Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennem Rother Thurm passet,
deler Landet i det Lille Valachi mod Vest og det
St.^re Valachi mod Ost og falder i
Donau V. f. Nikopolis. Af dens Tilløb er
Oltez fra h. S. det betydeligste. S ch y l , der
træder ind i landet gjennem Vulkan Pas-set,, løber
mod S. S. Ø. omtrent midt igjennem det Lille Valachi
og optager talrige Smaafloder. .^ det Store Valachi
ere de
vigtigste Floder fra V. mod Ø.: W ed e
medTeljorman; Ardschisch med Njuschlow ogDimbowttza;
^alomitza; Kalmazui; Grændsefl. Sereth med
Buseo. Donau findes beskreven i en egen Artikel. Langs
Donau findes store Moradser med talrige Søer. Klimaet
er langt koldere end man efter Breddebeliggenheden
skulde antage;
Vinterkulden kan stige til - 20° R., hvilket
fornemlig hidrører fra den aabne Beliggen-hed mod
Ø. Skjøndt Sommervarmen stiger til 30° R., ere
Nætterne sædvanlig kolde, og dette i Forbindelse
med de udstrakte Do-nausvmpe frembringer heftige
K^imatsebre. Jordbunden er i Bjergegnene temmelig
ma-ger, paa Sletten og i Floddalene derimod
overordenlig frugtbar. Omtrent 67 pCt. af det .^ele
Areal angives at være Agerland
og Eng, 28 pCt. Skov og Rasten Vinland,
Sumpe og Bjergland. Agerdyrkningen staaer paa et
meget lavt Trin og der findes saa-godtfom int.^t
Spor af rationelt Landbrug; man vedbliver at dyrke
Jorden uden Gød-uing og med overordenlig flette
Redskaber. Af Husdyrene er ^Svinet det hyppigste;
Haarene ere af en meget stor Race og have
finere Uld end i Moldau. Aarlig drives
store Faarehjorder fra Siebenburgen over
Karpatherne ned paa Valachie.s Sletter, hvor
de have en traktatmæssig ordnet Græs-tingsret,
for hvilken der erlægges en ringe Godtgjørelse
til fyrstendømmets Statskasse. Hestene ere smaa,
men godt byggede og meget udholdende. Foruden
sædvanlige Køer hvldes Bøffelkøer, hvis Mælk er. meget
fed. Skovede blive selvsølgelig flet behandlede. ^s
Mineralier er kun Salt Gjenstand for nogen betydelig
Tilvirkning. Industrien staaer paa et meget lavt Trin
og saagodt-som alle Manufakturvarer maa indføres fra
Udlandet. De vigtigste Udførselstider ere
Sommerhvede, Byg, Vin, Skovprodukter, Talg,
Svinebørster, Flesk, Hornkvæg og
Svin, Uld, Si.ke og Steensalt. Samfærd-
selsmidlerne ere faa slette, at Vejene under vaadt
Vejrlig ere næsten ufremkommelige. Befolkningen er
i det Foregaaende efter Be-regningen af 1844 (se
Tyrkiet) angivet til 2,600,000; men det er tvivlsomt,
om dette
Tal er nogenlunde rigtigt. ^ 1852 fiudes
den angivet til 2,893,000, men efter nyere
Angivelser igjen kun til 2,400,000. Bybe-
foldningen forholder sig til Landbefolkningen omtrent
som 2 til 15. Valacherne udgjøre
Hovedmasfen af Befolkningen; desuden fin-^ des
her flere Tusind Armenier, c. 5,000 Ungarer, 6,000
Jøder og mange Zigeunere og Fremmede af forskjellige
Nationer. Den græske orientalske Kirke tæller de
sleste Be-kjendere, hvorefter den romersklatholske
er talrigst (c. 50,000). Der hersker fuldstændig
Religionsfrihed. ..^ Spidsen for den meget talrige
græske Gejstlighed staaer en Erkebi-
skop af Bukarest. Befolkningen deles i de^
3 Stænder, Adel, Gejstlighed og Bønder. Den i
de europæiske Kulturstater saa betyd-uingsfulde
Borgerstand begynder først i de^ senere Aar her
at danne sig. Adelen har store Forrettigheder og
er tilligemed Gejst-ligheden næsten i udelukkende
Besiddelse af Jorden. Bondestanden, til hvilken ogsaa
fgeunerne regnes, have Jorden i en Arr^ ^rpagtning,
men paa meget mislige Vil^ ^r og tildeels mod
Hoveriydelse. De se-neste Aars Lovgivning har vel
søgt at for-^ bedre disse Forhold; men det synes endnu
langtfra at skulle lykkes den. Undervisnings-væsenet
staaer i Valachiet paa en noget bedre Fod end i
Moldau. Enhver Landsby med over 50 Familier skal
efter Loven have sin egen Skole, men Forældrene
ere kun forpligtede til om Vinteren at sende deres
Børn i Skolen. Den højere Undervisning fremmes ved
Gymnasierne i Bukarest og Krajova og ved Kollegiet
Sankt Sava i Bukarest. Gejstligheden uddannes i 4
bi-skoppelige Seminarier; Lægerne maa søge deres
Uddannelse udenfor Landet. ..^ Bu-karest er deruden
en Industriskole, en Land-brugsskole, en Handelsskole,
et Militæraka-
demi og forskjellige videnskabelige Hjælpe-
midler. - Valachiet er nu forenet med Moldau
under en fælles Fyrste og under det fælles Navn
Rumanien. Regerings-formen er konstitutionel og de to
Fyrstendøm-mers Kamre forenede til et, der førstegang
sammentraadte den 5te Febr. 1862 i Bu-karest. Fyrstens
Navn er Alexander Johan
den Første (Oberst A. I. Couza); han blev valgt af
Moldau den 17de Januar og af
Valachiet den 5te Febr. 1859. De forenede
Fyrstendømmers Hær angives til en Styrke
af c. 28,000 Md., hvoraf 15,000 Md. re-
gulære Tropper og Resten Grændfevogtere og
Gensdarmer. ^ Valachiet hørte i Old-tiden til Dacien
og omtales først i ^lnled-ning af dets Erobring ved
Kejser Trajan, som lod det kolonisere. Efter det
vestro-merfke Riges Fald deelte det Skæbne med de
andre Grændseprovindfer og var afvex-lende nnder det
østromerske Riges og Bar-barernes Herredømme. Allerede
længe før Konstinopels Erobring af Tyrkerne var
Lau-det blevet underkastet Tyrkernes Overherre-dømme.
Valais, se Wallis.
Valcarés, se Rh^nemundingerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
