Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cr skreven i Norge og paa Norsk Fortællingen i disse
to Beretninger er saa f’orskjellig, at den ene ikke vel kan
være taget af den anden. Theodorik heraaber sig ikke
paa nogen; ban fortæller kun Tingen som noget ban vecd;
ågrip slutter med: „efter hvad mange sige”; for den var
det et gjængs Sagn. Hertil filje sig to islandske
Beretninger. Den ene, af Flatobogen, har mest Lighed med
Theodorik, men er ingenlunde udskreven af ham, skjondt
den heraaber sig paa, uat kyndige Mænd (froSir menn)
have saa skrevet”2. Den anden, i Jomsvikingasaga, er
aabenbar den sletteste, og her er ogsaa Tale om,
hvorledes Hagen Jarl forestiller Gunhilde, at han har hævnet
Harald Graafeld, hvilket ikke tindes i de andre Kilder.
Ogsaa denne er imidlertid hverken taget af Theodorik
eller af ågrip. Begge de islandske maa naturligvis have
deres forste Hjemmel fra Norge; men alle vise de sig
saa forskjellige, at de ikke have udskrevet hinanden, og
ikke stode sammen i een oprindelig Kilde3. Her ere
’) Fornmannasogur, 10 B. Fortalen S. X: pelta kver
mnn i Noregi vera bædi s amid ok skrifad, hvad serilagi
råda må af ritshættinum etc. 2) Det nj tter ikke, at Hr. W.
(S. 2f56) i denne Bekræftelsesmaade vil finde Bestyrkelse for, at det
Fortalte cr et lost Sagn. Næst efter Skjaldenes Vers vecd Snorre
heller ingen bedre Bekræftelse, end den: saa liave frodir menn
sagt. 3) Paa disse Kilder har jeg grundet min historiske
Fremstilling. Begge de norske har jeg allerede fremhævet i Udsigten
over Gunhildes Levnet, og udtrykkelig sagt, at alle
Vanskeligheder ved deres Forklaring ikke kunne bevise noget <(imod saa
gamle og ensstemmige Vidnesbyrd og imod de (ivrige Kilders
Tavshed der, hvor de just vare opfordrede til at tale” (see Annal,
for nord. Oldk. 183G-1837, S. 97 og 102); og vil derfor ikke opholde
mig ved den uværdige Maade, hvorpaa Hr. W. (S. 271-272) har
sogt at insinuere, at det ved Haraldskjær fundne Lig har bestemt
min Dom over Harald Blaatands Karakter. Slige Trævaaben skulde
man lade dem bruge, der ikke kunne svinge det skarpe Sværd!
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
