Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sewerowostotschnoj ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siebenb^rgen.
689
genere Løb i Siebenbu^rgeu sjelden en større Bredde
end 1 M., men paa mange Steder en meget ringere;
dens Længde i S. er
42 M. Alutadalen, der først løber fra N.
mod S. og derpaa gjennem en mod N. vendt Bue tager
Retning mod V.. opnaaer fin støbte Bredde af henimod 5
M. i Dst. Kronstadt; dens Længde i S. er c. 38 M. Af
disfe Dale er M^rosdalen den dyhest lig-gende
(Højde ved Karlsburg 700 F.), der-efter Szamosdalen
(vedKlausenburg 1,l00F.) og Alutadalen (ved Fogaras
1,360 F.). Af
de øvrige Dale, der ligeledes for det Meste ere
snevre, ere de vigtigste Lille Szamos-dalen, der fra
v. S. udmunder i Maros-dalen. Siebenburgen hører
udelukkende til Donaus Flodgebet; Szamos og M^ros
flyde ind i Unaarn og falde fra v S. i
Theiss; Aluta flyder gjennem Walachiet til
Donau; fra Østranden^ ydre Skraaning ^gaae flere
Tilløb gjennem Moldau til Sereth .og saaledes til
Donau og i Landets S. Ø. Hjørne udspringer Buseo, der
ligetedes falder i Sereth. Ingen af Floderne danner
noget betydeligt Vandfald og heller ikke indeholder
Landet nogen større Sø. Antallet af Mi-neralkilder
er meget stort men kun faa ere ordenlig undersøgte og
endnu særre be-uyttede; dog forsendes fra en enkelt,
Bor-^ek, aarlig henved 800,000 Flasker Vand. Klimaet
er afhængigt af en Mængde for-skjellige Forhold,
saafom den absolute Højde over Havet, Nærheden af
Højbjergene og de store Skove, Dalenes Retning og
Vidde. Man skjelner mellem 3 klimatiske Afdelinger:
den, hvori Vinstokken trives vel, nemlig den nedre
Szamosdal, den nedre Maros^ samt Kokeldal og den
saakaldte
Kampia omkring Klausenbnrg ved Lille
Szamos (1163 F. over Have.); den, hvori Majs og Hvede
kunne dyrkes og som om-fatter Størstedelen af Landet;
endelig Havre-landet, hvortil høre de Egne, der ligge
omtrent 3,000 F. over Havet. Overalt er Vinteren
streng og kold, sædvanligvis med en lang
Eftervinter og lejlighedsvis Frost ind i Maj Maaned;
derefter følger hurtig en varm Sommer, hvis ofte kolde
Morgener afløses af en Dagsvarme, der om Middagen kan
stige til 32° R.; Efteraaret er langt og
sædvanlig varmt. .^ Klansenburg, hvis Høj.^e
over Havet er 471 F., er Aarets Middeltemperatur
8°,.^ R. med en Vinter-temperatur af - 1°,8 og en
Sommertem-
peratur af ^ 16°,4: i Klausenburg (1,163 F.
over Havet) er Middeltemperaturen 7°,^ med en
Vmtertemperatur af -2° ,4 og en Som-mertemperatur as
^15°,^. Sammenligner man hermed Forholdene i Clermont
og Genf, der omtrent ligge paa samme Bredde og imellem
1,200 og 1,300 F. over Havet, da er Middeltemperaturen
henholdsvis 8°,5 og 7°,^ med ^en Vintertemperatur as
og en Somm^rtemperatnr af
og ^13°,^, og det sees heraf, at
Klima har en mere udpræ-get Fastlandskarakteer. Af
det hele Areal angives at være 19^8 pCt. Agerland,
0,4^ pCt. Vinland, 14,5^ pCt. Eng og Ha-
ver, 8,41 pCt. Græsgang, 32,^8 pCt. Skoo
og 24 pCt. ufrugthart Land. ^ 1851 an-gives
Høstudbyttet til 1,028,000 Tdr. Hvede, 701,000
Tdr. Rug, 455,000 Tdr. Byg, 896,000 Tdr. Havre,
1,576,000 T.^r. Majs
og 50,000 Tdr. andre Kornsorter , ialt 4,706,000
Tdr. Korn. Desuden avledes en stor Mængde Kaal,
Bælgfrugter, Kar-tofler og andre Rodfrugter samt
Træfrugt.
Vinhøsten i f. A. angives til 90 Mill. ^ot-
ter, og Avlen af Hør til 36,000 Ctr.,
Hamp 285,000 Ctr. Antallet af Husdyr angives
f. A. til 150,692 Heste, 3,190Mul-dyr og Æsler,
813,431 Stkr. Hornkvæg, hvoraf 448,559 Køer, 2,250,000
Faar, 230,000 G.^der og 650,000 Svin. Heste-
og Kvægavlen staaer paa et højt Trin; af Faareue
drives store Hjorder henimod Vin-teren til Bulgarien,
hvor de overvintre. ^ det Indre af Landet holdes
foruden Horn-kvæg ikke faa Bøfler. Paa Vildt har
S. en overordenli.g Rigdom, og det afgiver en
ikke ganske ringe Deel af Folkets Kjødnæring.
Bjergene ere rige paa Mineralprodukter,., men
denne Rigdom benyttes langtfra i nogen stor
Udstrækning. Udbyttet t 1851
angives til 4,001 Mark Guld, 6,568 Mark Sølv, 5,000
Pd. Kviksølv, 13,000 Pd. Kob-ber, 1,500 Ctr. Bly,
41,000 Ctr. Rujern og 6,000 Ctr. Støhejern samt
1,210,000 Ctr.
Steensalt. Paa flere steder forekomme Brun-
kullag, hvoraf aarlig produceres e. 100^000 Tdr.^,
og i den nordlige Deel af Landet
findes fortrinlige Møllesteen. -In d u f t rie n er
ikke meget udviktet. Størst Betydning har Metallernes
Forarbejdelse, Glasværkerne og Fabrikationen af
Papir og Uldstoffer. Handelen er meget indskrænket
og for det Meste i Hænderne paa Armeniere og
Jo-der. Samfærdselsmidlerne ere i en maa-delig
Forfatning. - Efter Nationaliteten
bestaaer Befolkningen af 1,287,7 12 Rumæner, 569,742
Magyarer, 202,114 Tydske, 18,792 Jøder, 3,720 Slaver
og 91,624 af andre Racer, hvoraf c. 80,000 Zigeunere
og 7,000
Armeniere, nogle Bulgarere og Friaulere. Efter
Religionsbekjendelsen vare 674,654 græsk katholske
og 679,896 af den ikke uuerede
Græske Kirke, 196,375 Lutheranere, 312,223 Reformeerte
og 48,113 Unitariere, 237,742 romersk katholske,
5,909 Armeniere og 18,792 Jøder. S. deles i 10 Kredse
forudeu Hvst.
Hermannstadt. .^ Spidsen for Administra-tionen staaer
en Statholder. Det magyariske Navn paa S. betyder
^Landet soran den store Skov^ og svarer til det
latinsk^ Navnet Siebenburgen skri-
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
