Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachsen Koburg Gotha.
635
Sachsen Koburg Gotha.
Indirekte Skatter. . . Tilfældige Indtægter.
Udgifter
305,400 Rd.
8,503 -
1,071,747 Rd.
1,069,213 -
Overskud ....... 2,534 Rd.
Statsgjæld ved Udg. af 1858 1,794,500 Rd. foruden
373,333 Rd. Papirpenge; Kapital-formue samtidig
1,315,933 Rd. - Sachsen ^lltenburg hørte indtil 1826
under Gotha,
men kom ved den da stedfundne Arvedeling
som selvstændigt Htgd. til Hertugen af
Hildburghausen, som aftraadte sit Land til
Meiningen. Regerende Hertug (1861) Ernst Friederich
Paul Georg Nikolai siden 1853. Sachsen Koburg Gotha,
et Htgd. i Mellemtydskland, bestaaer af to større
fra hinanden adslilte Dele, Htgdd. Kobnrg og Gotha,
og flere til dem hørende mindre Parceller.
Koburg. .10 [_] M., 45,5^8 I. (1858). Gotha . . 25^8 -
108,301 ^ -
35,8 [_] M., 153,879 I. (1858).
Landet er omgivet af de andre fachsiske Htgdd.,
^Preussen, Bayern og Knrhesfen. Det er i
^et Hele et Bjergland; Koburg hører til det frankiske
Bakkeland (indtil 1,500 F.) og har en rig Afvexling
af Højder og Dale; Gotha hører ligeledes hertil
(indtil 1,800 F.) og
Bedækkes desuden af Thuringerwalds nord-
østlige Skraaning (Grosser Beerberg 3,064 F. ;
Schneekopf 3,043 F.). Vandløbene ere alle smaa;
de betydeligste ere Unstrut og .^tz;
Werra berører en as Parcellerne. Jord-bunden er i
Dalene meget frugtbar; Klimaet i Koburg mildt, i Gotha
mere strengt, men overalt sundt. Befolkningen bestaaer
af Tyd-skere af thitringsk og frankisk Stamme, for
Størstedelen Lutheranere. Af det hele Areal angives
at være 20,^8 [_] M. Agerland,
10,15 [_] M. Skov, 2,5^ [_] M. Eng,
0,54 [_]M.Haver. Landvæsenet er i en meget blomstrende
Forfatning. Foruden de sædvanlige Kornsorter dyrkes
i stor Mængde Kartofler, der i Thnringerwald er et
Hoved-næringsmiddel, Hør, Hamp, Frugt, Vin, Humle,
Medicinal- og Farveplanter. Kvæg-avlen er vidt
fremskreden, især i Bjerg-egnene; i 1858 var Antallet
af Husdyr
7,063 Heste 50 Æsler, 56,207 Stkr. Horn-kvæg, 120,693
Faar, 18,266 Geder,
36,207 Svin. Af Mineralprodnkter vindes endeel Jern,
Brunsteen, Kobalt, Steenkul, Mølle-, Bygnings-,
Slibe- og Sandsteen, Marmor, Kalk, Porcelænjord og
Salt. Industrien er temmelig udviklet i Gotha, mindre
i Kobnrg; navnlig er Linnedindn-strien i Bjergegnene
af Betydning, derefter Uld- og Bomuldsvæverier,
Garverier, Kobber-og Jernhammerværker, Glashytter,
Porcelæn-og Steentøjfabriker, talrige Saugmøller,
potaske-, Tjære-, Beg- og Kønrøgstilvirk-
ning. Handelen har et temmelig betyde-ligt Omfang og
der drives især en levende Transithandel. .^ Gotha
bestaaer en Privat-
bank med en indbetalt Kapital as 2,226,667Rd.
ved Udgangen af 1859; i Koburg et Kreditsel-
skab med en indbetalt Kapital af 1,333,333 Rd.
Møntfoden er i Koburg nu den nye 521/2Gylden-fod,
der paa ubetydeligt nær er den samme
somdentidligere241/2Gyldenfod(1Fl.-^Rd.) og i Gotha
den nye 30 Thalerfod , der
ligeledes er næsten identisk med den ældre
14 Thalerfod (1 Thaler .^ c. 1^ Rd.). For
Undervisningsvæsenet er der omhyggelig sørget, og
Folkeoplysningen har gjort store Fremskridt. Fornden
det fælles Universitet i Jena er her 3 Gymnasier,
1 Progym-nasium, 2 Skolelærerseminarier, 1 Realskole,
8 Industriskoler, 1 Døvstnmmeinstitut og 227
Folkeskoler. ^ Koburg er et hertugeligt Bibliothek
paa 100,000 Bd. og en Kobber-stiksamling paa 124,000
Blade, i Gotha et hertugeligt Bibliothek paa 150,000
Bd. og
store Samlinger samt et astronomisk Obser-vatorium. -
Statsforfatningen er ind-sklænket monarkisk og Kronen
arvelig i Mandsstammen efter Førstefødselsretten. De
forenede Htgdd. høre til det Tydske Forbund, deeltage
med de andre sachsiske Htgdd. i den 12te Stemme i
det engere Raad og har 1 Stemme i Plenum. Hvert af
de to Htgdd. Kobnrg og Gotha har sin egen Landdag,
hin bestaaende af 11 og denne af 19 Med-lemmer,
begge valgte ved indirekte Valg. Urvælger er enhver
25 aarig uberygtet Bor-ger, der i et Aar inden Valget
har svaret
direkte Skat til Staten; Valgbarhed ind-
træder under samme Vilkaar med det fyldte 30te
Aar. Desuden dannes for de for begge Htgdd. fælles
Anliggender en fælles Land-dag, bestaaende af ^7 af
den koburgske og
14 af den gothaiske Landdags Medlemmer.
Landdagene vælge selv deres Præsident. Den
øverste Regeringsautoritet er Stats-ministeriet,
der bestaaer af to Afdelinger, en i Koburg og en
i Gotha, under hvilke sortere 2 Landsregeringer
for den indre Forvaltning, der i nederste Instants
ledes af Institsamterne og Stædernes Magistrater. Den
øverste Domstol er Overappellationsret-ten i Jena,
Melleminstantser ere Justitskolle-gierne i Koburg
og Gotha og Underinstant-ser Justitsamterne og
Magistraterne. Stats-hushold u iugeu føres særskilt
for hvert af
de to Htgdd. og deles begge Steder i en Stats-
kasse- og en Domænekasfeetat. ^ Gotha viser
Domænebndgettet for 1. Juli 1858 til 30. Juni 1861
et aarligt Nettooverfkud af 229,293 Rd.,
hvoraf Hertugen forlods erholder 133,333 Rd.,
Statskassen derefter 45,439 Rd. og Resten deles
ligelig mellem b^gge. Statskassens Indtægt anslaaes
til 772,000 Rd. og Ud-
giften til det famme Beløb. Begge Kasser
have en samlet Gjæld af 4,135,128 Rd.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
