Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schidlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schidlow.
663
Schlefien.
Schidlow, St. i Rusland, Polen, Gvt. ^og 12
M. S. t. V. f. ^dom. 1,998 I. (1856).
Schiedam, ^t. i Holland, Pr. Syd Holland,
21/2 M. S. S. Ø^ f. Haag, ved Fl. Schies Udløb i
Maas. 13,915 I. (1853). Henimod 200, tildeels store
Genever-
brænderiers betydeligt Sildefiskeri. Schiefelbein,
St. i Preussen, Pr. Pom-
mern, Rgbz. og 8 M. S. S. V. f. Ko^lin. 4,306
I. (1855). Papirfabrikation, Bryg-
gerier. Schiermonnikoog, Ø i Nordsøen, ved
Hollands Nordkyst, hører til Pr^ Friesland. ^,000 I.
Schikarpur, St. i Engelsk Ostindien,
^rs. Bombay, Pr. Sinde, 38 M. N. s. Hydrabad. 30,000
I. Vigtig Handel.
^childa eller Schildau, St. i Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. og 8^ M. Ø. N. Ø. f. Merseburg. 1,522
I. (1855).
Schildberg, polsk Ostrzeszow, 1) St. i Preussen,
Pr., Rgbz. og 171/2 M. S. S. Ø. f. Posen. 2,141
I. (1855). 2^ St. i Øst^rrig, Måhren, Kr. og 7
M. N. N. V. s. Olmutz. 2,000 I.
Schiltach, St. i Baden, Kr. Øvre Rhin, 6
M. N. Ø. f. Freiburg, ved Fl. Kinzig. 1,600 I.
Schio, St. i Østerrige Italien, Pr. og ^
M. N. N. V. f. Vicenza. 6,000 I.
Silke- og Uldmanufakturer. Schippenbeil,
St. iPrenssen, Pr. Prens-
sen, Rgbz. og 8 M S. S. Ø. f. Konigs-^erg. 2,816
I. (1855^.
Schiras, St. i Persien, Hvst. i Pr.
Farsistan, 47 M. S. S. Ø. s. Issahau.
40,000 I. Levende Handel. Omegnen er berømt for dens
sortrinlige Vin.
Schirgiswalde, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og 11/2
M. S. f. Bautzen, ved Fl. Spree. 1,800 I. Papirmølle,
Blegerier.
Schirmeck, Flk. i Frankrig, Dpt. Vosges, Arr. og 31/2
M. N. Ø. for Saint Dié.
1,500 I.
Schirwan, Landskab i Transkaukasien, nu indbefattet
i Gvt. Schemacha. Schirwindt, St. i Preussen,
Pr. Prens-
sen, Rgbz. og 61/2 M. Ø. N. Ø. s. Gum-biunen. 1,564
I. (1855). S. er det
preussiske Monarkies østligste Punkt.
Schisdra, se Shisdra. Schkenditz, St. i Preussen,
Pr. Sach-sen, Rgbz. og 2 M. Ø. N. Ø. f. Merseburg.
3,104 I. (1855). Fabrikation af Pelsvarer;
Bryggerier.
Schklow, Flk. i Rusland, Gvt. og 5 M. N. s. Mohilew,
ved Duiepr. 11,565 I. (1851).
Schlackenwerth, St. i Østerrtg, Boh-
men, Kr. og 61/2 M. N. Ø. s. Eger. 2,000 I.
^Kniplingsfabrikation.
Schladming, Flk. i Østerrig, Steyer-
mark, Kr. og 161/2 M. V. s. Bruck. 1,300 I.
Kobberminer, Salpetersyderier.
Schlaggenwald, St. i Østerrig, Bo^h-men, Kr. og 41/2
M. N. N. Ø. s. Eger.
4,000 I. Fabrikation af Porcelæn og lakerede
Varer. Tingruber.
Schlaining eller Slaning, Flk. i
Østerrig, Ungarn, Gsp. Eisenburg, 31/2 M.
V. N. V. f. Steinamanger. 1,800 I. Glasfabrik.
Schlan, St. i Østerrig, Bohmeu, Kr.
og 31/2 M. N. V. f. Prag. 4,600 I. Fa.^ brikation af
Klæde og Runkelsukker; Steen-
knlsgruber. Schlangenbad, et Badested i Nassau,
ligger i eu dyb og smuk Dal, 11/2 M. N. Ø.
f. Wiesbaden.
Schlappanitz, Flk. i Østerrig, Måhren,
Kr. Bruun. 1,800 I.
Schlatten, Grosz, fe Abrudbanya. Schlawe, St. i
Preussen, Pr. Pom-
mern, Rgbz. og 4.^ M. Ø. N. Ø. f. Koslin, ved
Fl. Wipper. 4,152 I. (1855). Linned-
væverier. Schlawentzutz, Flk. i Preussen, Pr.
Schaten, Rgbz. og 51/2 M. S. S. Ø. s. Oppeln. 1,000
I. Slot, tilhørende Prind-
sen af Hohenlohe Ingelsingen.
Schleithal, Flk. t Frankrig, Dpt. Nedre Rhin, Arr. og
11/2 M. S. Ø. s. Wisfem-bourg. 2,200 I.
Schleiz, Hvst. i Fstd. Reusz Schleiz, 191/2
M. V. S. V. s. Dresden. 5,000 I.
Seeværdig Kirke. Uld- og Bomuldsmanu-sakturer,
Bryggerier.
Schlesien, 1) Pr. af Kgr. Preussen. omgiven af de
preussiske Prr. Sachsen, Brandenburg og Posen,
Kgr. Polen, de østerrigske Kronlande Galizien,
Schlesien, Måhren og Bohmen samt Kgr. Sachsen.
741,^ [_] M. med 3,269,913 I. (1858).
Pr. hører for Størstedelen til Oders Flod-gebet
(se Oder og Preusseu). S. deles
t 3 Rgbz., Liegnitz mod N. V., Breslau
(Hvst.) i Midten og Oppeln mod S. Ø. 2) et af det
Østerrigske Monarkies Kron-lande, bestaaer af to ved
det N. Ø. Hjørne af Måhren adskilte Dele, omgivne af
Måh-ren, Preusfeu, Schlesien og Galizien, og fører
Titel af Hertugdømme. 93,5 [_] M.
med 443,912 I. (1857) foruden 18,139
henhørende til Armeen. S. er et Bjerg-
land, men tilhører to forskjellige Bjerg-systemer. Den
vestlige Deel ligger paa
Nordskraaningen as Sudeterne, hvis Under-afdelinger
her ere Reichensteiner Gebirge
(Lowenkuppe c. 3,000 F.), das Gesenke (Altvater 4,503
F., Koperuikstein 4,405 F.)
og Odergebirge (Milchhubel ved Troppau
c. 1,900 F.) ^Den østlige Deel hører til
Karpatherne (Bieskiderue med Lisfa Hora
4,200 F.). -^ S. hører til Oders og Weich-
sels Flodgebeter. Oder danner S. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
