Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad det historiske Stof angaar, da har Suhm i
Almindelighed ogsaa taget Hensyn til Kjæmpevisernes
Indhold, men ligesom hans Kritik sædvanlig ikke er
synderlig dyb, er den det næppe heller i dette Tilfælde;
og det vilde uden Tvivl for den historiske Kritik være
passende paa ny at optage dette Æmne. At gaa ind i
Enkelthederne, er imidlertid ikke her min Hensigt, og jeg
skal derfor kun tilfoje en almindelig Bemærkning. Det
historiske Stof er i Viserne behandlet paa to Maader:
det er enten ren historisk eller romantisk; Visen er enten
digtet om en vis historisk Begivenhed, og Hensigten er
at gjengive denne med Troskab, saa at Begivenheden
men kommer der den, der mere form aar,
da trænges den Stærke at romme.
Der man skrev tusind fem hundred Aar
og fem og tresindstyve,
den tyvende Dag i Oktober staar,
saae man de Fenniker flyve.
At denne Vise ikke er aldeles blottet for Poesi, vise Linier som
disse:
En grusom Hob vi bleve der vaer,
som jeg vel sige torde:
Der flfjj en Fennik for hvert det Aar,
som Kristus levde paa Jorde.
eller:
Vores Fenniker sytten, vores Faner sjuv,
det var den Magt, vi hagde;
men Kristus var for andre sjuv,
og andre sytten tillagde.
Som Exempel paa, at andre Viser, der ere forkastede, fordi ualt
i dem er rimet Prosa”, kunne liave historisk Værd, kan bemærkes,
at Visen om Knud den Helliges Drab ikke blot nævner Talemaaden,
at ride Biaks Hest, men ogsaa Ordene Styreshavn og Odel (Aadel),
hvilket sidste ellers ikke forekommer i de danske historiske
Mindesmærker.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
