- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
205

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM KJ ÆMPE VISERNE.

20.’)

mærkning hvormed han slutter: t.Den svenska drifver dock
ej skæmtet så langt som den danska, dær sjelve hertigen
opassande skæmtar:

Da kom ind Kongens Son og lo:

Kunde hver Stalddreng faa saadanne to!”

Thi hele Sangens pudsige Naivitet forstyrres jo aldeles
ved nogensomhelst tragisk Slutning, og hine Ord af den
danske Sang hringe netop Lystigheden til sit hojeste
Point. Er det ikke i Sandhed pudserligt, at Stalddrengen
kommer ned med to elskelige Smaagutter, og er det ikke
naturligt, at Faderen i sin Faderglæde, i sin Glæde over
de velsignede Gutter, udraaber: Kunde hver Stalddreng
faa saadanne to! Var det saa, saa kunde dog ogsaa
Stalddrengen, ved hvem man ellers ikke kan tænke sig
andet end Raahed, producere noget Skjont i denne Verden.
Det er just i denne Modsætning, i Overraskelsen, i
Forundringen, i det store Spring imellem en Staldkarls
sædvanlige Forhold og den vakre, væne Kvindes, at den
hele Pudsighed ligger, og kun ved at bevare denne
Grundtone kan Sangens Indtryk vedligeholdes i sin Uenhed.
Naar den svenske Udgiver finder det upassende, saa
springer han paa sin Side over fra Fortidens Sæder til
vore. For Sangens hele Tendens er det aldeles passende,
kun for vore Sæder er det upassende. Hvis nogen
derved vil tænke noget Ondt, hvis der ved denne Sang i
hans Sjæl rorer sig nogen usommelig, nogen vellystig
Tanke, saa er det kun et Bevis paa, at den er befængt
af Nutidens Vanart og kunstlede Forhold, og ikke staar
aaben for Fortidens simple Uskyldighed, der ikke aner
noget Ondt der, hvor der intet er, der kan abstrahere fra
alle andre Forholde, for at henvende Tanken paa et
eneste, og ingenlunde fojer noget til det, som Digteren
har villet sige. 1 vore Tider kunde ingen saadan Sang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free