Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veurne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øer el^ Jomsruøer. 862
end i Kystlandet, men Sommeren sædvan-lig meget
hed. V. hører til de fra Natnrens Haand rigest
udrustede blandt Staterne. Saavel Bjerg- som
Floddalene indeslutte store Strækninger af udmærket
Frugtbarhed; men uforsvarlig Drift har forringet denne
meget betydelig. Statens Hovedprodukt er Tobak, hvoraf
den aarlige Høst angives^ til henimod 70 Mill. Pd. Af
Kornarter ere
de vigtigste Majs, Hvede og Havre; af Rug og Byg
dyrkes kun lidet. Høravlen
er meget betydelig. Antallet af Husdyr i
1850 udgjorde 272,403 Heste, 21,483 Æs-ler og Muldyr,
1,076,269 Stkr. Hornkvæg, 1,310,004 Faar og 1,829,843
Svin. Af
Mineralprodukter ere de vigtigste Steenkul, der
forekomme i stor Mængde, Jern, Kob-
ber, Guld, Bly, Salt, Gips, Porcelænjord,
Kalk, Granit, Skifer og Marmor. Mine-ralske Kilder
ere meg^et talrige og ligeledes Saltkilder. Af den
i det Foregaaende an-
givne Befolkning for 1860 vare 490,887 Slaver og
1,105,192 Frie. .^ 1850 ud-
gjorde hele Befolkningen 1,421,661, hvoraf
472,528 Slaver. .^ 1790 talte Staten
allerede 748,308 Indbyggere og var den-gang den
stærkest befolkede Stat i Unionen; dens Befolkning
er altfaa kun lidet mere end fordobblet i 70
Aar. Unionens Total-befolkning er i famme Tidsrum
voxet fra
3,929,872 til 31,440,597; Staten New Yorks fra
340,120 til 3,887,542; Penufyl-vanias fra 434,373 til
2,906,370. Slave-befolkningen i 1790 udgjorde 203,427
eller 27 pCt., medens den i 1860 udgjorde 31^Ct.
Etatens Guvernør og Viceguvernør vælges af
Befolkningen paa 4 Aar. R^præfentan-ternes
Hus bestaaer af 152 Medlemmer valgte paa 2 Aar
og Senatet af 50 valgte paa 4 Aar. Retsplejen
varetages af Grev-skabsretter, der holdes maanedlig,
Omgangs-retter, der holdes aarlig to Gange i hvert
County, Distriktsretter, der holdes een Gang aarlig i
hvert Distrikt, og en Appellations-ret, hvis Sæde er i
Richmond og endeel as Aaret i Lewisburg. Statsgjælden
ud-gjorde den 1ste Januar 1860 et famlet Be-
løb af 33 Mill. Dollars; Statsudgifterne
med Fradrag af Udgiften til Gjælden og
Skolevæsenet angives til 600,000 Dollars
aarlig. Skolevæsenet staaer i denne Stat
betydelig lavere end i de nordlige frie Sta-
ter. - V. blev koloniferet 1607 af Eng-lændere under
Kaptain John Smith. Det
tog en meget virksom Deel i Uafhængig-
hedskampen og er nu (1863) den vigtigste af de
sydlige konfødererede Stater, der ^empe sor Unionens
Opløsning.
Virginske Øer ell. Jomfruøer er en Øgruppe i
Vestindien mellem 18° 5^ og
18° 50’ n. Br. og mellem 46° 30’ og 48° v. L. Regnes
Saint Croix med til Grup-
pen, da gaaer dens Sydgrændse til 17° 40’.
De vestligste af Øerne, Vicques ell. Island og
Culebra ell. Passage, tilhøre Spanien; St. Croix,
St. Thomas og St. Jan med flere Smaaøer tilhøre
Danmark. de øvrige tithøre England. Af disfe sidste
ere de vigtigste Anegada, Virgin Gorda.^ Comance,
Beef Island, Guana, Tortola,^
Jost van Dyke’s Island og Peters Island.
Øernes Hovedprodukt er Sukker. De en-
gelske Øers Totalbefo1kning udgjør c. 7,000
Mennesker. De vigtigere af Øerne findes. beskrevne
i egne Artikler.
Virieu, Flk. i Frankrig, Dpt. Is.^ Arr. og 1
M. S. f. La Tour du Pin. 1,200 I.
Viriville, Flk. i Frankrig, Dpt. Is^re,, Arr. og 3
M. N. t. V. f. Saint Marcel-lin. 2,200 I.
Virton, St. i Belgien, Pr. Luxemburg, 41/2
M. S. t. Ø. f. Neusch^teau. 2,039 I. (1856).
Visby, 1) Lån i Sverrig, seGottland.^ 2) Hvst. i
Lån af s. N., paa Vestkysten af Øen Gotland, 25
M. S. f. Stokholm. 5,443 I. (1860). V. er Sæde for
en Lands-
høvding og en Biskop. Dens Hovederhverv er Handel,
Jordbrug, Haandværksdrift og Fiskeri. Den var i det
12te og 13de Aarh. en betydelig Handelsstad og et
vigtigt Med^ lem af Hanseforbundet; den talte dengang
18 Kirker, af hvilke der endnu findes be^
tydelige Ruiner.
Vise, St. i Belgien, Pr. og 2 M. N. Ø.. s. L^tich,
ved Fl. Maas. .2,354 I. (1856).
Visen, St. i Portugal, Pr. Beira, 11
M. N. Ø. f. Coimhra. 7,000 I. Erkebispesæde..
Visingø, se Vettern.
Visk, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.. Marmaros ,
5 M. V. N. V. f. Szigeth, ved Fl. Th^isz. 3,000
I. Betydelig Hampavl..
Viso, 1) se Alperne. 2) Flk. i Spa^ nien, Andalusien,
Pr. og 8 M. N. f. Cor-dova. 2,724 I. (185^). 3)
V del Alcor^ Fik. i Estremadura, Pr. og 2
M. Ø. t. N. f. Sevilla. 4,292 I. (1852). 4) V. d^
Marques, St. i La Mancha, 71/2 M. S.S.Ø.. f. Cindad
Real. 2,270 I. (1852)
Visp , en Dal i Schweiz, Knt. Wallis,.
gjennemstrømmet af en lille Fl. as s. N.,^
der fra v. S. falder i Rh^ne. Betydelige Jordskjælv
1855.
Vissegrad, Flk. i Østerrig, Ungarn,.
Gsp. Pesth Pilis, 41/2 M. N N. V. s. Pesth^
ved Donau. 1,100 I. Viterbo, St. i Kirkestaten,
Hvst. i Pr.
as s. N., 9 M. N. N. V. s. Rom. 14,000 Jo
Bispesæde. Kathedralkirke og flere andres mærke1ige
Kirker. V. er omgiven med Mure. Agerdyrkning er
Befolkningens Hovederhverv...
^Viti, se Fidschi.
Vito, San, Flk. i Østerrigsk Italien... Pr. og 41/2
M. S. V. f. Udine. 4,000 I. Vitré, St. i Frankrig,
Dpt. Ille et Vi^
laine, Hvst. i Arr., 41/2 M. Ø. f. Rennes.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
