Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde fundet, hvilken Sprogovergang der i dette Navn
finder Sted), men at jeg anfiirer Overgangen Haraldskjær
til Haridskjær (med Udeladelsen af l) som noget, hvorom
jeg ikke ytrer mindste Tvivl. Det er besynderligt, at
det ikke har været Forf. paafaldende; han vilde da næppe,
uden at have tænkt sig videre om, have antaget, at
Gaarden ikke hed Haraldskjær, fordi Diplomer kalde den
Haridskjær. (See Forf. S. 281 og 289). Thi just denne
diplomatiske Vished, at den hed Haridskjær, og det
ligesaa Visse i dette Navns linguistiske Forandring, just det
viser, at dens oprindelige Navn er kommet af Navnet
Harald. Dette er en almindelig Overgang, som jeg
forudsatte var bekjendt nok; et ganske soleklart Exempel er
Saxes og Kronnikernes Haraldstadium, Hareldstadium, i
Sjælland, der i Diplomer hedder Haritzsted l. Ved
Slutningen af denne Betragtning faar endelig Forf. ud, at
t„kan en saa voldsom Forvandling (som den af
Gunhilds-mose til Gudsmose) antages mulig i 900 Aar, saa gjælder
ikke det mindste af alle Beviser, man vil hente fra
Stedsnavnenes Vedligeholdelse”. Dette er for stærkt; det er
at gaa mig vel nær, da jeg med Grunde har godtgjort,
at ældgamle Stedsnavne, vel at mærke, naar man
for-staar Sprogovergangene, kan gjenkjendes i de nyere;
denne Sætning viser, kort sagt, at Forf. der taler om
noget han ikke forstaar. Det maa ikke være ham levende,
at ved Overgang fra det ene beslægtede Sprog til det
andet kan etymologisk paavises, at Ord, der næppe have
et Bogstav tilfælles, ere de selvsamme, og at dette er
noget, hvorom ingen Kyndig tvivler, hvorom der ikke
kan tvivles. Man maa ikke herved beraabexsig paa, at
Etymologien skrækkelig kan ni’sbruges og virkelig
liiis-At denne Form er meget gammel, sees ogsaa af den
siinder-vissingske Runestens mn nm>+, for Haraids;
jf. Thorsens Beskrivelse og Forklaring over denne Runesten S. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
