Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sewerowostotschnoj ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siddinge Fjord.
688
Siebenburgen.
^ M. V. N. V. f. Girgenti, ved Middelhavet. 6,000
I. Kornudførsel.
Siddinge Fjord, se ^sesjord.
Siderno, Flk. i Italien, Neapel, Pr.
Calabria Ultra 1, Dst. Gerace, i Nærheden af det
Jomske Hav. 3,000 I.
Sidhut, St. i Engelsk Ostindien, Prs.Ma-dras,
Pr. Balaghat, 26. M. N. V. f. Madras.
Sidi Abdalla, en Havnestad i Marokko, ved
Atlanterhavet, 25 M. V. f. Marokko.
Sidi bel Abbes, St. i Algérie, Pr. og 8
M. S. f. Oran. 3,000 I. Militær-
siation. Byen har et aldeles europæisk Ud-seende.
Sidi Ferruch, en Halvø i Algérie, 3
M. V. f. Algier. . Her udskibedes den franske Styrke
i 1830 paa Toget til Algier.
Sidi Hescham, en lille Stat i det N. V. Afrika,
omgivet mod V. af Atlanter-
.havet, mod N. og Ø. af Marokko og mod S. af Sahara,
ligger mellem 28° og 29°
^1’ n. Br. og mellem 6° 38’ og 8° 35’ ø. L.
Landet, der har famme Beskaffenhed som Marokkos
Kystland, fra hvilket det løsreves ^810,
gjennemstrømmes i dets sydlige Deel af Fl. Dra. Det
driver en betydelig Han-
del paa Marokko og Timbuktu. Befolk-
uingen skildres som driftig og krigersk. Hvst.
^Talent, 50 M. S. S. V. f. Marokko.
Sidmouth, St. i England, Devon Sh., 3
M. Ø. S. Ø. f. Exeter, ved Kanalen.
2,516 I. (1851). Badested. Fiskeri. Sidney, 1)
se Sydney. 2) Flk. i de
^Forenede Stater i N. Amerika, Ohio, Hvst.
i Cty. Shelby, ved Fl. Great Miami, 14
M. V. t. N. f. Columbus. 2,000 I. (1853). Livlig
Industri.
Sidon ell. Said, St. i det Asiatiske
Tyrki, Syrien, ved Middelhavet, 5
M. S. ^s.Beirut. 8,000 I. St., der tildeels lig-
ger paa samme Sted, som den gamle St. af f. N., har
en maadelig Havn; den tid-ligere betydelige Handel
er meget aftaget.
Sidra Bugten, ogsaa kaldet den store Syrte, er en i
Afrikas Nordkyst fra Mid-delhavet indskydende Bugt,
begrændset af Kap Mesurata mod V. og Spidseu Tolometa
mod Ø. ; har fra V. t. Ø. en største Bredde as ca. 60
M. med en største Dybde af
c. 30 M. Siebenburgen, magyarisk Erdely Ors-
zag, et af det Østerrigske Monarkies Kron-lande,
omgivet af Banatet, Ungarn og Bu-kowina samt de
forenede Fyrstendømmer
Moldau og Walachiet. 1,102,^ [_]M. med 2,173,704
I. (1857). Landet ligger mellem ^45° 18’ og 47°
38’ n. Br. og mellem 40° 10’ og 44^ ø. L. Det er et
Bjergland, hvis Indre, der i Gjennemsuit ligger 2,000
til
^,200 F. over Havet, ved talrige Dale af-
sondres i forskjellige Bjerg- og Bakkepartier,
medens det til alle Sider omfluttes af højere Bjerge,
der skille det fra de store Sletter
mod V., S. og Ø. og udgjøre den S. Ø.
Deel af det store Karpathiske Bjergfystem. Sydranden,
der ogsaa kaldes de siebenbnr-genske Alper, er den
højeste og vildeste, men tillige den fmalleste Deel
af Siebenbiirgens
Randbjerge. Dens vigtigste Pas og Højde-
punkter ere fra Ø. mod V. Ojto^ Passet
2,730 F., Lakolzas 5,490 F., Czukos 6,040 F.,
Ton.os Pasfet 3 165 F., Bucsecs 7,740 F., Torzburg
passet, Konigstein 6^910 F.,
Vurvu Ourla 7,639 F., Butianu 7,740 F., Negoi,
højestePunkt, 7,824 F., Surul 7,064 F.,
Rotherthurm Passet 1,085 F., Voingu Ka-
taniest 5,729 F., Galbinu 5^488 F., Konzn 6,733 F.,
Godianu 5,113 F., Suriam 6,341F., Vulkan passet 2,907
F., Retyczat 7,642 F., Petri 6,750 F., Mick 5,190
F. og Sarka
5,089 F. Østranden dannes af en ydre og en indre
Kjæde, der have en jevnere Stig-ning og foroven ere
mere afrundede. De vigtigste Pas og Højder ere her
fra N. mod S. i den ydre Kjæde Rodna Passet
3,812 F., Borgo Passet 3,680 F., Piatra Ezathen
(indenfor MoldausGrændse) 7,800F., Nag^ Hagynias 5,529
F., Szent Domokos Pasfet 2,784 F., Nagy Sandor 5,136
F.; i den indre Kjæde Mezohavas 5,477 F., Passet S. Ø
for samme 3,630 F., Hargitta
5,424 F. Nordranden naaer vel langtfra en saa
betydelig Højde som Sydranden, men
danner dog i det Hele et temmelig vildt
Bjerglandskab, hvor Alpenatnren paa mange Punkter er
fremtrædende; dens højeste Punkter
ere fra Ø. mod V. Kuhhorn 6,967 F. og Czibles 5,601
F. Vestranden, der sender talrige Udløbere til begge
Sider og derved
opnaaer en betydelig Bredde, er i det Hele lavere
end de andre Randbjerge; dog inde-holder især dens
nordlige Deel, de saakaldte Erzbjerge, talrige
Partier, hvis Trachyt- og
Basaltkegler udmærke sig ved stejle Bjerg-
vægge og dristige Klippetinder; de højeste Punkter
ere her fra N. mod S. Muntelimara
5,600 F. og Bihar 5,672 F. ^ det Indre
af Landet fremtræder med størst Bestemthed to
Højdedrag, der med Retning fra Ø. N. Ø.
til V. S. V. afsondre de tre Vanddistrikter,
som dannes af Fll. Szamos, Maros og Aluta. Intet
af Siebenbitrgens Bjerge naaer Sneelinien; dog
indeholde de paa flere Steder Dale og Fordybninger
saaledes be-liggende, at Solstraalerne ikke kunne
naae den der ophobede Snee, som derfor aldrig ganske
bortsmelter. Sletter i egenlig For-stand findes
ikke i Siebenburgen, hvis største Dale kun opnaae en
forholdsvis ringe Bredde. Szamosdalen er kun paa saa
Ste-der synderlig over 1/2 M. bred. Dens hele
Længde i Siebenburgen er c. 25 M. Maros-
dalen strækker sig midt igjennem Landet med
S. V. Hovedretning; ved Maros’s Udspring har den en
Bredde af 1 M., men indsnev-res derefter betydelig
og naaer i hele sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
