Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X ORD ROERNES REKJ. MED DE X PYRRNÆI8KE HALVOE. 3 l
Faa Aar senere nævne Aarbogerne det sidste Angreb fra
denne Kant. Aar 909 under Ramiro III. landede i Gallicien en
normannisk Flaade paa 100 Skibe, anfort af en Konge
Gudrod1, og trængte frem til Compostella, for at plyndre denne
rige Stad, hvor Gallicierne havde samlet alle deres
Rigdomme. Den afsatte Bisp Sisenand, som havde forladt
sit Fængsel og igjen med Magt havde sat sig i Besiddelse
af Bispeværdigbeden, samlede alt sit vaabendygtige
Mandskab og gik Fienden imode, som han traf og angreb ved
Torneilos, men mistede selv Livet ved et Pileskud. Hans
Hær tog Flugten og Normannerne hjemsøgte nu de ovrige
Stæder i Gallicien, som gave dem hvad de forlangte, for
at undgaae Plyndring. Paa denne Maade rykkede de frem
til de cebreriske Bjerge2, hvor de nærmede sig Kysten,
deels for ei at fjerne sig for langt fra deres Flaade, deels
fordi der allevegne fra samledes Mandskab imod dem.
Men imidlertid havde Greven af Gallicien, Gonzalez
San-chez, bragt en betydelig Hær paa Benene, hvormed han
havde Befaling at angribe Normannerne og forhindre at
de ikke skulde komme bort med deres Bytte. Han
standsede dem nær ved Havnen Ferrol i Gallicien, hvor deres
Flaade befandt sig, angreb og slog dem efter en tapper
Modstand; de Fleste med Anforeren Gudrod faldt, Resten
blev tagen tilfange og Flaaden opbrændt (970)3.
Alle disse Efterretninger om nordiske Vikingers
Bedrifter paa Halvoen skyldes spanske Skribenter. Der er
ingen Grund til at antage, at de i vore gamle Kilder saa
hyppigen omtalte Soctoge, for storste Deel mod Lande
1) Saa kalder Suhm ham III. S. 103. Hos de spanske Skribenter kaldes
lian Gundiredus, Gundaredus, Gundericus. Af hvad Herkomst han var,
vides ikke; Suhm III. S. 104 nævner som en liis Gisning, at det kunde være
en Broder af den norske Kong Harald Graafeld. — 2) Ad Alpes montis
Zebrarii Lue Tudensis Chron. Mundi in Hisp. il 1. T. IV. p. 86. Qui mons
dicitur Onagrorum; Rod. Tolet. de reb. Hisp. ib. T. II. pag. 86. Aschbach
II. S. 192. Om den formodentlige Beliggenhed af denne Bjergstrækning s.
Suhm III. S. 103. — 3) Rod. Toletani de reb. Hisp. I. c., Lucæ Tudensis
Chron. 1. c., Joh. Vasæi Chrouica. ib. T. I. p. 718. Ferreras III. S. 123-25.
Suhm III. S. 103-4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
