Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachsen.
634
Sachsen Altenburg.
sestilfælde finde Sted. Værnepligten ind-træder med
det fyldte 20de Aar og varer
6 Aar i Linien og 3 Aar i Reserven. Af
Linietjensttiden tilbringes 3 Aar ved Fanen. Den
sachsiske Hær har følgende Sammen-sætning : Infanteri:
20 Batailloner
^ 4 Kompagnier ..... 19,753 Md.
Kavalleri : 4 Regimenter
^ 5 Eskadroner ...... 3,208 -
Artilleri (80 Kan.), Pionerer
og Pontonnerer. ..... 2,420 -
Overkommando ....... 15 -
25,396 Md.
Nonkombattanter og Train . 1,232 -. .^ Krigstid
formeres endnn ca. 5 Re-servebatailloner med
4,934 Kombattanter. Sachsen var indtil 1806 et
Kurfyrsten-dømme, der i 1786 havde et Omfang af
645 [_] M. med c. 1,700,000 I. Da Kur-
forsten tiltraadte Rhinforbundet 1806, antog han
Titel af Konge. Paa Wienerkongressen var det flere
Gange paa Bane at forene hele Sachsen med Preussen;
men endelig blev man staaende ved en Deling, hvorved
Sachsen mistede 374 [_] M. med 845,000 I.
Sachsen, en Pr. af Kgr. Preussen, om-given af
Hannover, Braunfchweig og Kur-hessen mod V., de
sachsiske Htgdd.^Reuss og Kgr. Sachsen mod S. ,
de preussiske Prr.
Schlesieu og Brandenbnrg mod Ø. og N. Ø. 460,^ [_]
M. med 1,910,062 I. (1858).
Af de talrige Enklaver i Provindfens syd-
lige Halvdeel ere de betydeligste Fstdd. An-
halt og Schwarzburg Sondershansen; de mindre Enklaver
høre deels til de sachsiske
Htgdr. og deels til Braunschweig. Pr. er
bjergfuld mod S.V., men hører forøvrigt til den
nordeuropæifke Slette. Hovedslod Elben. (Se forøvrigt
Preussen).
Sachsen Altenbnrg, et Htgd. i Mellem-tydskland,
bestaaer af 2 ved det reuffiske Her-skab Gera
adskilte Hoveddele og slere Smaa-pareeller i de
omliggende Lande, det Hele omgivet af Preussisk
Sachseu, Kgr. Sach-sen, Sachsen Weimar og Sachsen
Meiningen, Schwarzburg og Reuss. Landet bestaaer af
de to Kredse:
Altenburg . . 11,5 [_] M. med 88,277 I. (1859),
Saal Eisen-
berg . . ..12,5 - .- 47,297... - 24 [_] M. med
135,574 I. (1859).
Den østlige Hoveddeel er et frugtbart, jevnt
bølgeformet Land, der ligger paa Nordskraaningen af
de sachsiske Bjerge,
(800 til 1200 F. over Havet); dens vig-tigste Vandløb
er Pleisse. Den vestlige
Hoveddeel er bjergfuld, skovrig og mindre frugtbar,
l.gger deels i det sachsiske og deels
i det thulingske Bjergland og gjennemstrøm-
mes af Saale. Landvæsenet drives især i
den østlige Deel til stor Fuldkommenhed.
Af det hele Areal er 15,^ [_] M. Ager-
land, 0,^ [_] M. Haver, 1,^4 [_] M. Eng, 4,^ [_]
M. Skov og 1,^1 [_] M. Vand,
Veje, Bygninger, Gaarde og desl. Foruden de egenlige
Kornsorter dyrles en stor Mængde Bælgfrngter,
Olieplanter og Frugt. Kvæg-og Hesteavlen er
fortrinlig; Antallet as
Husdyr angives til 6,200 Heste, 56,000 Stkr. Hornkvæg,
75,000 Faar og 25,000 Svin.
Af Mineralprodukter vindes endeel Brun-kul,
Sand- og Kalksteen, Bygningssteen, Porcelænjord,
Pottemagerleer. Egenlig større Industri drives ikke i
Htgd.; derimod staae slere Haandværker paa et temmelig
højt Trin og der drives en temmelig betydelig
Handel. Af Befolkningen levede 44,564 i 10 Stæder,
deraf Altenburg med 16,310 I.
Efter Religionsbekjendelsen er hele
Befolk-ningen , paa nogle faa Hundrede nær,
Lutheranere. Undervisningsvæsnet staaer paa
et højt Trin. Foruden det for de sachsiske
Htgdd. fælles Universitet i Jona bestaaer et
Landsgymnasium i Altenburg, et Lyceum i Eisenburg, et
Skolelærerseminarinm i Altenburg, flere Haandværks- og
Søndags-skoler og c. 200 Folkeskoler. ..^ Altenburg
er et hertugeligt Bibliothek paa 50 000 Bd.
Befolkningen bestaaer af Tydskere af den oversachsiske
Stamme og germaniserede Ven^ der (Slaver); de sidste,
der have bevaret mange af deres Forfædres Sæder
og Skikke tilligemed deres Klædedragt, leve for
Største-delen i Kredsen Altenburg. Regeringsformen
er indskrænket monarkisk; Grundloven af 29de April
1831 er senere underkastet tal-
rige Modifikationer, senest den 1ste Maj 1857.
Kronen er arvelig i det nu regerende Huses
legitime Mandsstamme efter Førstefødsels-retten;
for det Tilfælde, at denne sknlde uddøe,
bestaaer der Familieovereenskomster i det
samlede kongelige og hertugelige sach-siske
Fyrstehus. Landstænderne samles i eet Kammer og
bestaae af 8 Deputerede for Riddergodsbesidderne,
8 for Stæderne og 8 for Bondestanden. Lauddagen
samles ordenligvis hvert 3die Aar. Med Henfyn
til Valgene gjælde lignende Bestemmelser fom i
Kgr. Sachsen. Ministeriet deles i 3 Departementer,
et for det hertugelige Hus, Udenrigsfager ,
Forsvarsvæsen, Kultus og Undervisningsvæsen,
et for Justits- og Indenrigsanliggender og
et for Finauts-væsenet.^ Inst^itsplejen skeer
ligesom i Kgr. Sachsen gjennem tre Instantser;
øverste Instants er Overappellationsretten i Jena;
Melleminstants Appellationsretten i Alten-bnrg;
9 Underretter. Forbnndskontingent
1,473 Md., medindbefattet Reserven. Bud-gettet for
1859-1861 viser følgende:
Indtægt: Domæner .......... 493,577 Rd.
Direkte Skatter. ...... 264,267 .-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
