Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv er Hensigt, hvilket da er den blot historiske Vise,
som sjælden har meget poetisk Værd; eller den er digtet
efter en vis historisk Begivenhed, og Hensigten er ikke
egentlig at fremstille denne, men at benytte den til poetisk
Brug, saa at Begivenheden ikke er Hensigt, men Middel,
hvilket er den egentlige sande Kjæmpevise. Ligesom disse
to Arter temmelig let kunne adskilles ved deres
Be-handlingsmaade, saaledes ere de ogsaa efter deres
Op-rindelse hojst forskjellige. Det ene er en Rimkronnike,
det andet er en ægte Saga. Betragter man nemlig den
sande Sagas Oprindelse, saa opstod den uden Tvivl som
Fortælling om en Begivenhed strax efter at denne var
skeet; men Begivenheden blev opfattet paa forskjellig
Maade, og udbredtes i forskjellige Fortællinger l. I mange,
maaskee endog et Par hundrede Aar vandrede disse
Fortællinger fra Mund til Mund, indtil endelig en kyndig og
dygtig Mand af alle disse Relationer dannede en skriftlig
Fortælling. Men ikke engang hans Navn blev sædvanlig
bekjendt, og i Grunden var heller ikke han den egentlige
Forfatter; han tog kun det, som allerede længe for var
fortalt, og redigerede det efter en bestemt Plan med storre
eller mindre Held, eftersom han besad storre eller mindre
historisk Kundskab og storre eller mindre Digtergave.
Paa en lignende Maade kan man forestille sig den
egentlige Kjæmpevises Oprindelse. Den maatte naturligvis
have een Forfatter, stundum maaskee samtidig flere; men
hvo der end var dens forste Ophav, den vandrede snart
ud, gik fra Mund til Mund, blev hist foroget og her
formindsket efter Smag og Behag, og blev saaledes tilsidst
Folkets Ejendom. Forsaavidt som nu saadanne Viser
udgjorde hele den Tids Poesi, og der, Kirkesangen
undtagen, ingen andre poetiske Forsog gaves, forsaavidt som
Et bestemt Exempel derpaa findes i Nj dissaga, Kap. 155,
hvor Gunnar Lambesen paa Syderocrne fortæller Njals Indebrænden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
