Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sebdu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sejland.
676
Selva.
1.^ M. lang og ind.il 1/4 M. bred, højtlig-
gende, stenet og leret, med adspredt liggende Hede-
og Mosestrækninger. Dens Areal er
2,189 Tdr. Ld. med 143 Tdr. Ager og Engs Hartkorn
og den talte 688 I. (1860) mod 599 I. (1855) og 568
I. (1845).
Befolkningens Erhverv er Agerbrug og
Fiskeri, uavnlig af Sild. Øen udgjør et eget
Pastorat, der^ hører under Arts og Skip-pinge
Herreders jurisdiktion, til Kallund-borg Læge- og
Amtstuedistrikt og til Amtets
4de Valgkreds.
Sejland, en af de større Øer i den nordlige norske
Skærgaard, skilles ved Vang-sund fra Finmarken og
ved Sørøsund fra Sørøen.
Selb, St. i Bayern, Kr. Øvre Franken,
6 M. Ø. N. Ø. f. Bayreuth. 2,000 I.
Selbitz , Flk. i Bayern , Kr. Øvre Franken, 6
M. N. N. Ø. s. Bayrenth. 1 200 I.
^ Selby, St. i England, York Sh., West Riding,
3 M. S. f. York, ved Fl. Ouse.
^ ^ ^^ Jern- og Metalstøberi.
til S. for Skibe paa
(^85^
Floden er sejlbar
100 K. Lst.
Selenga , Fl.
i Asien , udspringer i Khalkhas Mongolernes Land,
og flyder gjen-
nem det sydlige Siberien til Bajkal Søen. c. 120
M. lang.
Selenginsk, St. i det Asiatiske Rusland, Gvt. og 30
M. S. Ø. f. Irkutfk, ved Fl. af s. N. 2,500 I.
Selent Sø, en Indsø i Danmark, i det
N. Ø. Holsteen, ved Ldsb. af f. N., dyb og fiskerig.
Seligenstadt, St. i Hessen Darmstadt, Pr. Starkenburg,
4 M. N. Ø. f. Darmstadt, ved Main. 3,500 I.
Selimnia, fe Islemje. Selkirk, 1) Sh. i Skotland,
omgivet as Edinburgh, Berwick, Roxburgh, Dumfries
og Lanark Shirer. 12,5 [_] M. med 9,809 I. (1851)
mod 7,990 I. (1841^. Sh. er et Bjergland, hvis højeste
Punkter dog ikke
naae synderlig over 2,000 F. Det gjennem-strømmes af
Tweed, fom her optager endeel Smaastrømme. Jordbunden
er let og tør, men kun en ringe Deel egner sig
for Korn-avl, der her ikke ret vil trives over
800 F. over Havet; Kvægavlen er derimod af større
Betydning. Sh. deles i 9 Sogne og sen-
der et Medlem til Underhuset. 2) Hvst. i
Sh. as s. N., 7 M. S. S. Ø. f. Edinburgh. 3,314
I. (1851). Selles sur Cher, St. i Frankrig, Dpt.
Loir et Cher, Arr. og 21/2 M. V. S. V. f.
Romorantin. 4,600 I. Klædefabrikation.
Selliéres, F1k. i Frankrig, Dpt. Jura,
Arr. og 2 M. N. f. Lous le Saulnier. 2,000 I.
Sellye, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og 71/2
M. Ø. f. Preszburg. 2,200 I.
Selma, Flk. i de Forenede Stater i N.
Amerika, Alahama, Cty. Dallas, ved Ala.-bamaFl.,
81/2 M. V. f. Montgomery. 1,500 I.
Selmos, ^t. i Spanien, Galicien, Pr.
Lugo. 3,580 I. (1852).
Selongey, St. i Frankrig, Dpt. C^ted’Or, Arr. og 41/2
M. N. N. Ø. f. Dijon. 1,800 I.
Selskadsøer, en Øgruppe i det Store Ocean, mellem 16°
og 18° f. Br. og 130°
og 135° v. L. Øerne ligge i to Grupper,
af hvilke den østlige staaer under Frankrigs
Protektorat. Øernes Navne ere fra Ø. mod V. Meatia,
Taiti (Otaheiti), Etmeo, Maiaoiti, Tetuaroa, Huaheine,
Raiatea,^ Tahaa, Borahora (Bolabola), Tuba, Man-arua,
Lord Howes Ø og Scilly. Mellem disse Øer findes flere
^paa Kortene ube-nævnte Smaaøer. Totalarealet anflaaes
til
40 [_] M. med c. 40,000 I. Øerne ere
med et Par Undtagelser (Tetuaroa og de tre sidste i
Rækken) b^ergfulde i det Indre med en smal og meget
frugtbar Strækning af Lavland langs Kysten samt
omgivne af Koralrev; Tetuaroa og de tre andre Øer
ere lave Koraløer. Taiti, den største Ø i Gruppen,
bestaaer af to ved en smal Land-tunge sorbundne,
næsten cirkelrunde Dele, Taiti og Taiarabu, den første
med 4^ og den anden med 21/2 M. Gjennemsnit, med
et Fladeindhokd af c. 27[_]M. Det Indre
af begge Halvøer optages af Bjergmasser, der mod
Midten hæve sig til en Høj^e as
7,500 F. paa Taiti og 3,500 F. paa
Taiarabu. Med Undtagelse af de højeste Toppe ere
Bjergene skovbedækkede. Dalene gjeunemflydes af
talrige Smaastrømme, ved hvis Bredder, saavelsom ved
Søkysten, Be-
solkningen har anlagt sine Boliger. Klimaet
er meget mildt og sundt, undtagen i Regn-tiden,
der varer fra December til Marts. Brødfrugttræet
, Kokuspalmen , Batater, Yams, Taro og Bananer
dyrkes med megen Omhu; ligeledes dyrkes Sukkerrør,
Tobak Bomuld og Indigo. Arrow Rod udføres i
stor Mængde. Befolkningen hører til Malajracen
og er i dette Aarhundrede om-vendt af christne
Missionærer. Spanieren Quiros opdagede Taiti 1606;
Cook besøgte den flere Gange fra 1769 til 1778 og an-
flog dengang Befolkningen til c. 200,000.
Øerne have en monarkisk Forfatning med et stærkt
udviklet Feudalvæsen. Selters, Nieder, Ldsb. i Nassau,
4 M.
N. s. Wiesbaden. 1,300 I. Berømt Mi-
neralkilde. Seltschan, St. i Østerrig, Bohmen,.
Kr. og 41/2 M. N. N. V. f. Tabor. 2,162 I. (1851).
Seltz, St. i Frankrig, Dpt. Nedre Rhin,
Arr. og 21/2 M. S. Ø. s. Wissembourg.. 2,400 I.
S^lva, 1) Flk. i Spanien, paa Øen Mallorca. 3,966
I. (1852).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
