Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sebdu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selve,. La.
lonieu, Pr. Tarragona. 3,879 I. (1852). 3) Flk. i
Catalonien, Pr. og 7 M. N. Ø. f.
Gerona, ved Middelhavet. 1,000 I. Havn. Selve,
La, Flk. i Frankrig, Dpt. Avey-
ron, Arr. og 4 M. S. f. Rodez. 2,200 I.
Semendria ell. Smederewo, bef. St. i det Europæiske
Tyrki, Serbien, ved Donau,
51/2 M. Ø. S. Ø. f. Belgrad. 10,()00 I.
S. er Sæde for en græsk Erkebiskop. Semenow, St. i
i Rusland, Gvt. og
7 M. N. Ø. s. Nishnij Nowgorod. 1,949 I. (1849).
Seminara, St. i Italien, Neapel, Pr. Calabria Ultra 1,
^ M. S. Ø. s. Palmi.
3,000 I.
Semipalatinsk, bef. St. i det Asiatiske
Ruslaud, Hvst. i Dst. as s. N., der indtager
den S. V. Deel af det tidligere Gvt. Tomsk,
ligger ved Irtysch, 100 M. S. S. V. s. Tomsk. 7,593
I. (1850). Betydelig Handel
med Kirgiserne og de nordøstlige Stater i
Turan. Semjatytschi, St. i Rusland, Gvt. og
21 M. S. V s. Grodno. 4,542 I. (1850).
Semliansk, St. i Rusland, Gvt. og
5 M. N. V. f. Woronesch. 2,898 I. (1851). Semlin,
St. i Østerrig, Militærgrænd-
sen, 9 M. S. Ø. s. Peterwardein, ved
Sau’s Udløb i Donau, ligeoverfor Belgrad.
10,000 I. Theater, Quarantaineindretning.
Betydelig Handel.
Semmering, et Bjerg i Østerrig, paa Grændsen af
Erkehtgd. Østerrig og Steier-
mark, c. 4,500 F. højt. S. er mærkeligt
ved de storartede Arbejder, der her ere sore-tagne
sor at søre Wien-Triest Jernbanen over Bjerget.
Sempach, St. i Schweiz, Knt. og 2 M. N. V. f. Luzern,
ved Sø af s. N. 1,086 I. (1850). Slag 1386.
Semur, St. i Frankrig, Dpt.C^ted’Or,
Hvst. i Arr., 7 M. V. N. V. f. Dijon. 3,785
I. (1856). Uldmanufakturer.
Semur en Brionnais, St. i Frankrig, Dpt. Sa^ne et
Loire, Arr. og 3 M. S. S.V.
s. Charolles. 1,800 I.
S.^na, et af Portugisernes Etablissementer i Øst
Afrika, ved Fl. Zambese. Med samme Navn betegnes
ogsaa hyppig det hele om-
liggende Land.
Senarica, St. i Ilalien, Neapel, Pr. Abruzzo Ultra 1,
2 M. S. V. f. Teramo.
2,000 I.
Sendenhorst, St. i Preussen, Pr. West-
phalen, Rgbz. og 2^ M. S. Ø. s. Munster. 1,723
I. (1855).
Sendomir, St. i Ruslaud, Polen, Gvt.
og 12 M. S. S. Ø. f. Radom, ved Weichsel. 3,191
I. (1856).
Seneca, en Indsø i de Forenede Stater
i N. Amerika, New York, 37 M. V. s. Al-bany, 7 M. lang
fra S. t. N. og indtil .1 M. bred. S. har tilligemed
dens Nabo-
677 Senegambien.
søer gjennem Oswego Fl. Afløb til Ontario
Søen.
Seneca Fal..^, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Cty. Seneca, ved Seneca Søens Asløo, 37
M. V. t. N. s.
Albany. 3,600 I. (1853). Talrige indu-
strielle Etablissementer. Senesfe, Flk. i Bogien,
Pr. Henneaau,
31/2 M. Ø. N. Ø. s. Mons. 3,200 I. Senegal, Fl. i
det vestlige Afrika, ud-
springer i Landet Futa Djalon under
10° 50’ u. Br., og 6° 20’ ø. L. Fl. løber
sørst under Navnet Bafing mod N., optager sra h. S. Ba
Wulima, bøjer derefter mod V. N. V., optager fra
v. S. Faleme og
gaaer i Slutningen af sit Løb med vestlig Retning til
Atlanterhavet. Flodens hele Længde er mellem 150 og
200 M. og den
er sejlbar endog ovenfor Falemes Udløb. Franskmændene
have efterhaanden sat sig
saft i Landet langs Senegal og anlagt Etablissementer
indtil 130 M. fra dens
Munding, og de udbrede sig ligeledes til begge Sider
langs Kysten. De franske Be-
sidd.lser her talte i 1860 en Befolkning af 62,000
Mennesker; de de.es i to Arrou-
dissementer , der benævnes efter Staden
Saint Louis ved Senegals Munding, og
Bakel, ligeledes ved Floden, nogle Mil nedenfor
Falemes Udløb. Fra Saiut Louis og Gorée (paa
Vestkysten S. f. det Grønne
Forbjerg) drives en betydelig Handel; Ind-sørsel
5^ Mtll. Rolr. (1853), 5 Mill. Rdlr. (1854)
og Udførsel 4^ Mill. Rdlr. (1853) og 4,^
Mill. Rdlr. (1854). Hovedudførsels-
artiklerne ere Gummi, olieholdige Nødder,
Skind og Huder.
Senegambien et det almindelige Navn, som Europæerne
tillægge den store Land-strækning i Vestafrika,
der omslutter Floderne Senegal, Gambia og Rio
Grande. Landet
ligger mellem ^0° og 20° n. Br. og strækker sig fra
Vestkysten 10 Grader mod Øst. Det
omgives af Sahara mod N., Sudan mod Ø., Øvre Guinea
mod S. og Atlanter-havet mod V. Kysten er i det Hele
lav
og Alluviallandet strækker sig langt mod Øst ind i
Landet. Kystens Retning i den nordlige Deel gaaer
fra N. Ø. til S. V.
indtil det Grønne Forbjerg, hvorfra den gaaer
mod S. S. Ø. indtil Kap Verga paa Grændsen as
Guiuea. Mellem de to her nævnte Forbjerge findes to
andre af Be-
tydning Kap Santa Maria og Kap Roxo.
Mellem det sidste og Kap Verga ligger soran Kysten
en stor Mængde Øer, af hvilke de
mærkeligste ere Bisfagos Arkipelaget. .^ det
Indre antager Landet efterhaanden Bakke-karakteer og
gaaer længer mod Ø. og S. Ø. over til Bjergland, der
indeholder Kilderne til de 3 foran nævnte betydelige
Floder: Senegal 10° 50’ n. Br. og 6° 20’ ø. L.;
Gambia 11° 27’ n. Br. og 6° 17’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
