Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
558
Preussen.
.^este
^n^r og
^l^r
.^orn^væg
^aar
^eder
^vin
Preussen . . .
Posen .....
461,504 153,442
127
907
987,023 481,418
2,642,^68 2,199,977
17,143 13,749
520512 163,258
Brandenburg Pommern. . Schlesien . . Sachsen . . .
Westphalen .
Rhinpreussen Hohenzollern Jahdegebet .
193,531 150,241 190,647 152,485 121,259
122,511 5,224 35
570
283 712 502 3,264 1,221
,,
618,605 450,637 965,643 522,380 548,908
889,789 40,739 143
2,343,969 2,651,030 2,431,687 1,838,946
461,046 492,364 10,058 80
110,644 27,263 48,867 144,255 106,195 127,031
3,011 1
285,255 182,992 127,058 332,490 242,647
242,283 9,495 23
1,550,879
7,586
5,505,285
15,071,425
598,159
2,106,013
Hesteavlen staaer paa et højt Trin, og srem-mes
faavel ved 3 kgl. Hovedstutterter som ogsaa ved
Landstntterier i de enkelte Pro-vindser og ved private
Foreninger. Af det
hele Antal Hornkvæg er 3,174,093 Malke-
køer, hvis aarlige Mælkeudbytte anslaaes til
5,570 Mill. Potter. Smør tilberedes i alle Landets
Provindser, men langtfra i samme Omfang som i Danmark;
der laves en stor Mængde ordinær Ost, men kun i
enkelte Egne lægges Vind paa bedre Sorter. Faare-avlen
er forholdsvis af større Betydning i det preussiske
Landbrug end Hornkvæget. Af det hele ovenfor angivne
Antal Faar
vare 4,800,392 Merinos og 6,977,466 halv-
forædlede Faar.^ Aaret 1855 var forøvrigt uheldigt for
den ^preussiske Faareavl, da Faareholdet paa Grund af
Fodermangel og Sygdomme var gaaet tilbage. Antallet
af
Faar i 1852 var 16,547,456, og det var fra 1819 til
1852 tiltaget i et Forhold af 100 til 182,4.^, medens
Folkemængden fam-tidig kun viste en Tilvæxt af 100 :
153,^. Den aarlige Uldproduktion udgjør over 30
Millioner Pd. Stateu holder et Stam- og
og Mønsterschæferi, hvormed er forbunden en
Læreanstalt fdr Schæfere. - Geder hol-des fornemlig
i Bjergegnene. Fjerkræ hol-des overalt til Husbehov;
i Westphalen,
t^mmern, en Deel af Brandenburg og chlesien
og i Vestpreusfeu tillægges Gæs og Kalkuner i stor
Mængde. De pommerske røgede Gaasebryster ere en
ikke ubetydelig Handelsartikel. Biavl er meget
udbredt blandt den slaviske Befolkning og i Landets
midterste Provindfer. Antallet af Bistader anslaaes
til 600,000, der vel kunne fyldest-gjøre Behovet af
Houuing, meu ingenlunde Bjergværksprodnktion:
af Vox. Af Vildt forekommer Raavildt,
Harer og Fuglevildt overalt; Vildsvinet er ligeledes
meget udbredt, men bliver dog sjeldnere i de østlige
Provindser. Hjorte
holdes kun i de kgl. og enkelte store Pri-
vatskove, især i de vestlige og mellemste
Provindfer. ^ Pr. Preussen findes Els-dyret. As Rovdyr
sorekomme Ulve,^ Losser, vilde Katte, Ræve, Maarer,
Grævlinger; Bjørne ere sjeldne. Ørne, Glenter og
Falke findes i Bjergegnene. ..^ Pr. Sachsen finder
en betydelig Lærkefangst Sted. Fiskeri er
en vigtig Erhvervsgreen og drives deels i Havet
ved Kysterne og deels i Søer, Flo-der og Damme. ..^
Middelalderen viste Silden sig i stor Mængde ved de
preussiske Kyster, men den forsvandt i Løbet af det
16de Aarh. og forekommer nu kun i ringe Mængde ved
Kysterne af Pommern og Ru^-gen. Af Flodsiskeriet er
Laxefangsten i Rhi.-
nen, Elben, Oder og Memel af størst Be-
tydning, endvidere Aalefangsten i næsten alle Floder
og Kystføerne. Fangsten af Ne-genaugen er især
vigtig i de østlige Pro-vindser. ..^ Prr. Preussen,
Schlesien og Brandenburg holdes Karper og Karudser i
stor Mæugde i Damme. ...^ Af den foran givne Oversigt
over Befolkningens Forde-ling efter Erhvervet sees,
at Bjerg vær k s-
drift er en vig.ig Erhvervskilde. ^ 1858
beskæftigedes i Bjergværker, Smeltehytter og
Saliner c. 180,000 Arbejdere, og den sam-
lede Værdi af de her tilvirkede Produkter nd-
gjorde 157 Mill. Rdlr. mod 128 Mill. Rdlr^ (1855). Det
er navnlig i Rhinpreussen, det
sydlige Westphalen, Sachsen og Overschlesien, at
Bjergværksdriften er as Betydning. D.^
vigtigste Mineralprodukter i 1858 vare:
Steenkul Brunkul
Jernerts
Zinkerts
Blyerts Kobbererts
52,086,479 Tønder^) 19,389,014 - 3,078^678 -
4,887,345 Centner
685,090 - 1,333,388 -
Antal
34,1 Mill. Rdl.
69,352
11,029
16,781
7,568
8,062
4,160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
