Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835
Valencia.
Valdagno, Flk. i Østerrigsk Italien, Pr.
og 31/2 M. N. V. f. Vicenza. 6,000 I. Silke-
væverier.
Valdeiglesias, se Martin de V.
Valdeisignori, Flk. i Østerrigsk Italien,
Pr. og 51/2 M. N. V. s. Vicenza. 5,000 I. Valdemoro,
Flk. i Spanien, Nv Casti-lien, Pr. og 4
M. S. S. Ø. s. Madrid. 2,552 I. (1852).
Valdepe^as, 1) St. i Spanien, La
Mancha, Pr. og 7 M. S. Ø. s. Ciudad Real. 7,394
I. (1852). Linnedmanusaktu-
rer, Sæbesyderier. God Vin. 2) Flk. i An-
dalusien, Pr. og 2 M. V. s. Jaen. 4,209 I. (1852).
Valderas, St. i Spanien, Leon, Pr.
og 71/2 M. S. S. Ø. s. Leon.2,446
I. (1852). Valderobles, Flk. i Spanien, Arago^
nien, Pr. og 15 M. Ø. N. Ø. s. Teruel.
2,279 I. (1852).
Valdeverdeja, Flk. i Spanien, Ny Ca-stilien, Pr. og
12 M. V. t. S. s. Toledo. 2,927 I. (1852).
Valdivia, 1) den sydligste Fastlandspro-vinds i
Rpbl. Chili i S. Amerika. 580 [_] M. med 29,293
I. (1854). Landet skildres af chi-
leniske Udvandringsagenter som et jordisk Pa-radis og
i de senere Aar have derfor ikke saa tydske Udvandre
nedsat sig i Provind-sen og den Ø. f. samme grundede
Koloni
Llanquihue. Fra 1850 til 57, begge med-
regnede, indvandrede 2,754 Tydske. 2) Hvst.
i Pr. as s. N., ved Fl. Valdivias Udløb i det Stille
Hav, 100 M. S. t. V.f.Sant-iago. 3,000 I. God og
rummelig Havn.
Valdobbiadene, Flk. i Østerrigsk Ita-lien, Pr. og 41/2
M. N. N. V. s. Trevisv. 4,000 I. Silkemanufakturer.
Valegalo, Flk. i Østerrigsk Italien, Pr. og 3
M. V. S. V. f. Verona, ved Fl. Mm-cio. 5,000 I.
Valen^a do Minho, St. i Portugal, Pr. Minho, 6
M. N. t. V. f. Braga, ved
Fl. Minho. 2,000 I. Befæstet.
Valen^ay, St. i Frankrig, Dpt. Indre, Arr. og 5
M. N. t. V. f. Ch^teanroux. 3,700 I. Prægtigt Slot.
Valence, 1) St. i Frankrig, Hvst. i
Dpt. Dr^me, 64 M. S. S. Ø. s. Paris,
ved Rl^ne, over hvilken fører en smuk
Hængebro. 16,875 I. (1856). Bispesæde.
Artilleriskole. V. er befæstet med Mure og
Taarne. Silke- og Bomuldsmanufakturer, Rebslagerier,
Garverier, Vinhandel. 2) V. d’Agen, St. i Dpt. Tarn ^
Garonne.
Arr. og 2 M. V. t. S. f. Moisfac, ved Garonue. 2,000
I. 3) V. en Albigeois, St. i Dpt. Tarn, Arr. og 3
M. Ø. N. Ø. s. Albi. 1,500 I.
Valencia, en af Spaniens gamle Pro-
vindser, omgives mod Ø. og S. Ø. af Mid-
delhavet og sorøvrigt af Murcia, N^ Ca-
stilien, Catalonien og Aragonien. V. ind-befatter
sølgende nye Provindser:
Alicante. . Valencia . Castellon .
^.^.
Befvl^ning
1^
98^ 204,5 115,o
378,958 606,608 269,919
418,1
1,255,485
Pr. udgjør en Kyststrækning langs Middel-
havet, hvis Gjennemsnitsbredde neppe er 10 Mil. Det
Indre af Landet er overalt opfyldt af Bjerggrupper,
der høre til den spanske Højslettes østlige
Bearændsning. Bjergene træde vel paa sine Steder
heelt
ned til Kysten, navnlig i den S. Ø. Deel
af Pr. Alicante, men forøvrigt er Kysten flad,
fordetmeste sandet og opfyldt af Lagu-ner. De
vigtigste Vandløb ere: Guadala-viar, der
udspringer i Aragouien, gjeuuem-løber Valencia med
S. Ø. Hovedretning, forbi Staden Valencia, og falder
i Middel-havet ved Havnen Grao de Valencia. Incar
er omtalt i en egen Artikel. Segura, der kommer fra
Murcia , gjennemløber Pr.s
sydlige Deel. De største Slettestrækninger
ere ved Valencia, Orihuela, Alicante og San
Felipe de Jotiva; de kaldes Huertas (Haver), og
deres Frugtbarhed befordres ved et stærkt udviklet
Vandingssystem. Alle-slags Kornarter høstes i stor
Rigdom paa disse Sletter. ..^ Sumpstrækningerne,
der ere meget usunde, dyrkes Ris, der udgjør
en væsenlig Bestanddeel af Befolkningens Føde. ^
Bjerglandet dyrkes Vin, Morbær-træer for Silkeavlen og
alleflags Sydfrug-ter. Antallet af Heste og Hornkvæg
er ubetydeligt, derimod holdes mange Faar, hvis Uld
dog er af maadelig Beskaffenhed. Bjergene ere rige
paa værdifulde Metaller og Mineralier, men Minerne
bearbejdes
saagodtsom ikke. Af størst Betydning i in-
dustriel Henseende ere Silke- og Uldmanu-fakturer
og Rebslagerier. Pr. udfører en stor Mængde Vin og
Frugter. 2) Hvst. i Pr. af s. N., ved Fl. Guadalaviar,
40 M.
Ø. S. Ø. s. Madrid , neppe 1 M. fra
Middelhavet. 145,512 I. (1857). St. er
omgiven med en Mur med 8 Porte og flere Taarne. Dens
Indre bestaaer af snevre og krumme, ubrolagte
Gader; dog gjøre de nyere anlagte Partier herfra
en Undtagelse. Paa Pladsen El Mercado er Stadens
eneste Vandspring og en smuk gothisk Bygning,
,,Silkehallen^. Kathedralkirken, der er op-sørt
fra det 13de til Slutningen as det 15de Aarh.,
oprindelig i gothisk Stil, men forvandsket ved
senere Tilfætninger, inde-holder mange Kostbarheder
og Konstskatte.
.^ dens Nærhed er Erkebiskoppens Pallads.
V. har et stærkt besøgt Universitet og mange smukke
offenlige Bygninger. Udenfor Mu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
