Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eneste lidenskab, gjorde dem stærke, gjorde én by til
hersker over Grækenland , så at den bragte det persiske
rige til at skælve. Nu viser han, hvorledes Numa var
lxonis sande stifter; hvorledes han forenede Romulusses
rovere til et uopløseligt legeme ved at forvandle dem til
borgere, mindre ved love, som de i deres rå fattigdom
endnu ikke så hårdt trængte til, end ved milde
statsindretninger , der forbandt dem med hinanden og hæftede dem
alle til jordbunden ; ved at gore deres by til en hellig
stad, i det han helligede den og dem ved tilsyneladende
ubetydelige og overtroiske skikke, hvis styrke og
virkning kun få folk kende , men hvortil selv den vilde
Ro-mulus havde gjort det forste grundlag. Når Rousseau
endelig vil vise, hvorledes oldtidens enhed står i
modsætning til den adsplittede nutid, så oplyser han, hvorledes
det var én og samme ånd, der ledede alle gamle lovgivere
i deres institutioner. Alle søgte at (inde bånd, der kunde
befæste borgerne til fædrelandet og til hinanden indbyrdes;
og de fandt dem i særegne skikke og religiøse sædvaner,
der i folge deres natur altid vare udelukkende og
nationale; i lege, som holdt borgerne samlede, i øvelser, som
på én gang forogede deres legendige styrke og vakte
stolthed og selvagt; i skuespil, som mindede dem om
deres forfædres historie, deres ulykker og deres dyder,
deres kampe og deres sejre, og idelig lænkede dem til
fædrelandet. Imod denne oldtidens storhed stiller
Rousseau en stærk skildring af nutidens fordærvelse, så meget
stærkere, som han levede i en ulykkelig tid. Vi henvise
læseren til ham selv x, og ville kun bemærke, at for
oldtiden var fædrelandet det hojeste, som det endnu var for
Rousseau; men at tiden , uden at sætte fædreland og
’) Gouvernement de Pologne, cliap. 2. 3. eller, da hans
skildring kaster vel stærke skygger omkring sig, til Schiller ilbcr die
asthetische erziehung des nienschen, 1-8 br.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
