Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som laae Vesten for vort Norden (\ esterviking), kan have
været stilede mod andre end de brittiske, franske og
tydske Kyster l.
Det eneste nordiske Udsagn om et Tog til Spanien,
som med nogen Sikkerhed kan henfores til \ ikingperioden,
i det ringeste til Slutningen af den2, forekommer i
Knyt-linga Saga3: „Ulf heed en Jarl i Danmark. Han var en
dygtig Krigshelt, han foer i Vesterviking, indtog og
odelagde Gallizuland4 og ovede der meget Hærværk, derfor
blev han kaldet Gallizu-Ulf5. Han var gift med Bothild,
en Datter af Hakon Eriksen Jarl”. Denne Ulf, som Saxofi
nævner Ulvo Gallicianus og gjiir til en Farfader af Erik
Eiegods Dronning Bothild, maa, ifolge de anforte Data,
være fodt omtrent A. 1000, og kan derfor ikke antages
at have deeltaget i noget af de i spanske Kilder omtalte
Tog mod Halvoen 7.
1) Tiet formeentlige Tog til Spanien af Sigurd Snogoie, Regnar
Lodbroks Son (Ser. Rer. Pan. II p. 284; jfr. Suhms D. Hist. I. .S 581), grunder
Kig blot paa Misforstaaelse af et gammelt Digt; s. Petersens
gammel-nnr-diske Geografi I. S. 4>. — 2) Ifolge det nyelig udgivne gamle Brudstykke
af den norske Historie, skulde Erik Blodfixe være faldet pao et Herjetog i
Spanien (Fornmanna Sogur X p. 385, jfr. Schonings N. Hist. III. S. 475).
Dette, paa intet andet Sted forekommende Sagn, strider imod den
almindelige Beretning, at ban er falden (omtrent 052) i Engelland; Heimskr. T. p.
129, jfr. Suhms D. Hist. III. S. 54, hvormed dog igjen maae sammenlignes
Lappenbergs Indvendinger i Gesch. Englands I. S. 392-93. — 3) Fornmanna
Sogur XI. p. 302. — 4) En nyere Cr.dex læser Vestr-Galicialaud. — 5) Det
var ikke usædvanligt at de Gamle saaledes lik Tilnavn af Steder, som de
pleiede at befare; f. Ex. ltafu Hlymreksfari (Landnama p. 129) og Rafn
Hvlmgarftsfari (01. S. Trygv. i Fornmanna Sogur II. p. 95). — 6) Lib. XII.
p. 222 — 7) Denne Galliciuulfs Slægtskabsforhold er endnu temmelig
dunkelt. Suhms Meninger derom lindes i hans Danm. Hist. III. 465. 661. IV.
Tabel, ved S. 636. 640. 641 Hans Formodning IV. S. 503. 722, at den
Ga-nund iVolf Satrapa Dannrum , som efter Adam. Drcm. descr. Daniæ ed.
Lindenbrog. p. 135 tilligemed , eller paa samme Tid , som den norske Kong
Harald Haardraade undersogte det nordligste af IVordhavet (jfr. p. 152),
krmde være identisk med Ulf Galliciefarer, er ci usandsynlig, især da
Ga-nund Wolf let kunde være en Afskriverfeil for Galliciuulf. Dog dette med
meget mere ville vi maaskee komme til Vished om, naar den længe ventede
forste kritiske Udgave af liiin for vor ældre Middelalders Historie saa
umistelige Forfatter engang erholdes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
