Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forf. og jeg stik imod hinanden: Uoverensstemmelsen
i Enkelthederne gjor, at han forkaster dem alle, og jeg
henter just derfra Grunde for deres Gyldighed. Dog
derom mere siden. Imod disse fire Beretninger staar nu
Snorre og de med ham enslydende, ikke saaledes, at
han forkaster dette Sagn om Gunhildes Endeligt, thi han
omtaler det slet ikke, men lader hende rejse til
Orken-6erne, uden at sige 0111 hun der dode eller hun kom
tilbage eller hvad der blev af hende.
For at give Læseren Lejlighed til selv at domme,
vil jeg hensætte de to vigtigste af disse Kilder:
Theodoriks Beretning i sin hele Sammenhæng er
folgende: Forud gaar Fortællingen om Harald Graafelds
D6d ved Hagen Jarls Forræderi, men ikke med de
Omstændigheder, Islænderne have, og om Gunhildes
Efterstræbelser mod Olaf Tryggvesen efter hans Faders Dtid.
Derpaa folger:
Cap. 5. Hacon vero prædictus, adjutus a rege Danorum
Haraldo supra memorato, pacto inter eos constituto ejusmodi:
viginti videlicet accipitres pcrsolvendos singulis annis; et si forte
aliqua bellorum neccssitas ingruerit regi Danorum, istum statim
cum suo exereitu auxiliaturum, rediit in Norvagiam cum manu
valida, fugatoque Gotlirotli filio Gunnildæ, solus obtinuit regnum
Norvagiæ annis triginta, sine tamen regio nomine. Haraldus rex
Daniæ tune temporis timebat val de Ottonem cliristianissimum
im-peratorem, qui ei suave jugum Christi imponere disponebat, quod
et feeit. Iste est Otto etc. — Iste Otto, cognomine Rufus, filius
fuit Ottonis, qui dictus est pius, de optimo parente pen* melior
proles. Sed ad nostra redeamus. Cap. G. Reverso itaque Hacone
in Norvagiam, diversis inter se conflictationibus et insidiis agebant
ipse et Gunnilda, quia nulli eorum deerat satis ingeniosa
niali-gnitas. Ipsa quasi simulando fugam cedebat semperj iste
insequc-batur. Inter hæc regio vastabatur, et plebs universa magnis
in-commodis afficiebatur. Tandem igitur Hocon commentatus est
hujusmodi dolum. Mittit ad regem Daciæ, sibi tune
amicissi-mum, quia adhuc paganum; rogat, ut mittat literas ad Gunniidaiu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
