Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nationalitet tilside, liar et endnu hojere mål for oje.
menneskehedens ordning; og på vejen til dette mål vakler den
frem og tilbage , star stundum stille og forsager, vinder
atter mod og iler fremad. For oldtiden var der en enhed,
som den så, og har virkeliggjort; men nutiden er adsplittet
i sig selv, adsplittet i sin tro, som den famler efter,
ad-spiittet i sine statsindretninger, som den ikke kan få
samlet i en kort sum, adsplittet i sine sæder, som den
ikke kan forene uden i flitter og tant. Og det er især
de tvende brost, af hvilke den lider: regeringernes
forhold til folket, og religionens forhold til staten. Bei^ge
disse vare i oldtiden ordnede. Regeringen udgik fra
folkets midte, og var kun den ene side af folket selv; nu
er den vorden folkets modsætning og skranke. Religionen
var en statsindretning og staten underordnet; men
kristendommen udtaler det som sin grundsætning, at den er
uafhængig af enhver stat, hojere end alle menneskelige
statsformer, og i det den stilles ind under disse, taber
den lettelig en del af sit væsen. Hvorledes tiden
efterhånden vil rede sig ud af disse forlegenheder, og ordne
disse forholde, hvorefter den tydelig nok stræber, er det
ikke vor sag at oplyse; men vi have henvendt
opmærksomheden derpå, fordi det vel mere end nogen anden ting
viser, at nutiden kan lære af oldtiden, ikke mfSlerne, men
dog bevidsthed 0111 et formål, at den af oldtiden kan lære,
at producere sig selv i enhed og kraft; og at den stedse,
medens den uafladelig, om end tilsyneladende standset,
rykker (rem mod sit mål, for at nå dette, må se tilbage
og se fremad, og idelig sptirge tænkeren : „Vagtare, hvad
lider tiden ?”
Når vi ikke igennem forstandens giar, men i et
åndigt skue ville oplatte nordens oldtid som betydningsfuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
