Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levet eller leve Mennesker, overalt hvor de have udviklet
eller udvikle sig, der kommer denne højere Verden til
syne, og hærer Præget af Folkets Civilisation. Ligesaa
træffende er Geijers Udvikling af den ældre, kunstløse og
enfoldige Poesis Forhold til den uddannede; det er
Barndommens og den tidligere Ungdoms til Manddomsalderens.
Den besidder hele Barndommens symbolske, endnu ikke
udviklede Rigdom og Storhed; den giver en Forestilling
om Menneskeheden med alle sine Evner og Anlæg i sin
Totalitet; den senere Udvikling derimod er en Udvikling
af det Ubestemte til Bestemthed, af det Almindelige til
Individualitet. Og ligesom nu Manden, snart med
Henrykkelse, snart med Vemod skuer tilbage paa Minderne
fra sin Barndom, der i Almindelighed lovede langt mere,
end den senere Tids Udvikling har holdt; saaledes ligger
der ogsaa i den gamle Poe>i en uendelig Rigdom, der
senere har udviklet sig i enkelte Retninger, men just
derfor mangler hin dybe Almindelighed. <tHe!e den græske
Poesi”, siger han, 14ligger paa denne Maade allerede i
Homer, en Repræsentant for de ældste nationale Sange,
og man skulde muligen kunne vise, at alt hvad der i den
moderne europæiske Poesi er originalt og ikke blot
Efterligning, i sit Anlæg findes i Romansen eller hvad vi kalde
den historiske Vise og Kj ærlighedsvisen”. Man kalder,
som bekjendt, denne Poesi Naturpoesi, og modsætter
den Kunstpoesien; men Meningen heraf er ikke den, at
den opstaar og vedligeholder sig i Modsætning til Kunsten,
tværtimod indeholder den hele Kunsten i sin Spire, den
gaar forud og er over Kunsten; den indbefatter nemlig i
sit Væsen alt det, som siden træder frem i Kunstens
enkelte Retninger. Man kalder ogsaa denne Poesi Folke
poesi, et Udtryk, der let kan misforstaas. Ved en skjæv
Opfatning af Ordets Betydning ledes man nemlig let (il
derved at tænke det samme som ved Alnmepoesi, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
