Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tholen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792
Toscana.
Torrijos, Flk. i Spanien, Ny Castilien,
Pr. Toledo, ved Tajo. 2,114 I. (1852).
Torrington, Great, St. i England,
DevonSh., 7 M.N.V.f. Exeter. 3,308
I. (1851). Fabrikation af Silke- og Traad-
handsker.
Torroella de Mongri, St. i Spanien, Catalonien,
Pr. og 32 M. O. f. Gerona,
ved Ters Udløb i Middelhavet. 3,500 I. (1852).
Torrox, St. i Spanien, Valencia, Pr.
og 5 M. Ø. t. N. f. Malaga, ved Middel-
havet. 5,236 I. (1852,.. Sukkerraffinaderi.
Torshok, St. i Rusland, Gvt. og 8 M. N. V. f. Twer ,
ved Twerza. 14,215 I.
(1855). Kathedralkirke. Vigtige
Læderma-nufakturer. Tortola, en af de engelske
Jomfrnøer
i Vestindien, ligger N. Ø. f. den danske Ø
Sankt Jan. Henved 3 M. lang og neppe 1/2 M. bred. Øen
er bjergfuld; højeste
Punkt c. 1,500 F. Ved Kysterne ere gode
Ankerpladse. Hvst. Kingstown paa Sydsiden.
Tortona, St. i Italien, Sardinien, 3 M.
Ø. f. Alessandria. 13,218 I. (1857). Bi-
spesæde. Silkemanufakturer.
Tortoric.^i, F.k. i Italien, paa Øen Sici-
lien, Pr. og 9 M. S. V. f. Mesfina. 2,500 I.
Tortosa, bef. St. i Spanien, Catalo-nien, Pr. og 9
M. S. V. f. Tarragona,
ved Ebro. 20,573 I. (1852). Bispesæde,
Kathedralkirke. Fabrikation af Fajence, Pa-
pir og Læder; Brænderier; betydeligt Fiskeri.
Tortuga, 1) Ø i Vestindien, vedN.V.
Kysten af Øen Ha^tl. 4 M. lang og indtil 1 M. bred,
bjergfnld og frugtbar.^ 2) en
lille Ø i den S. Ø. Deel af det Karaibiske
Hav, 14 M. fra Venezuelas Kyst, 25 M.
Ø. t. N. f. Caracas. Tortugas, en Gruppe af Smaaøer,
10
i Tallet, i den Mexicanske Bugt, 25
M. V. t. S. f. Floridas Sydspids.
Toscana, tidligere et uafhængigt Stor-hertugdømme, nu
(1862) en Deel af Kon-geriget Italien, grændser mod
N. t. Emi-lien (det forhenværende Htgd. Modena og
de tidligere pavelige Provindser Bologna, Ferrara,
Ravenna og Forli), mod Ø. og S. Ø. t. Emilien,
Markerne (de tidligere pavelige Prr. Urbino e Pesaro,
Ancona, Macerata, Camerino, Fermo og Ascoli), Umbrien
(de tidligere pavelige Prr. Peru-
gia, Orvieto, Spoleto og Rieti) og Kirke^ staten, mod
V. og S. V. til Middelhavet. 405 [_]M. med 1,815,243
I. (1857). Heri
er indbefattet Øerne i Middelhavet Gor-gona, Elba,
Pianofa, Monte Christo, Gig-lio, Gianutri og flere
mindre. Tofcanas Fastland falder i 4 naturlige
Afdelinger: 1) Apenninernes Bjergland, der indtager
den nordlige og nordøstlige Deel af Landet (se
Artiklen Apenninerne); 2) den her^ lige frugtbare
Arnodal med dens talrige
Sidedale; 3) Højlandet S. f.
der gjennemfures af Apenninernes Udløber^ og
hvis vigtigste Vandløb er Ombrone, der falder i
Middelhavet; 4) Kystsletten eller Maremmerne, flade,
usunde Sumpstræknin-ger langs Kysterne. De vigtigste
Vandløb ere: Serchio; Arno med dens Bfll. Sieve,
Bisenzio og Ombrone fra h. S. og Greve,^ Pesa, Elsa
og Era fra v. S.;^Cecina; Ombrone med dens Bsll. Arbia
og Merse fra h. S. og Orcia fra v. S.; Albegna;
Fiora; Tiber, hvis Kilder ligge paa Apen-
ninerne i Landets østligste Deel. Alle disse
Floder falde i Middelhavet. Paa Østsiden
af Apenninerne udspringe talrige Smaaslo-der, hvis
Vande løbe til Adriaterhavet, men som kun have et
kort Løb paa toskansk Grund. De vigtigste af disse
ere fra N. mod S. Santerno , Lamone , Montone, Ronco,
Savio, Marreechia, Foglia og Me^ tauro. T. hører til
Italiens herligste Egn^ og udmærker sig ligemeget
ved Frugtbarhed og gunstige klimatiske Forhold;
dog gjør^ Maremmerne en Undtagelse herfra. Om^
trent en Sjettedeel af Arealet er beplante^ med
Vinstokke og Oliventræer; en anden Sjettedeel
benyttes som Agerland; to Sjet-tedele ere bevoxede
med Skov og Kastanie.-plantninger, der afgive et
vigtigt Nærings-middel for Bjergboerne; de øvrige to
Sjet^ tedele benyttes som Græsgange. De to^ scanske
Jordbrugere ere deels Fæstere, hvis Fæstekontrakt
sædvanlig afsluttes paa 4 Ge.-nerationer, deels en
Slags Forpagtere, der drive Jorden til Hælvten med
Ejeren mod at denne leverer Besætning, Redskaber og
Saasæd. Kornavlen er i Almindelighed ikk^
tilstrækkelig sor Landets Forbrug. Derimod
avles i stor Mængde Vin, Olie, Silke og
Frugter. De vigtigste Mineralprodukter er.^ Jern (fra
Elba), Kobber, Bly, Marmor, Alabast, Borax, Svovl og
Alun. Horn-kvæg holdes kun i ringe Mængde, derimod
ereFaare- og Gedehjorderne talrige. Hestene ere
fordetmeste af middelmaadtge Racer, men der haves gode
og kraftige Æsler. Antallet af Svin er meget stort,
især i Maremmernes Skove. Den industrielle Virksomhed
bestaaer fornemlig i Tilvirknin-gen af uldne Tøjer og
Huer for det orien-talske Marked, Hamp- o^ Hørlærred,
Sy^ silke og Silkestoffer, Papir, Glas, Læder, Vox,
Koralarbejder, Porcelæn, Fajence og Alabastarbejder
famt Jernvarer. Straaslet-ningen er langtfra faa
betydelig som tidli-gere. Udenrigshandelen drives
næsten ude-lukkende fra Livorno. Totalværdien i 1857
af Indførselen udgjord^ c. 23 Mill. Rdlr^
og af Udførselen noget mere. Handels.-
flaaden bestod i 1858 af 963 Fartøjer af
c. 30,000 K. Lst. - Som foran bemærket udgjør T. nn
en Deel af Kgr. Italien o^ bestaaer af Prr. Arezzo,
Florents, Grosseto^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
