Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thet vaar 1 ungen Daneved,
han heder legge Sadel aa Hest:
Jeg vil ride til Borreby,
min kier’ Moder at gest’.
Theris Spore 2 vaare saa klingend’,
theris Heste haffde god Gang;
udi Lunde Kircke i Skone 3 Land,
ther horde the Ottesang.
Forst thaa 4 horde the Ottesang,
oc saa de Messer ni;
saa lyste 5 hanuni ungen Daneved
alt til sin Ganger at sti’.
Thet melte 6 hin gode Herre Oluft’,
band vaar theris Sogneprest:
Saa Mend ved7, liden Daneved,
i Dag blift’ue I min Gest.
I Dag vil ieg med ingen Mand æd’,
eller dricke then klare Vin,
for end ieg kommer til Borreby,
oc taler med Moder min.
Sprog. Skjondt det er Hunkjon, har det beholdt Tillægsordet (joden,
der efter sin Endelse er Hankjon. Den samme Form er ogsaa
Nævncform. Det er en Egenhed for gammel Dansk i
Overgangsperioden.
Den rette Form er var, i Flert. vaare, isl. var, vårn
(vom) ; men Udtalen vaar er ogsaa indtraadt i Overgangsperioden,
da aa rimeligvis, som endnu i Dialekterne, liar haft en
Mellem-lyd imellem a og aa. Derfor rimes ogsaa uden Betænkning Land
og Lilievaand o. desl. 2) Flert. 3) Skaane, i Folge den
gamle Udtale af o. 4) da, efter den gamle Form, pd. 5) hos
Vedel: lystede. °) sagde, mælli. r) hos Vedel: Som mend
ved; fejlagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
