Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschartorisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
806
Skyld holder Bejen en temmelig betydelig Stridsmagt,
der tildeels er uddannet paa europæisk Vis. Skjøndt
Bejen nominelt staaer under tyrkisk Overhøjhed,
betragtes og behandles han af de europæiske Magter
som Souveræn; disse akkreditere deres Kon-suler hos
Bejen og ikke hos Porten, og han holder Gesandter
ved flere Hoffer og - uddeler Ordener l 2) Hvst. i
Staten af s. N.,
ligger paa Kysten af Middelhavet under 36° 48’ n. Br.,
27° 51’ ø. L., paa en vid Slette, hvis Baggrund
omgives af høje Bjerge. Staden indeholder c. 12,000
Huse og dens Befolkning anslaaes fra 130,000 til
200,000, bestaaende af Maurere, Ara-
bere, Tyrker, Negre, Jøder (c. 25,000) og Christne
(c. 8,000). St. er omgiven med en indre og en
ydre Mur, begge i Forfald. Gaderne ere fnevre,
uregelmæssige og sær-deles smudsige; de danne i
Regnvejr et ufremkommeligt Morads og under længere
Tids Tørke en fuldstændig Sandflngt. Hu-sene ere
fordetmeste kun een Etag^ høje med et Gaardsrum
i Midten og Vinduer imod Gaden. Foruden enkelte
Moskeer for-tjener Bejens Pallads og de store Kaserner
Opmærksomhed; en af disse Kaserner skal kunne rumme
4,000 Md. T. har et Thea-ter, hvor der undertiden
gives italienske Operaer. Omtrent 2 M. ^ V. f. Staden
ligger et befæstet Pallads, Bardo, der er Hoffets
sædvanlige Residents og udstyret med stor Pragt. ^-
Byens Industri om-fatter fornemlig Tilvirkningen af
linnede og uldne Stoffer, Broderier, røde uldne Huer
(Fe^ og den driver en levende Handel.
Tunja, St. i S. Amerika, Hvst. i Sta-
ten Boyaca, en af de konfødererede Sta-
ter, der danne Rpbl. Ny Granada, 16
M. N. Ø. f. Bogota. 7,000 I. Tobakshandel.
Tunkhannock, Flk. i de Forenede Sta-
ter i N. Amerika, Pennsylvania, Cty. Wyo-
ming, 22 M. N. N. Ø. f. Harrisburg. 1,000 I.
Tunstall, St. i England, Sh. og 4 M.
N. t. V. f. Stafford. 9,566 I. (1851).
Pottemagerier.
Tunø, en lille Ø i Danmark, ligger i
Kattegattet mellem Nordenden af Samsø
og Jyllands Østkyst, og hører til Aarhns
Amt, Ning Herred. Øen er 624 Tdr. Ld. stor og
temmelig ufrugtbar; den udgjør et eget Sogn med
221 I. (1860). Paa Øen er et fast Fyr af 5te
Orden. T. hørerun-
der Aarhus Amtstue og Lægdistrikt og til
Amtets 1ste Folkethingskreds.
Turan, se Tatariet.
Turfan er en ældre Beuævuelse paa den chinesiske
Provinds Thian Schan Nanlu (fe denne Artikel).
Turenne, St. i Frankrig, Dpt. Corr^ze,
Arr. og 11/2 M. S. t. Ø. f. Brives. 2,000 I.
Ruiner af den berømte Turenues Stamslot.
Turi, St. i Italien, Neapel, Pr. Terra
di Bari, 4 M. S. t. Ø. f. Bari. 4,000 I.
Turin, italiensk Torino, St. i Ilalieu, hidtil Hvst.
i Kgr. Sardinien og endnu
(1863) faktisk Hoved- og Residentsstad i det
nye Kgr. Italien, der omfatter hele den itali-enske
Halvø, alene med Undtagelse af den
S. V. Deel af Kirkestaten (216 [_]M.med
c. 700,000 I.) og den østerrigske Provinds
Venetien (457 [_] M. 2,446,000 I.). T. lig-
aer paa en herlig Slette ved venstre Bred af Po,
som her optager Dora Riparia,
under 45° 4’ u. Br. og 25° 20’ ø. L., c. 750 F. over
Havet. 179,635 I. (1858). T. er en regelmæssig bygget
Stad, hvis
talrige Taarne og Kupler gjøre et impo-nerende
Indtryk. Den har 13 offenlige Pladser, blandt hvilke
fortjene at fremhæves Slotspladsen, der er omgiven med
Bue-gange, San Carlo med en Bronzestatue af Emanuel
Philibert as Savoyen, Carlino, Exerceerpladsen og
Grøntorvet. Antallet af Kirker overstiger 100, men
kun faa af dem frembyde synderlig Interesse. De
mær-ketigste ere Kathedralkirken San Giovanni
med Rotundaen del Sndario, San Filippo Neri,
Consolata, Corpus Domini, Santa Teresa, Santa
Cristina, Trinita og San Carlo Borromeo. De talrige
Klostre ere nu inddragne. .^ Forstaden paa den højre
Pobred ligeoverfor Broen er den prægtige Kirke Della
gran Madre di Dio, opført af Turins Borgerskab til
Erindring om
Hnset Savoyens Restitution 1814. En Mil
Ø. N. Ø. f. Staden paa et c.2,000F. højt Bjerg ligger
den prægtige kongelige
Basilika La Snperga (^^r t^r^ ^^i.^) med det
savoyiske Fyrstehuses Grave. Af andre mærkelige
Bygninger fortjener at næv-ues det nye kgl. Slot,
Universitetet, det
kgl. Videnskabsakademi, det kgl. Theater,
og flere prægtige Palladser. Det italienske
Parlament holder sine Møder i Turin, der ogfaa
er Sæde for en Erkebiskop. Med Universitetet er
forbundet naturhistoriske og anatomiske Museer,
et rigt Bibliothek, en botanisk Have og et kemisk
Laboratorium. Videnskabsakademiet, med hvilket er
forbun-den rige Samlinger, ^bestaaer af 40 Med-lemmer
i to Klasser for de fysisk-mathema-tiske Videnskaber
og for Moral, Historie og Sprog. Desuden er her et
Obferva-torium, et Konstakademi, et musikalsk Aka-
demi, et Militærakademi og talrige Skoler
og Velgjørenhedsanstalter. - Saavel In-dustri svm
Handel have i Turin taget et betydeligt Opsving;
dens Industri omfatter
fornemlig Uld- og Silkestoffer, Læder, Pa-
pir, Porcelæn, Vogne, musikalske Instru-menter,
Vaaben, Tobak m. m. - T. er en ældgammel St., der
allerede blev øde-lagt af Hannibal. Den var tidligere
stærkt befæstet, men dens Fæstningsværker ere nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
