Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schidlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schw^.
670
Schweiz.
77 Md., 7 Komp. og 9 Halvkomp. Guider ^ 32 Md.;
Artilleri,^ 75 Komp., hvoraf 12
Parkkomp., 4 Bjergbatterier og 8 Raket-
batterier, ialt 274 Stkr.Feltfkyts og 202
Stkr. Positionsskyts ; Ingenieurer, 12 Sappeur-
og 6 Pontonneerkomp. .^ 120 Md. En fortrinlig Forskole
for Forbundets Hærvæfen er det, at Eleverne i næsten
alle større Skoler ved Siden af deres almindelige
tillige erholde en militær Uddannelse. Hen-
imod Slntningen af forrige Aarh. stode
omtrent 50,000 Schweizere i 29 Regimenter
som Lejetropper i Frankrigs, Spaniens, Sardiniens,
Pavens, Neapels og Hollands
Tjeneste, deraf alene i Frankrig 20,500 Md.
.^ de tre Aarhundreder fra 1474 til 1774 bleve
omtrent 700,000 Schweizere hvervede for den
franske Krigstjeneste. Som ovenfor sagt ere nu
saadanne Militærkapitulationer med fremmede Stater
forfatningsmæsfig forbudte; ikkedestomindre har der
endnu indtil de seueste Tider saavel i Rom som i
Neapel bestaaet lejede Schweizerregimenter og saavel
Frankrig som England kunde under den orientalske Krig
oprette Schweizer-korps. Uagtet Hærvæsenet dengang
ikke var saa sast ordnet som nu, kunde dog under
Sonderbundskrigen 1847 i Løbet as saa
Uger mobiliseres følgende Styrke:
13^ Forbundskant. 98,861 Md. 172
Kan. 7Sonderbundskant. 39,580 - 74 - Jolt 138,441
Md. 246 Kan.
Desuden havde Souderbundet 46,976 Md. Landstorm, og
Neufchatel ogAppenzellInner-rhoden toge ingen Deel i
Kampen. - Statshusholdningen er i Schweiz indrettet
paa en yderst sparsommelig Maade. Embeds-lønningerne
ere meget smaa (for Forbunds-
præsidenten c. 3,500 Rd.), og da de betyde-
ligere Embeder kun befættes paa vist Aare-maal,
bestaaer ingen Pensionsbyrde. For-buudsindtægterne,
der indtil Forfatningen af 1848 kun bestod i
Matrikularbidrag fra Kantonerne, hidrøre nu
væsentlig fra Told-og Postvæsenet, som dengang
overgik fra Kantonerne til Forbundet. Dog maa der
for denne Overdragelse udredes aarlige Godtgjørelser
til Kantonerne, der for Told-væsenet udgjøre c. 2^
Mill. Frcs. og for Postvæsenet undertiden medtage hele
Netto-udbyttet. Direkte Forbundsskatter kjendes ikke;
de direkte Kantonalfkatter ere næsten overalt Formues-
og Indkomstskat (1 til 1^ ^^11^ af Formuen); kun i
Waadt og en Deel af Bern opkræves Grundskatter. De
indirekte Afgifter ere Forbundsgrændsetolden, og
i Kantonerne Saltskat (forskjellig i de enkekte
Kantoner, men overalt moderat), Stempelpapir,
Arveafgift og lignende. Hos-følgende meddeles
Regnskabet over For-
bundets Indtægt og Udgift i 1859. Ved
Reduktionen til dansk Mønt er en Franc
regnet til 34 Sk. Rigsmønt.
1859. 171,896Rd. 23,823 - 2,644,650 - 2,522,811 -
223,595 - 564,243. - 202,202 - 8,282 -
366,812 - 690 -
Forbundsindtægt
Indtægt af Forbundsejendom Renter af Forskud og
Laan. .
Told ...................
Postvæsen ................
Telegrafvæsen ............
Krudt og Fænghætter ......
Mønten .................
Polyteknisk Skole..........
Kancelliindtægter og Refu-
sioner .................
Uforudfeete Indtægter. .....
6,729,004Rd.
Forbundsudgift.
Renter af Gjæld .......... 170,067Rd.
National-, Stænder og For-
bnndsraad ............. 54,848 -
Pensioner 1) .............. 10,163 -
Regeringsdepartementerne m.
m. ................... 206,764 -
Hærvæfen. ............... 1,400,391 -
Toldvæsen ^) ............. 1,203,075 -
Postvæsen ^) ......... ^. ... 2,970,824
-
Telegrafvæsen ............ 1 78^841 -
Krudt og Fænghætter. ..... 502,949 -
Mønten ................. 202,202 -
Polyteknisk Skole. ......... 76,282 -
Uforudseete Udgifter ..... 53 -
Det sees, at Posteringen her er i den Grad Brutto,
at ikke blot Opkrævningsomkost-uiugerne ikke
fradrages paa Indtægtssiden, men at dette ikke
engang er Tilfælde med de rene Driftsomkostninger
ved Postvæsenet, Telegraferne, Krudt- og
Fænghættefabrika-tionen og Mønten. Fradrages denne
tillige-med Godtgjørelse til Kantonerne for Post-og
Toldregalet, bliver Forbundsindtægten
1,671,113 Rd. og Forbundsudgtften 1,918,568 Rd., alt
for 1859. Kantonernes aarlige Statsudgifter udgjøre
et Beløb af 9 til 10 Mill. Rdlr. Forbundsftatsgjælden
udgjorde ved Udgangen af 1859 et Beløb
af 3,814,704 Rdlr., hvorimod dets Aktiv^
formue udgjorde 7,024,200 Rdlr., hvoraf
4,052,738 Rdlr. udlaante Kapitaler. As Gjælden er i
1860 betalt 2,018,750 Rdlr.
Kantonerne have i den nyeste Tid ved be-
tydelige Jernbaneanlæg p^adr^get sig e^
temmelig stor Gjæld, men i de fleste af dem overstiger
Aktivformuen dog Gjælden
med et ikke ringe Beløb. Stærkest betyn-
gede ere Gens (5^ Mill. Rdlr.) og Tessin (2,.^
Mill. Rdlr.). Den største Aktivformue
findes hosZurich (11,^ Mill. Rdlr. foruden Stiftelser
til et Beløb af 14 Mill. Rdlr.).^
..^idrørende fra
^ ..^eri er indeholdt Godtgørelsen ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
