Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toscanella ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
^onraine.
Livorno, Lucca og Siena. Statsindtægterne udgjorde
forinden Tilflutningen til det øv-
rige Italien aarlig c. 24 Mill. Rdlr.; Statsgjælden
samtidig c. 33 Mill. Rdlr. -
Ester de italienske Republikers Fald i Slut-
ningen af det 15de og Begyndelsen af det
16de Aarh. famledes Toscana nnder Cosmo af Medicis
Herredømme. Efter den sidste Mediceers Død (1737)
tilsaldt Landet Her-tug Frants Stephan as Lothringen,
der senere besteg den tydske Kejserthrone som
Frants den Første. Storhertugdømmet blev derefter et
Secundogenitur i den østerrigske Kejserfamilie, men
inddroges under den franske Revolution og det første
Kejserdømme i samme Forvirring som det øvrige Italien
og forenedes 1807 med Frankrig. Wiener-kongressen
gjengav den fordrevne Storher-tug Laudet og saavel
han som hans Søn Leopold den Anden ^siden 1824)
regerede efter frisindede Grundsætninger og btdroge
meget til Toscanas Opkomst. Bevægelsen i 1848 førte
til en fri Forfatning, men i 1849 maatte Storhertugen
forlade Landet, der en kort Tid konstitueredes som
Repu-blik. Storhertugen vendte endnu samme Aar tilbage
under østerrigske Troppers Be-skytlelse og førte nu
Regeringen i en Aand, der var hans tidligere Optræden
aldeles
modsat. Efter Krigen i Norditalien 1859,
under hvilken Storhertugen havde sorladt
Landet, sluttede T. sig i 1860 til Sardinien
og det øvrige Norditalien. Toscanella, St. i
Kirkestaten, Pr. og
3 M. V. f. Viterbo. 4,000 I.
Toscolano, Flk. i Italien, Lombardiet, Pr. og 41/2
M. Ø. N. Ø. f. Brescia, ved Lago di Garda. 2,600
I. Fabrikation af
Papir og Klæde.
Tost, St. i Preussen, Pr. Schlesien,
Rgbz. og ^ M. Ø. S. Ø. f. Oppeln. 1,694 I. (1855).
Totana, St. i Spanien, Pr. og 4
M. S. V. f. Murcia. 6,126 I. 1852). Sal-
peterværk. Frngthandel. Totma, St. i Rusland,
Gvt. og 24 M.
N. Ø. f. Wologda, ved Suchona. 3,203 I. (1849).
Totnes, St. i England, Devon Sh., 5
M. S. S. V. f. Exeter. 4,419 I. (1851).
T. sender to Medlemmer til Underhuset. Totonicapan,
St. i Central Amerika,
Rpbl. Guatemala, 15 M. V. N. V. s. Ny
Guatemala. 10,000 I.
Tottenham, en af Londons Forstæder mod N. Ø.
Toucy, St. i Frankrig, Dpt. Yonne,
^rr. og 3 M. V. S. V. f. Auxerre. 3,000 I.
Toul, bef. St. i Frankrig, Dpt. Meur-
the, Hvst. i Arr., 3 M. V. f. Nancr^, ved
Moselle. 8,191 I. (1856). Prægtig Kathe-
dralkirke, smukt Raadhus, store
Kaserner. Fabrikation as broderede Stoffer.
Toulon sur Arroux, Flk. i Frankrig,
Dpt. Sa^ne et Loire, Arr. og 41/2
M. N. N. V. s. Charolles. 2,200 I.
Toulon sur Mer, Søstad og stærk Fæst-
ning i Frankrig, Dpt. Var, Hvst. i Arr., 8
M. S. V. s. Draguignan , 61/2 M. Ø. t. S.^
s. Marseille, ved Middelhavet. 82,705
I. (1856). St. ligger paa en Skraaning mod
Middelhavet og er mod N. omgiven as Bjerge; den
bestaaer af en ældre Deel med krumme og snevre
Gader og en nyere, der indeholder mange smukke
Bygninger. Blandt de offenlige Bygninger fremhæves
Kathe-dralkirken, Raadhuset, Theatret, Arsenalerne,
Marinehospitalet og Flaadeetabltsfementerne. En
Mærkelighed . Toulon er de overor-denlig talrige
Springvande. Havnen be-staaer af Handelshavnen med
prægtige Kajer og Krigshavnen. Denne sidste indeholder
alle Værksteder og Magasiner, der ere nød-vendige for
en stor Flaades Bygning og Udrustning. T.s Industri
er ikke betydelig, derimod driver den en temmelig
omfattende Handel med Korn, Vin, Frugter, Olie og
Provisioner. Toulouse, bef. St. i Frankrig, Hvst. i
Dpt. Øvre Garonne, 79 M. S. t. V. f. Paris. 103,144
I. (1856). Størstedelen
af Stadens Gader ere krumme, snevre og maadelig
brolagte. Blandt dens offenlige Bygninger fremhæves
Raadhnset, Kathe-dralkirken, Kirken Saint Saturnin,
flere andre Kirker, Præfekturet, Observatoriet,
Musæet, Broen over Garonne, flere offen-lige
Vandspring, Arsenalet, Kasernerne, Bør-sen, de
store Hospitaler. T. er Sæde for en Erkebiskop, et
protestantisk Konsistorium og eu jødisk Rabbiner. Her
er et Univer-sitet, talrige Anstalter for Videnskab
og Konst, en Artilleri- og en Veterinærskole,
et Bibliothek paa 60,000 Bd., flere Mu-
sæer, en botanisk Have o. f. v. T. har
en stærkt udviklet Industri, der fornemlig
omfatter Fabrikationen af Klæde, Silke- og
Bomuldsstoffer, Glas, Porcelæn og Fajence, Jern-
og Staalarbejder og Læder. Her er et kejserligt
Kanonstøberi og Krudtværk og en kejserlig
Tobaksfabrik. T. er et af H o-vedpnnkterne i
Sydfrankrigs Handelsomsæt-ning og en af Frankrigs og
Europas ældste
Byer.
Touques, Flk. i Frankrig, Dpt. Calva-
dos, Arr. og 1 M. N f. Pont l’Ev^que, ved Fl. af
s. N., i Nærheden af dens Ud-løb i Kanalen. 1,300
I. Havn.
Tour de France La, Flk. i Frankrig, Dpt. Øst
Pyrenæerne, Arr. og 3 M. V. t. N.
f. Perpignan. 1,400 I.
Tour du Pin , La, St. i Frankrig, Dpt. Is^re, Hvst. i
Arr., 61/2 M.N.N.V. f. Grenoble. 2,555 I. (1856).
Touraine, en af Frankrigs gamle Pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
