Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schidlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S^welm.
671
Waadt (5,^ Mill. Rdlr.) og Bern (31/2 Mill. Rdlr.). -
De gejstlige Anliggender hos de
Reformeerte ledes i nogle Kantoner af Presbyt erier,
i andre af Konsistorier. Den
katholske Kirke tæller 5 Bispedømmer, Basel,
Chur, St. Gallen, Lausaune og Sion
(Sitten). F^rbundshovedstad er siden 1848 Bern. - De
Kantoner, hvoraf Schweiz nu bestaaer, ere til meget
forskjellige Tider blevue forenede. ,,Urkantonerne^
Uri,
Schwyz og Unterwalden forenede sig 1308;
deres Forbund tiltraadtes af Luzern 1332,
Zurich 1351, Glarus 1352, Bern 1353, og Zug ^62 og
saaledes dannedes ,,Eid-
genoss^chast der 8 alten Orte^. Da dette var forøget
med Freiburg og Solothurn
1421, Schaffhausen og Basel 1501 og Appenzell 1513,
opstod saaledes ,,der Bund
der 13 Orte’’, der havde et Omfang af
450 [_] M. med 970,000 Indbyggere, og
hvis Forbindelse var af en meget løs Natur.
§ra 1798 til 1803 opstod de saakaldte ^nye antouer^,
St. Gallen, Thurgau, Aargau Waadt, Graubunden og
Tessin og i 1815 de ,,nyeste Kantoner’’, Wallis, Gens
og Neufchatel. De af Wienerkongressen gjen-indførte
gamle aristokratiske Kontonalforfat-ninger bleve
fordetmeste omstyrtede under
Urolighederne 1830, og Schweizerne benyt-
tede sig heldig af Aaret 1848 til at omdanne deres
Forbundsforfatning til en kraftigere Varetagelse af
de almindelige Interesser.
Schwelm, St. i Preussen, Pr. West-
phalen, Rgbz. og 71/2 M. V. S. V. f. Arnsberg. 4,602
I. (1855). Silke-, Uld-,
Bomulds.. og Linuedmanufakturer, navnlig
Baandvæverier, Bryggerier. Miueralkilde.
Schwendburg, se Ossenbanya.
Schwerin, 1) Hoved- og Residentsstad
i Mecklenburg Schwerin, 13 M. Ø. t. N. s. Hamburg,
ved Sø af s. N. 21,745 I.
(1858). Seeværdig Domkirke, katholsk Kirke,
Slot med Malerisamling, mosaisk Synagoge,
Militærskole, Gymnasium, Veterinærskole,
Sindssygehus. Theater. Fabrikation af Tobak og Klæde,
Brændevinsbrænderier.
2) St. i Preussen, Pr., Rgbz. og 13
M. V. N. V. f. Posen, ved Fl. Warthe. 5,604 I.
(1855). Uldmanufakturer, Garverier. Schwersenz,
St. i Preusseu, Pr., Rgbz.
og 1 M. Ø. f. Posen. 2,813 I. (1855).
Schwerte, St. i Preussen, Pr. West-
phalen, Rgbz. og 5 M. V. N. V. f. Arns-berg, ved
Fl. Ruhr. 2,517 I. (1855).
Schwetz, St. i Preussen, Pr. Preussen, Rgbz. og 7
M. S. V. f. Marienwerder,
ved Weichsel. 3,699 I. (1855). Potte-
magerier, Bryggerier. Schwetzingen, St. i Bayern,
Kr. Nedre
Rhin, 2 M. S. S. Ø. f. Mannheim. 3,000 I. Schwetzkau,
St. i Prenssen, Pr., Rgbz.
og 9 M. S. S. V. f. Posen. 1,438 I. (1855).
Schwiebus, St. i Preussen, Pr. Bran-
denburg, Rgbz. og 9 M. Ø. t. S. s. Frank-surt. 5,369
I. (1855). Klædefabrikation, Limkogerier, Bryggerier.
Schwihau, St. i Østerrig, Bohmen,
Kr. og 4 M. S. t. V. f. Pilsen. 1,700 I.
Schwyz, 1) Knt. i Schweiz, omgivet as Kantonerne Zug,
St. Gallen, Glarus, Uri, Unterwalden og Luzern. 16^
[_] M. med
44,649 I. (1860), for Størstedelen Katho-
liker. Kantonet er i alle Retninger gjennem-skaaret
af Bjerge, hvis højeste Punkter ere
Mythen (5,858 F.) og Rigi (5.541 F.).
Kantonets Grændser støde til Zitrich Søen
mod N., Zuger Sø mod N. V., Vierwald-
stådterSø modS.V.; i Kantoners vestlige Deel er
den lille Sø ved Lowerz. Vand-løbene, der alle
høre til Rhinens Flodgebet, ere ubetydelige;
Muotta, Sihl og ^Linth ere de vigtigste. Kvægavl
er Befolkningens Hovederhverv. Kantonet har en
demokratisk Forfatning. 2) St. i Schweiz, Hvst. i
Knt. af s. N., 121/2 M. Ø. t. N. f. Bern. 5,^32
I. (1850). Smukt Raadhus, Theater, Arsenal.
Schyndel, Flk. i Holland, Pr. Nord
Brabant, 2 M. S. Ø. f. Herzogenbusch. 3,500 I.
Scharding, St. i Østerrig, Erkehtgd.
Østerrig, ved Inn, 9 M. V. t. N. f. Linz. 2,600
I. Bryggerier. Schaszburg (mag. Segesvar), St. i
Østerrig, Siebenburgen, Kr. og 9
M. N. Ø. f. Hermaunstadt, ved Fl. Store Kokel.
7,000 I. Klædefabrikation. SlagiInli1849.
Schomberg, St. i Prenssen, Pr. Schle-
sien, Rgbz. og 8 M. S.t.V. f. Liegnitz. 2,065
I. (1855).
Schonau, 1) St. i Baden, Kr. Nedre
Rhin, 31/2 M. Ø. S. Ø. f. Mannheim. 1,700
I. Klædefabrikation, Jernhammer-værk. 2) St. i Baden,
Kr. Øvre Rhin, 3 M. S. t. Ø. f. Freiburg. 1,100
I. 3) St. i Preussen, Pr. S^lesien, Rgbz. og 4
M. S. V. f. Liegnitz. 1,344 I. (1855).
Schonbach, St. i Østerrig, Bohmen,
Kr. og 21/2 M. N. f. Eger. 2,500 I.
Schonberg, 1) St. i Mecklenburg
Strelitz, 20 M. V. N. V. f. Neu Strelitz. 1,600
I. 2) St. i Preussen, Pr.Schlesien,
Rgbz. og 11 M. V. S. V. f. Liegnitz. 1,466
I. (1855). Uldmanufakturer. 3) St. i Østerrig, Måhren,
Kr. og 6 M. N. N. V. f. Olmutz. 5,400 I. Lærreds-
fabrikation. Jerngruber.
Schonbrunn, Ldsb. med prægtigt kejser-ligt Slot i
Nærheden af Wien.
Schonebeck, St. i Preussen, Pr. Sach-
sen, Rgbz. og 11/2 M. S. S. Ø. f. Magde-burg, ved
Elben. 8,401 I. (1855). Be-
tydeligt Saltværk, Fabrikation af kemiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
