Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sewerowostotschnoj ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siam.
687
ere tilstede i stor Mængde og ligeledes Fisk,
men disse i Almindelighed af maadelig
Beskaffenhed, samt Skildpadder. Af
Mineralprodukter findes Guld og Tin paa
Halvøen Malaka, Jern i stor Mængde i
Menamdalens Grændsebjerge, hvor det saavelsom
Kobber og Bly er Gjenstand for en stærkt
udviklet Bjergværksdrift. Ogsaa Zink skal
forekomme i større Mængde, men disse
Miner bearbejdes ikke. Forskjellige
Ædelstene findes i Alluviallandet og en Mængde
Salt tilvirkes i de skovrige Kyststrækninger
i Menams Delta. Befolkningens Hovedmasse
bestaaer af Siamesere, Laos,
Kambodschanere og Malayer (ialt omtr. 3/4 af den
hele Befolkning. De synes at høre til den
mongolske Race, ere af lav Statur med en
gulladen Ansigtsfarve, der er betydelig lysere
end hos Forindiens Beboere, og langt, tykt
og stridt sort Haar, der voxer langt ned paa
Panden og Tindingerne. Siameserue kalde
sig selv Tha1; Laos betyder "ældre Thai",
og disse to Stammer synes nær beslægtede.
Kambodschanerne vare tidligere et af
Bagindiens mægtigste Folk, men ere nu meget
indskrænkede baade i Antal og Magt. Denne
Deel af Befolkningen staaer omtrent paa
samme Kulturtrin som Birmannerne og
Anamiterne (se Birma og Anam), hvorimod
Bjergegnene synes beboede af forskjellige
Stammer, der i Udvikling staae langt
mere tilbage. Af indvandrede Fremmede
findes i Siam en stor Mængde Chinesere
og desuden Hinduer, Peguanere, Portugisere
og andre Europæere. Det siamesiske Sprog
er et Eenstavelsessprog; det er stærkt
blandet med Ord af Palisproget og det
chinesiske Sprog. Den indfødte Befolkning
bekjender sig til Buddhaismen. I industriel
Henseende staae Siameserne ikke lidet
tilbage saavel for Hinduerne som for Chineserne,
og forsaavidt der i de senere Aar i
denne Henseende er gjort Fremskridt, skyldes
dette de indvandrede Chinesere og andre
Fremmede. Siameserne dyrke vel Sukkerrøret,
men det er Chineserne, der tilberede
Sukkeret, ligesom det ogsaa er dem, der
forfærdige de bedre Metalarbejder samt finere
Bomulds- og Silkestoffer. Siams Udenrigshandel
drives fornemlig paa China fra
Hovedstaden Bangkok, og er meget betydelig.
Til denne Stad konvergerer derfor
ogsaa Indenrigshandelen, og fra de nordlige
Provindser komme en stor Mængde Baade
nedad Menam, ladede med Korn, Bomuld,
Sapantræ, Olie, Tømmer, Harpix, Raasilke,
Elfenbeen, Vox, Horn og Huder. De
føre tilbage Salt, saltet Fisk og chinesiske,
indiske og europæiske Manufakturvarer. I
de seneste Aar er der afsluttet Handelstraktater
mellem Siam og de fleste europæiske
søfarende Nationer, og disses Handel paa
Siam har som Følge deraf taget et betydeligt
Opsving. - Regeringsformen er et
absolut Despoti. Landet bestaaer af: det
egenlige Siam, der indtager dets midterste
Deel til 19° n. Br.; de tributpligtige
Malajstater paa Malaka, der staae i et temmelig
løst Forhold til Hovedlandet, men ere
forpligtede til i Krigstid at levere Mandskab,
Penge og Levnetsmidler; det erobrede Gebet
Kambodscha og Korat mod Øst af de
tributpligtige Laosstater mod N. og N. Ø. -
Siams ældre Historie er aldeles ubekjendt.
I det 16de Aarhundrede var det underkastet
Birmannernes Herredømme, men gjenvandt
Uafhængigheden mod Aarhundredets Slutning.
Imod Slutningen af det 17de Aarhundrede
havde en europæisk Eventyrer
Phaulkon, født paa Øen Kephalonia, vundet
stor Indflydelse hos Kongen, hvem han
opmuntrede til at indkalde en Mængde
Europæere. Kongen sendte i den Anledning
et Gesandtskab til Ludvig XIV 1684,
hvilket besvaredes ved franske Gesandtskaber
1685 og 1687 og Indvandring af ikke faa
Europæere. Disse bleve dog atter fordrevne
1690 ved en Revolution, der kostede
den regerende Familie Thronen og Phaulkon
Livet. I det 18de Aarh. hærgede Birmannerne
gjentagne Gange Landet; men i Aaret
1782 kom den gamle Herskerfamilie igjen
i Besiddelse af dette. I Aaret 1861 har
igjen et stort siamesisk Gesandtskab besøgt
Frankrigs Hovedstad.
Sianfu, se Singansu.
Siano, Flk. i Italien, Neapel, Pr.
Principato Citra, 2 M. N.V. s. Salerno. 2,000 I.
Siberien er Navnet paa den Deel af
Asien, som ligger mellem Altai Bjergene og
det nordlige Ishav og mellem Uralbjergene
og det Store Ocean, mellem 451/2° og 78° n. Br.
og mellem 78° og 208° ø. L. Dets største
Længde fra Ø. mod V. er over 800 M.,
dets største Bredde over 400 M. og dets
Areal sandsynligvis 250,000 til 260,000 □M.
Med Hensyn til Landets Beskaffenhed o.s.v.
henvises til Artiklerne: Asien 1, S. 144,
148, 149 og 155, Altai, Jokutsch,
Inkutsch, Jenissejsk, Tobolsk og Tomsk.
Sibiru, en Ø i det Store Asiatiske
Arkipelag, ved Snmatras Vestkyst, N. f. Nord
Pora, som den skilles fra ved Sibiru Strædet.
12 M. lang og indtil 5 M. bred. Bjergfuld,
vulkansk og skovbevoxet. Hører til
Hollændernes Besiddelser.
Sibo, Flk. i Østerrig, Siebenburgen,
Kr. og 4 1/2 M. Ø. t. N. s. Szilagy Somlyo.
1,600 I. SmuktSlot, Stutteri, Marmorbrud.
Sibuyan, se Philippinerne.
Sicignano, Flk. i Italien, Neapel, Pr.
Principato Citra, 6 M. Ø. S. Ø. f. Salerno.
2,500 I.
Sicilien, se Neapel.
Siculiaua, St. paa Sicilien, Pr. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
