Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschartorisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
807
omdannede til smukke Spadseregange, og kun Citadellet
er endnu tilbage.
Turinsk, St. i Russisk Asien, Gvt. og
40 M. V. t. S. s. Tobolsk. 3,000 I.
Turka, Flk. i Østerrig, Galizien, Kr. og ^6
M. S. S. V. f. Sambor. 3,000 I.
Turkestan, se T a t a ri et.
Tnrkheim, St. i Frankrig, Dpt. Øvre Rhin, Arr. og 1
M. V. t. N. f. Colmar.
3,000 I. Bomuldsmanufakturer. Turen-
nes Sejer 1675. Turks Islands, en Gruppe af Smaa-
øer i Bahama Arkipelaget, tilhører Eng-land.
Øernes Bestyrelse er underlagt Gu-veruøren paa
Jamaica. Turna, St. i det Europæiske Tyrki, Va-
lachiet, 16 M. V. S. V. f. Bukarest, ved
Donau, ligeoverfor Nikopoli. Turnau, St. i Østerrig,
Bøhmen, Kr.
Bunzlau, 3 M. N. Ø. f. Inng Bunzlau.
^4,600 I. Diamantfliberier, Garverier.
Turnesf, en Gruppe af Smaaøer i Hon-durasbugteu i
Central Amerika, 7 .^ 8 M. fra Kysten af Britisk
Honduras. De ere ubeboede, meu besøges oste af
Fiskere.
Turnhout, St. i Belgien, Pr. og 5 M.
Ø. N. Ø. f. Antwerpen. 14,979 I. (1856).
Stærkt udviklet Industri; Liuned-, Uld- og
Bomnld^manusakturer, Garverier, Papirfa-briker,
Bogtrykkerier. Turon, St. i Spanien, Andalusien, Pr.
Granada. 2,602 I. (1852). Tursi, St. i Italien,
Neapel, Pr. Basi^
licata, 71/2 M. Ø. N. Ø. f. Lagonegro.
5,000 I. Bispesæde. Turtukan, St. i det Europæiste
Tyrki,
Bulgarien, ved Donau ligeoverfor Olteniza,
6 M. V. t. S. f. Silistria. 5,000 I. Tuscaloosa, 1)
Fl. se Black War-
ri o r. 2) St. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Alabama, Hvst. i Cty. af s. N.,
ved Black Warriors v. Br., 21 M. N. V. f.
Montgomery. 3,500 I. (1853). Universitet.
T. var tidligere Hvst. l Alabama.
Tuscarora, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennsylvania, Cty. Shuyl-
kill, ved Fl. Shuylkill, 14 M. N. Ø
f. Harrisburg. 1,000 I.
Tuschkau, Flk. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 11/2
M. V. N. V. f. Pilsen. 1,500 I.
Steenkulsgruber. Tuseumbia, Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Alabama, Cty. Franklin, 40 M.
N. V. s. Montgomery, ved Tennessee, der ved Højvande
er sejlbar hertil for Damp-.baade.
Tutbury, Flk. i England, Sh. og 4
M. Ø. t. N. f. Stafford. 1,798 I. (1851).
Ruiner af et gammelt Slot, hvor Maria Stuart holdtes
i Fængsel. Glasværker.
Tutikorin, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Madras,
Pr. Karnatik, 72 M.S.S.V.s.
Madras, ved Manaar Bugten. 10,000 I.
Tutschkow, se Ismail.
Tuttlingen, St. i Witrttemberg, Kr.
Schwarzwald, 9 M. S. S. V. f. Reutlin-gen. ved
Donau. 5,697 I. (1852). Silke-,
Uld- og Bomuldsmanufakturer, Knivfabri-kation;^
Kornhandel.
Tuy, bef. St. i Spanien, Galicien, Pr. og 7
M. S. f. Pontevedra, ved Minho.
6,325 I. (1852). Bispefæde. Garverier. Tubingen
, St. i W^rttemberg, Kr. Schwarzwald, 11/2
M. V. N. V. s. Rent-lingen, ved Neckar. 8,292
I. (1850). See-
værdig Sant Georgskirke, Universitet med
Observatorium, kemisk Laboratorium og Bi-bliothek
(80,000 Bd.). Uldmanufakturer, Kobberhammerværk,
Krudmølle. Turkheim, St. i Bayern, Kr. Schwa-
ben og Neuburg, 5 M. S. S. V. f. Augs-burg. ^2,500 I.
Tvedestrand, Ladeplads i Norge, Ne-denæs Amt,
21/2 M. N. N. Ø. f. Aren-dal, ved det Indre af
Oxesjorden. 651 I. (1855) mod 462 I. (1845). Stedet
hører
under Østerrisøer Toldinspektion og benyt-tes som
Udsørselshavn for det nærliggende Næs Jernværk. ^
1859 udførtes 1,572
Skpd. Stangjern, 35,722 Pd. Staal, 2 295
K. Lst. Tømmer. Den vigtigste Indførsels-artikel er
Kornvarer (c. 15,0^0 Tdr.)
Tweed, se England 1. S. 690.
Twecdmouth , ^se Berwick upon
Tweed.
Twer, 1^ et Gvt. i Rusland, beliggende mellem 55°
58’ og 58° 49’ u. Br. og mellem
49° 30’ og 56° 6’ ø. L. og omgivet af
Gvtt. Nowgorod, Pskow, Smolensk, Mo-skau, Wladimir
og Jaroslaw. 1,225 [_]M.
med 1,466,194 I. (1856). T. er et Slet-teland, hvis
vestlige Deel hæver sig til det
saakaldte Waldaj Plateau, der udgjør en Deel af
Vaudskjellet mellem Østersøen og det Kaspiske
Hav. Wolga udspriuger fra
dette Plateau i Gvt.s S. V. Deel og gjen-
nemløber Landet i en stor mod S. vendt Bue; den
optager her fra v. S. Twerza og Medweditza. Mologa,
der ligeledes er v. Bfl. til Wolga, udspringer i
Gvt.’s uordlige
Deel. As de talrige Søer ere de betyde-ligste Seliger,
Stershe og Dolgoe mod V.
og Weristowo mod N. Ø. Store Stræk-ninger af Landet
ere bedækkede med for-trinlige Skove. Agerdyrkning
og Kvægavl er Befolkningens Hovederhverv , men
Jord-bunden er kun af maadelig Frugtbarhed.
Der dyrkes Rug, Byg og Havre og ube-tydelig Hvede;
men Avlen er sædvanlig ueppe nok tilstrækkelig sor
Befolkningens
eget Behov. Hør og Hamp dyrkes i stor
Udstrækning. Skovbrug skaffer mange Hæn-der
Beskæftigelse og der udføres megen Trælast. Industrien
er indskrænket til Byerne
og ikke meget betydelig; derimod drives
der en udstrakt Vareførsel fra det Indre til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
