- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
182

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig i ny, skjonnere, langt mere fuldendte Former, uden
Tvivl; men Aanden selv er gammel, den er intet Produkt
af vor Tid, og kan aldrig blive det. Vor Lyrik er
væsentlig forskjellig fra Fortidens, vor Poesi i det Hele endnu
mere; vi kunne uden Betænkning, om det skal være,
ind-ronune, at vor Kunst staar paa et langt hojere Trin, det
er ikke det, hvorom det her gjælder; men det kunne vi
ikke indromme, at vor Tid skulde paa ny kunne
reproducere den forgangne Lyrik, uden som et’Laan, at den
paa ny skulde kunne skabe den Aand, som lever i den
forgangne romantiske Poesi, i den sande Romanse.

Det er, efter hvad Geijer allerede har bemærket
herom, næsten umuligt, at kunne sige noget Nyt om
denne Gjenstand, eller at gjore dette mere indtrængende
for Læseren, end han allerede har gjort; og hvo der ikke
af Kjæmpeviserne selv allerede har fattet deres Væsen,
han vil næppe, om man end nok saa meget viser ham
tilrette, være i Stand til at fatte det. Det maa derfor
her være nok, for at fore Læseren hen paa det attraaede
Standpunkt, at meddele nogle Uddrag af Geijers
Bemærkninger l. Det er da for det forste en ligesaa sand
som genial Opfatning af Poesiens Væsen , naar Geijer
fremstiller, hvorledes Menneskeslægten anvender al sin
Kraft, alle sine Midler paa sin ydre Væren og Virken,
men desforuden endnu bar et Overmaal af Kraft,
hvormed den stræber opad i en anden hojere Verden, fra
Virkeligheden svinger sig op til det Overvirkelige, til
Poesiens Verden; det skjonneste Bevis paa Sjælens
Udødelighed. Ophojet over al timelig Begjer lever Sjælen
her blot i Ideer og Folelser, der ere alle Menneskers fælles
Ejendom; og denne Verden, som vi kalde Digt, omfatter
tillige hele Naturen, ej som noget Virkeligt, men kun
som et Symbol, et Sindbillede. Overalt hvor der har

T) Svenska folkvisor, 1. I). Indledning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free