Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
557
Preussen.
hele Landet, dog stærkest i Sachsen, Schle-
sien, Brandenburg og Pommern. En Plante, der stedse
dyrkes i større og større Omfang, er Rnnkelroen. De
statistiske Angivelser for denne Plantes Vedkommende
omsatte den
hele tydske Toldforening, men da af 257 Fabriker i
1859 de 221 falde paa Preussen
(fornemlig Magdeburg og Omegn) , er det indlysende, at
ogsaa Hovedproduktionen af Roer foregaaer her. .^ 1859
var ikke min-vre end 11,^ [_]M. beplantet med Roer
og man beregnede, at der kun behøvedes endnu .2 [_]
M. for at tilvejebringe det hele Suk-Merforbrug. Den
hele Kultur beroer imid-lertid paa en overordenlig
høj Told paa Rørsukker (6^ Rdlr. pr. 100 Pd., medens
denne Told i Danmark kun er 2^ Rdlr. ^) .i Forhold til
den Afgift, der svares af Roerne. Efter den seneste
Forhøjelse udgjør denne nu
^ Rdlr. pr. 100 Pd. Roer, hvoras mindst kun udbringes
71/2 Pd. Sukker; for 100 Pd.
Roesukker har altsaa Toldforeningens Kasse i det
Højeste en Indtægt af 4^ Rdlr. iste-detfor 6^ ,
saaat Beskyttelsen pr. 100 Pd.
er 2^ Rdlr. (2^ Sk. pr. Pd.), eller næsten
ligesaa meget som hele Tolden i Danmark. Da der fra
1ste Septbr. 1858 til ultimo
August 1859 erlagdes Skat af 36,668,557 Etr. Roer
med c. 12^ Mill. Rdlr., og da det
heraf udbragte Sukker miudst har udgjort 2,750,000
Ctr., skulde Toldkassen heraf have
havt en Indtægt af 18^ Mill. Rdlr., og
det viser sig saaledes, at Beskyttelsen i dette Aar
har udgjordt den overordenlig betydelige
Sum af over 6 Mill. Rdlr. - As de saa-
kaldte Handelsplanter er Dyrkningen af Hør
særdeles udbredt i Schlesien og Westphalen,
hvor den tiltrods for den stærkt udbredte
Linnedindustri endog afgiver et Overskud af Hør til
Udførsel. Dette er derimod ikke Tilfælde med Hørfrø,
hvoraf betydeligt maa indføres. Hamp dyrkes kun i
ringe Om-
sang, stærkest i Westphalen, Schlesien og
Sachsen. Af Farveplanter dyrkes meest Krap, især i
Egnen om Breslau, men langt-fra tilstrækkeligt sor
Forbruget. Sennep, Kommen og Anis dyrkes hist og her,
men
ikke i synderlig Udstrækning. Cichorie dyrkes
især i Sachsen og Schlesien, Karteboller i Schlesien ,
Sachsen og Rhinprovindsen, Humle over hele Landet,
men ikke i til-strækkelig Mængde. Tobaksavlen er
meget udbredt, især i de østlige Provindser; det
aarlige Udbytte udgjør c. 22 Mill. Pd.
^ ^haler vrens^ er i denne Artikel overalt sat ^
.^ .^dlr. .^igs.nønt, f^n.^t de^ vir.^ .elige Værdi
efter .^øntfo.^n .nn er
Dyrkningen af Køkkenplanter foregaaer stor
Udstrækning, ligesom ogsaa Havekultu-ren staaer
paa et højt Trin. Det Samme gjælder om Frugtavlen,
fornemlig i Rhin-provindsen, Sachsen, Schlesien og
Branden-burg, og der udføres betydeligt af Æbler,
Blommer, Valdnødder og andre Frugter. Vinavlen
finder fornemlig Sted i Rhin-provindsen, hvor dens
Nordgrændfe om-trent er i Højde med Bonn. Ogsaa i de
østlige Provindser dyrkes Vinstokken paa mange Steder,
men den af Druerne ud-pressede Vin er for det Meste
sur og be-
nyttes især til Eddike; dog anvendes i de
senere Aar i S^lesien ikke ubetydelige Kvan-titeter
til Fabrikation af mousserende Vine. Efter Gjennemsnit
af Aarene 1846^51 ud-gjorde den aarlige Vinproduktion
c. 37 Mill. Potter, hvoraf omtr. 31/2 Mill. Potter
ud-førtes. En vigtig Plads i det preussiske Landbrug
indtager Kløveravlen, og der nd-
føres aarlig betydelige Mængder af Kløver-
frø, fornemlig fra Schlesien, Brandenburg, Preussen
og Rhinprovindsen; i Westphalen dyrkes meget
Spergel. - Som det as den ovenfor givne Tabel over
Jordfordelingen sees, indtager Skovarealet omtr. .^
af Sta-tens hele Overflade. Det er forholdsvis
størst i Rhinprovindsen (mellem .^ og 1/4), udgjør
i Westphalen, Schlesien og Bran-denburg ^ til ^, i
Pommern og Posen ^ til ^, i Sachsen og Preussen ^ t^l
^. Forhol-det mellem Statsskove og private Skove er
som 100 : 144; hine udmærke sig ved en
sortrinlig Knltnr , der dog ogsaa esterhaan-den
synes at vinde Indpas i det private Skovbrug. ^
Provindserne Preussen, Po-sen, Pommern,
Brandenburg og i Neder-schlesien ere Naaletræer^
fremherskende i Skovene (kun paa Øen R^gen ere
Løvsko-vene overvejende); derimod udgjør Løv-træer
Hovedbestanddelen i Mellem og Øvre Schlesien, i
Sachsen, Westphalen og Rhin-provindsen. De største
skuttede Skovstræk-ninger findes i Pr. Preussen og
Rhinpro-vindsen. Indlandets Behov af Brændsel og
Trælast kan i det Hele antages dækket ved Landets
egen Skovproduktion; dog fin-der i flere skovsattige
Grændsedistrikter Jud.-førsel af udenlandsk Træ
Sted. Udførsel
af Skovprodukter i betydelig Mængde fin-
der kun Sted fra Prr. Preussen og Posen. ^ ^ n^je
Forbindelse med Fremskridtet i Agerdyrkningen staaer
ogsaa Udviklingen af Kvægavlen, der i længere Tid er
søgt fremmet deels ved Anskaffelse af hele Stam-mer af
ædlere Kvægracer og deels ved de indenlandske Racers
Krydsning med disse. Antallet af Husdyr angives for
1855 til.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
