Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPROGKUNDSKAB I NORDEN. ’235
f
langt mere tilfredsstillende, end naar lian lærer at opremse:
alauda, en Lærke, cerevisia, 01, abacus, et Regnebræt,
abdomen, Isterbug; eller nomin. mensa, genit. menste1 etc.
Det maa da heller ikke oversees, at Lærlingen tillige, ved
Sammenstillingen af de tre Sprog, ud af Sprogene selv
maa have lært at fatte deres Ligheder og Forskjelligheder,
maa f. Ex. lægge Mærke til, at i oldnordisk godr og græsk
ayaO’oc; svare Endelserne -r og - oq til hinanden, i
lat. ci’imen og gr. xpip.a -men og -p.a o. s. v. uden at
man endnu behover eller er istand til, at udvikle ham den
nfije Sammenhæng med alt dette.
Naar Materialier saaledes ere samlede, og Forstanden
tillige har faaet den behørige Modenhed, saa kommer
Betragtningen til, og den egentlige Skole i strængere
Forstand begynder. Ligesom Naturforskeren lærer Ynglingen
nu at opløse det, han allerede kjender som et Heelt, han
afsondrer og skjelner, han giver hver Del sit Navn, skiller
Form fra Form, indseer enhver Ting^ Maal og Hensigt,
og lærer dens rette Brug. Han erhværver sig en dybere
Indsigt i det, der allerede overfladisk er ham bekjendt;
han forbinder atter, men efter Regler, med Tænkning og
Overlæg. Denne Oplosning, denne Undersøgelse vil, hvis
han har nogen Klogt, more ham, thi ved hvert Skridt,
han gjiir fremad, lærer han bedre hvad han allerede troede
at kunne for; og den Fremgang, han nu gjor, maa være
langt mærkeligere og større, end naar han i en yngre
Paradigmata skulle overhovedet opstilles, men aldrig heres
udenad paa Remse; thi det Karakteristiske ved Dannelsen af
Kasus ligger ikke i deres Folge efter hinanden, men i samme
Kasus i de forskjellige Deklinationer. Skulde nogen saadan
Folge da læres udenad, saa maatte det snarest være konungs,
skogar, etc. domini, mensæ etc. Men det Væsentlige bcstaar
overalt i, at kjende en Kasus, naar man har den, ligesom at
kjende et Ord imellem cn hel Mængde andre, med hvilke det
staar i en vis Sammenhæng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
