Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schidlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664
Schmiegel.
Grændsen af den vestlige Deel og modtager herfra fra
v. S. Mohra og Oppa, ligesom den fra den østlige Deel
modtager Ostra-
vitza og Olfa fra h. S. Weichsel udspringer i
S. Ø. Hjørnet af den østlige Deel, som
den gjennemflyder med nordlig Retning til Grændsen af
Preussisk Schlesien, hvor den bøjer mod Ø. Klimaet er
temmelig raat og koldt, da Bjergene paa Sydgrændsen
standse de varmere Luftstrømme fra Syd, medens Landet
er aabent mod N. Befolk-
uingen bestaaer af Tydske (47 ^), Po-lakker (30 ^),
Czecher (221/2 ^) og Jøder
(1/2 ^). Efter Religionsbetlendelsen vare
396,843 romersk katholske og 61,872 Pro-
testanter. Forholdet mellem ægte og uægte
Fødsler var i 1855 som 6,^ til 1. - Af
det hele Areal er 46,4 % Agerland, 7,5 ^
Eng og Haver, 7,5 % Græsgang, 34,^%
Skov og 4 ^ Veje, Byplan, Vand og øde Land. Agerbruget
staaer paa et temme-
lig lavt Trin og giver et forholdsvis ringe
Udbytte. Kartofler dyrkes i en langt større
Udstrækning end ønskeligt; Hør dyrkes meget
af de smaa Besiddere, men tilberedes ikke med
den tilbørlige Omhu. Skovene bestaae meest
af Naaletræ og give et forholdsvis ringe
Udby.te. Landbrugsproduktionen for
1851 angives til 70,000 Tdr. Hvede, 289,000 Tdr. Rug,
160,000 Tdr. Byg, 441,000 Tdr. Havre, 3,000 Tdr. Majs
og deslige, ialt kun 963,000 Tdr. Korn, eller
naar Udsæden fraregnes med omtrent ^, ikke engang
2 Tdr. pr. Hoved af Befolk-ningen; naar Havren
fradrages, ikke engang 1 Tønde pr. Hoved. Af Hor
produceredes
27,100 og af Hørfrø 8,000 C^r., af Brænde 308,700
Favne, af Uld 3,161 C.r. Antallet af Husdyr i 1851
var 21,409 Heste, 98,729 Stkr. Hornkvæg, 131,714 Faar,
19,400 Geder og 115,400 Svin. Faare-
avlen staaer paa et meget højt Trin, hvilket
tildeels ogsaa gjælder om Hesteavlen; Kvæg-
avlen er derimod endeel tilbage. Schlesiens Bjerge ere
rige paa Mineralprodukter, men Bjergværksdriften er
ingenlunde faa udbredt som man deraf skulde slutte. .^
1852 ind-vandtes 3,378,000 Ctr. Steenkul af Værdi
henimod 1 Mill. Rdlr., 63^218 Ctr. Ru-jern og 41,597
Ctr. Støbegods af famlet Værdi 486,000 Rdlr. Af
Steenarter findes
Marmor og fortrinlig Skifer. Industrien er temmelig
betydelig, men de forskjellige Industrigrene
drives mere som Haandværk end i egenlige større
Fabriker. Dette gjæl^
der især om Vævningdn af Uld-, Bomulds-
og Linnedstoffer, der beskæftiger en stor Deel
af Landbefolkningen. Af andre Industri-grene ere
især Brændevinsbrændingen, Øl-brygningen, Jernets
Bearbejdelse, Garveriet og Roesukkerfabrikationen
af Betydning. - S. deles i administrativ Henseende
i Kred-sene Troppau med 15 Amter og Teschen
med 8 Amter. Provindfens Hvst. e^ Troppau.
Schlettau, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz^ og 4 M. S. Ø. for
Zwickau. 2,000 I.
Baandfabrikation. Schleusingen, St. i Preussen,
Pr.
Sachsen, Rgb^. og 7 M. S. S. V. s. Er-furt. 3,091
I. (1855). Bomuldsmanufak-
turer; Fabrikation af Papir, kemiske Præ-parater,
Krudt, Hagl, Knald hætter, Jern-^ og Blikvarer;
Bryggerier; Jernværk.
Schlichtingsheim, St. i Preussen, Pr.,^ Rgbz. og 12
M. S. S. V. f. Posen. 1,055 I. (1855).
Schlieben, St. i Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. og 14 M. Ø. N. Ø. f. Merseburg. 1,997
I. (1855).
Schliengen, St. i Baden, Kr. Øvre
Rhin, 4 M. S. S. V. f. Freiburg. 1,200 I.
Jerngruber.
Schlitz, St. i Hessen Darmstadt, Pr. Øvre Hessen,
81/2 M. Ø. t. N. f. Giessen.
3,300 I. Damaskvæverier, betydelige Øl-
bryggerier; Mineralbad.
Schlochau, St. i Prenssen, Pr. Prens-
sen, Rgbz. og 14 M. V. t. S^ f. Marien-werder. 2,385
I. (1855).
Schloppe, St. i Preussen, Pr. Prens-
sen, Rgbz. og 27 M. V. S. V. f. Marien-werder. 1,918
I. (1855).
Schloszvippach, Flk. i Sachsen Weimar, Kr. og 3
M. N.V. f. W^imar. 1,200 I.
Schlotheim, Flk. i Schwarzburg Rudol-stadt, 10
M. N. N. V. f. Rudolstadt. 1,500 I.
Schluckenau, St. i Østerrig, Bommen,
Kr. og 71/2 M. N. N. Ø. f. Leitmeritz.
4,000 I. Betydelige Væverier.
Schluchtern, St. i Hessen Kassel, Pr.
og 61/2 M. Ø. N. Ø. f. Hanau. 2,200
I. Schlusselburg, Fstn. i Rnsland, Gvt. og 5^
M. Ø. f. St. Petersborg, ved Newas Udløb af Ladoga
Søen. 3,000 I.
Schmalkalden, 1) St. i Hessen Kassel,
Pr. og 8 M. Ø. N. Ø. f. Fulda. 5,400 I. Betydelig
Fabrikation af Jern- og Staal^
varer, Klæde og Strømper. 2) Klein S., Flk.
i Hessen Kassel, Pr. og 81/2
M. Ø. N. Ø. f. Fulda. 1,100 I.
Schmallenberg, St. i Prenssen, Pr.
Westphalen , Rgbz. og 4 M. S. S. Ø. f. Arnsberg^
1,032 I. (1855). Fabrikation
af Jern- og Blikvarer. Schmiedeberg , 1) St.
i Preussen,
Pr. Sachsen, Rgbz. og 8^ M. N. Ø. f. Merseburg. 2,780
I. (1855). 2) St. i
Preussen, Pr. Schlesien, Rgbz. og 7 M.
S. S. V. f. Liegnitz. 3,299 I. (1855).
Fabrikation af Baand, Strømper og To-bak. 3) St. i
Østerrig, Bohtnen, Kr. og
5 M. V. N. V. f. Saaz. 3,000 I. Jern-
gruber.
Schmiegel, St. i Preussen, Pr., Rgbz.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
