Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trives så godt de kunne. Skriftsproget er en kunsthave;
markens væxfer, hjemlige og fremmede (kun ikke
drivhus-væxter, der i det højeste høre til kunstskolen), de skønneste,
som findes kan, tages dertil; de vandes og plejes, ordnes
og bevares med omhu. Man lader dem ikke komme og
gå, som de ville, men rykker hist op, og planter til her,
alt efter idéen ; og overlader ikke haven til det blinde
tilfælde. Den bliver ikke det ene år som det andet, thi
skønhed vil afvexling. Der hersker en evindelig travlhed,
en bestandig higen og tragten, ikke efter at beholde det,
man nu engang har, thi deriblandt kan være meget uskønt,
men af naturens velsignede rigdom at udsøge den bedste,
og at lade den udvikle sig. Og man skulde ikke gøre
det samme med den dyrebareste plantning, med
menneskeåndens ædleste gerning, for hvis skyld alle foregående
tider have været til, have virket, og til hvis forskønnelse
de have efterladt deres ædleste frembringelser. Stundum
river man endelig alting op, graver hele haven om, og
begynder forfra på et nyt anlæg. Det samme have folkene
gjort med deres sprog; der er ikke bleven sten på sten,
ikke jordklimp ved jordklimp. Så ville de endnu gøre.
Menneskeånden linder aldrig hvile l.
’) Neque sine ratione ipsum vtilgarem illustrem decoramus
adiectione secunda , videlicet, ut id cardinale vocemus. liam sicut
totum hostium cardinem sequitur, et quo cardo vertitur, versetur
et ipsum, seu introrsum, seu extrorsum flectatur: sic et universus
municipalium vulgariuui grex vertitur et revertitur, movetur et
pausat, secundum quod istud! quod quidem vere paterfamilias esse
videtur, nonne cotidie exstirpat sentosos fructices de Italica sylua?
nonne cotidie vel plantas inserit, vel plantaria plantat? quid aliud
agricolæ sui satagunt, nisi ut admoveant et removeant, ut dictum
est? quare prorsus tanto decorari vocabulo proineretur. Dantis
Atigerii de vulgari eloquentia libri duo (Parisiis 1577} s. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
