Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der sig frem mod et Skib, da ansees det for Varsel om.
at Een skal omkomme; men hvis hun skyder sig fra det,
da hiiver Reisen heldig. Dette Uhyre var saa stærkt, at
det havde voldt mangen Mands Bane i Flodmundingen.
Da Kongen skulde lægge ud, saae de ved Flodens Udlob
i Havet dette Udyr, som i Skrifter kaldes Syrena eller
Syrenus, ligge og lege i den lange og brede Flodmunding;
hun skjod sig hoit op fra Grunden af Havet. Da det
forreste af Olafs Skibe lob frem mod Uhyret, greb det
fat i Stavnen, veltede det og trak hele Besætningen ned i
Dybet. De som fulgte etter paa de andre Skibe, bleve
bange og sagde: lader os oppebie Kongen og see hvad
han vil gjore. Derpaa vendte de Skibene om, raahte til
Olaf, saasnart han kunde hore dem, sagde at der var Fare
paa F<ærde i Udlcibet, og fortalte ham Tildragelsen. Olaf
befalede strax at roe frem med hans Skib, hvilket ogsaa
skete. Nu kom Havfruen op og foer med opspilet Gab
mod Skibet. Men Olaf drog, efter nogles Fortælling, sit
Slagsværd og huggede Hænderne af hende paa Stavnen;
andre berette, at han skjod hende et Spyd i Brystet, som
blev hendes Bane. Stor var den Lykke, Himlen havde
forundt ham fremfor andre, naar Fare var forhaanden, og
det viste sig, hvor meget Gud ærede ham allerede i denne
Verden. Men da Olaf gav Havfruen sit Bauesaar, skreg
hun saa hoit, at man aldrig havde hort Mage dertil.”
Dette Sagn om Havfruens Drab forekommer noget
udforligere, og tildeels med andre Omstændigheder, paa et
andet Sted 1 ;
„Striden var kun lidet til Indbyggernes Fordeel; de
talste i Kampen med Kong Olaf mange Folk og maatte
desuden udrede svære Paalæg af Penge, uden al
Barmhjertighed. Hedningerne besluttede derfor, med allehaande
Ofringer og djævelsk Besværgelse, at paakalde deres
Skyts-aander, Havfruen og Vildbassen. Skjiindt nu den ondo
Aand erkjendte sig alt for svag ti! at modstaae en saa
i Af Flatoebogcn; Olafs li. Saga, Fornmanna Sogur V. p, 102.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
