Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veurne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861
virginia.
Middelhavet. 9,143 I. (1852). Maa-Havn. Fiskeri.
Vinay, Flk. i Frankrig, Dpt. Il^re,
Arr. og 1 M. N. Ø. f. Saint Marcellin. ^3,500
I. Silkemanufakturer.
Vin^a, St. i ^Frankrig, Dpt. Øst Pyre-uæerne, Arr. og
1 M. Ø. t. N. f. Prades.
^,000 I. Vincennes , 1) Flk. i Frankrig , Dpt.
^Seine, Arr. Sceaux, tæt Ø. f. Paris.
10,000 I. Ved Flk. ligger det stærke Fort
af s. N. med en talrig Artillerigarnison og berømt
Skydeskole. 2) St. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Indiana, Hvst. i Cty. .Knox,
ved Fl. Wabafh, 23 M. S. V. s. Indianapolis. 2,070
I. (1850).
Vincent Saint, engelsk Ø ^Vestindien, en af de Smaa
Antiller, 20 M. V. f. Bar-
badoes. 6 [_] M. med 31,775 I. (1861).
Øen er bjergfuld med smukke og frugtbare
Dale og høje klippefulde Kyster. Omtrent
^ af Arealet er under Dirkning; Suk-ker er
Hovedproduktet. Hvst. Kingstown paa Sydsiden. Værdien
af Indførselen i
^1859 udgjorde c. 1^200000 Rdlr. og af ^Udførselen
c. 1,600,000 Rdlr.
Vincente San, 1) se Grønne For-
Bjergs Øer. 2) St. i Spanien, Va-lencia,
Pr. Alicante. 2,293 I. (1852).
^3) S. V. la Sonsterra, St. i Gammel
Castilien, Pr. og 2 M. V. N. V. f. Lo-gr.^, ved
Ebro. 2,521 I. (1852). 4) se Portugal 11. S. 545.
Vinchiaturo, Flk. iItalen, Neapel, Pr.
Molise, 1 M. S. V. f. Campobasso. 3,000 I.
Vinci, Flk. i Italien, Toscana, 3
M. B. f. Florenz. 5,000 I.
Vindhya, se Asien, 1. S. 146.
Vinga , 1) en af Øerne i Goteborgs Skærgaard. 2)
Flk. i Østerrig, Banatet,
.Kr. og 31/2 M. N. f. Temesvar. 5,000 I.
Vinkovce, Flk. i Østerrig, Militærgrænd-sen, 5
M. S. S. Ø. f. Essek. 3,500 I.
Vintimiglia , St. i Frankrig , Dpt. Søalperne (forhen
Nizza), 4 M. Ø. N. Ø. f. Nizza, ved Middelhavet. 5,000
I.
Vique, se Bi^que.
Vire, St. i Frankrig, Dpt. Calvados,
Hvst. i Arr., 71/2 M. S. V. s. Caen.
7,036 I. (1856). Uldmanusakturer, Papir-møller,
Korn handel.^
Virgin Gorda, se Virginske Øer.
Virginia, en af de Forenede Stater i
^. Amerika, mellem 36° 30’ og 40° 38’
n. Br. ^ og omgiven af Ohio, Pennsylvania ^og
Maryland mod N., Maryland og Atlan-terhavet mod Ø.,
Nord Carolina og Ten-^esfee mod S. og Kentucky og
Ohio mod B., har et Areal af 2.,886 [_] M. med
^,596,079 I. (18^0) mod 1 ,42 1 ,661 I. (1850).
landet gjennemstryges fra S. V. mod N. Ø. af
Alleghanyhjergene , der danne flere pa-^allele Kjæder
med .mange lokale Navne.
Den østligste af disse Kjæder kaldes med
et almindeligt Navn de Blaa Bjerge. Al-leghan.^
Bjergene have ingen betydelig Høj-de; kun et
enkelt Punkt naaer op mod 6,000 F.; Dalene mellem
Kjæderne ligge mellem 1,000 og 1,500 F. over
Havet. Landet nærmest Ø. f. de Blaa Bjerge er
stærkt bakket og sænker sig efterhaanden ned mod
de flade Kyststrækninger. Landet V. for Bjergene er
bakket og gjennemstrøget af disses Udløbere. ^ dets
sydlige Deel dan-uer Cumberland Bjergene Grændsen
mod Kentucky. V. har kun faa Søer, men det er
gjennemskaaret af talrige Floder, der
deels flyde til Atlanterhavet og deels til Ohio og
saaledes til den Mexicanske Bugt.
Af de Floder, der flyde til Atlanterhavet, ere
de betydeligste fra N. mod S. : Pot o-m a c, der
opstaaer i Statens nordlige Deel ved Foreningen af
2 Arme og danner Grændsen mod Maryland ^ den optager
fra h. S. ^henandoah og bliver nedenfor
Washington sejlbar for de største Skibe.
Rappahannock udspringer paa Østsiden af de Blaa
Bjerge; den dannes af flere Arme og bliver ved
Fredericksbnrg sejlbar
sor Skibe paa c. 60 K. Lst. York dannes
ligelede.^ af flere fra de Blaa Bjerge kom-mende
Arme og er fra Yorktown fejlbar sor de største
Skibe. Inmes udspringer i en af Alleghanys Længdedale,
gjennelnbry-der de Blaa Bjerge og tager derefter
Ho-vedretning mod Ø. S. Ø. Den er kana-liseret ovenfor
Richmond og sra denne B^ sejlbar sor Skibe paa c. 50
K. Lst. Fra
h. S. optager den Appomattox. Samtlige
her nævnte Floder have deres Udløb i den store
Chesapeake Bugt, der fortsættes mod N. ind i
Maryland. Øst f. Chesapeake Bugten ligger ^om en
isoleret Deel af Sta-ten Sydenden af den Halvø,
der dannes af denne Bugt og Delaware Bugten. Foran
Halvøens Østkyst ligger en Række langag-
tige flade Øer. Af de øvrige Floder, der falde i
Atlanterhavet, skal endnu kun næv-nes Chowan, der
dannes as Nottoway og Meherrin, ogRoanoke med dens
h. Bfl,
Dan; begge disse Floder løbe ind i Nord
Carolina til Albemarle Suno. Statens
N. V. Grændse dannes af Ohio, svm
herfra optager Monongahela, Little og Great Kanawha
og Big Sand y. Great Kauawha er i en Længde af 12
M. sejlbar sor Dampbaade. Fra Statens S. V.
Deel flyde Clinch og Holston ind i
Tennessee, hvor de danne Floden Tennesse. Klimaet er
forskjelligt efter Højdedeliggen-heden. ^ de la^.e
Kyststrækninger er det hedt og usundt om Sommeren og
ofte led-faget af Tørke; Esteraaret medfører sæd.^
vanlig ondartede Fehersygdomme. Bjerg-landet har et
koldere og sundere Kluna. Vest sor Bjerglandet er
Vinterkulden større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
