Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
554
Preussen.
Weichsel med Afløb mod N. og V., ligger
lavere end den forrige. Hertil hører Drau-seu Sø (0,5
[_]M.), Geserich Sø (0,8[_]M.),
Drewenz Sø (0,^ [_]M.), Schilling Sø og fl. 3) Den
vestpreussiske Gruppe med
Søerne ved Zarnowitz, Radaun, Ziethen, Muskendorf
og fl. 4) Den pommerske Gruppe i Oderdistlitlet
bestaaer af henved 1,000 større og mindre Søer,
navnlig S. f. den preussisk-pommerske Landryg. 5)
Gruppen ved Netzes Øvreløb ved Grændsen^ af Posen og
Rusland. 6) De fchlesiske Søer. 7) De uckermarske Søer
mellem Oder og Elben. 8) Havel Søerne, der dannes af
Elbens Bfl. Havel. .^ Weser- og Rhindistriktet ere
kun faa og i^e betydelige Søer; den største er Laach
Søen V. f. Koblenz. - ^ de
dybere liggende Distrikter og navnlig ved
Bredderne af flere Floder og Søer sindes flere
betydelige Mosestrækninger, saa-ledes ved Leba Flod og
Sø og ved Peene i Pommern, v^d Oder, Warthe, Netze,
Ha-vel og Spree i Brandenburg og flere Ste-der. For
en stor Deel ere disse Stræknin-ger dog i de senere
Aar ved Udgravning og Kanalisering indvundne for
Dyrkning, me-dens de ttdligere paa Grund af den store
stillestaaende Vandmængde vare uskikkede der-til. ..^
Bjergegnene sindes ligeledes flere
temmelig betydelige Mofestrækninger. - An-
tallet af Kanaler er meget stort; de tjene deels til
Sejlads, deels til at flaade Tøm-mer paa og deels
til Vandafledning. -
Efter den i det Foregaaende indeholdte Oversigt over
Landets ydre Beskaffenhed skulle vi nu gaae over til
at omtale B efolknin-
g e n. Dennes Størrelse er foran opgivet
for Aaret 1858 til 17,739,913. Den nd-gjorde i Aaret
1814 10,349,031 og er faa^ ledes i 45 Aar stegen over
71 pCt. Den
stærkeste aarlige Gjennemsnitstilvæxt efter de
treaarige Perioder, der forløbe mellem Folke-
tællingerne, fandt Sted fra 1820 til 1822 og udgjorde
2^ pCt., den ringeste 1847.- 49 med 0,45 pCt. Den
almindelig bekræf-
tede Erfaringsfætning, at Befolkningen umid-delbart
efter store Krige og lignende Begi-venheder har en
raskere Tilvæxt end i Pe.-rioder, der 1igge længere
borte fra faadanne, har ogsaa her fundet Stadfæstelse,
idet den aarlige Gsennemsnitstilvæxt i de 6 Aar
1817^22 udgjorde over 2.^5 pCt., medens
den i de 12 Aar 1847-58 kun var 0,^ pCt. og som
Maximum 1,1o pCt. Befolkningens
Tilvæxt bestemmes fornemlig ved Antallet af Fødslernes
Overvægt over Antallet af Dødsfald, men tillige ved
Antallet af Ind-og Udvandringer. ^ den treaarige
Periode
1856-58 var Antallet af samtlige Fødsler
2,^59,502, af Dødsfald 1,489,742, altsaa Overskud
569,760. Befolkningens Tilvæxt
i de 3 Aar var kun 537,082, saaat man maa antage,
at Udvandringerne have overste-get Indvandringerne
med Forskjellen 32^678.
^Aarene 1814^43 fandtes et Overskud af
Indvandrere af ialt 1,072,429, men dette Forhold
forandredes senere, saaat man fra
1ste Okthr. 1844 til Udgangen af 1855 knn talte 31,428
Indvandringer mod 161,429
Udvandringer. Udvandringen foregik den-
gang især fra Rhinprovindsen og Schlesien;
^ de senere Aar skulle talrige Udvandringer foregaae
fra Posen til russisk Polen.
Efter Religionsbekjendelsen var Befolkningen i 1858
fordeelt paa følgende Maade i
Provindserne:
Katholiker
^
^
^
protestanter
^
^
^
^ ^
^der
^
^.
1,963,306
729,962
1,178
12,515
1,650
35,888
1
2,744,500
464,593
880,072
12
3
277
72,198
,,
1,417,155
2,258,929
41,205
97
25
2,481
27,247
12
2^329,996
1,302,808
12,375
13
26
1,121
12,037
1
1,328 381
1,632,026
1^593,743
8
8
4,780
39,045
3
3,269,613
1,784,319
117,465
1
1
2,762
5,514
,
1,910,062
685,750
863,738
1
156
697
16,099
^
1,566,441
747,139
2,313,924
21
1,317
840
33,388
^
3,096,629
1,154
62,132
,,
,^
,,
949
64,235
792
66
^
,,
,,
^
,
858
7,694
4,297
,,
1
,,
5 l
^
12,043
10,848,510
6,618,979
1,331
14,052
14,608
242,416
^
17,739,913
Preussen. . . . . .^.
Posen ........
Brandenburg . . . .
Pommern ......
Schlesien. ......
Sachsen .......
Westphalen.
Rhinpreussen . . . .
Hohenzollern. . . . .
Johdegebet. . . . . .
Militær udenfor Riget
.Jalt . . .
Af den samlede Besolkning vare 8,837,012 af Mandkjøn
og 8,902,901 af Kvindekjøn.
Bybefolkningen udgjorde i 994 Stæder
5,250,134 eller 29,^ pCt. og Landbe-solkningen
12,489,779 eller 70,4 pCt. -
Af Stæderne havde Berlin 458,637 I..^
Breslau 135,661, Køln 114,477, Kønigsberg 87,267,
Magdebnrg 82,671, Danzig 76,795, Stettin 58,073,
Aachen 57,155 og Elber-
feld 53,174; desudeu 7 Stæder mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
