Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betænkning, hvorledes den kan tilfredsstilles, det er,
hvorledes et ord, der er forsvundet af bevidstheden, kan komme
tilbage i den, hvorledes det, som er glemt, atter kan friskes
op. Det er da rimeligt, at når et folk skuer tilbage på
sit foregående liv, så vil det, som den gang har
gennem-trængt det, ikke som en forbigående ytring, men som et
varigt indtryk, lettere kaldes tilbage, og som et lysende
punkt stille sig for det; ja, hvortil er hele historien, uden
til det, at den kalder menneskebedens og det enkelte folks
dåd tilbage i menneskets og folkenes hu. Således må
også det ord, der på ny skal vågne til bevidsthed, have
været til, ikke i en eller anden snæver kreds, men hos
det hele folk; og det må blive så meget mere antageligt,
som det ikke blot har været herskende hos et enkelt
folkeslag, men hos alle af den hele stamme. (Når vi
foreslå, at optage svenske eller norske ord, så sker det
heller ikke, fordi de ere svenske eller norske, men fordi
de ere nordiske, og fordi de som sådanne engang også
vare danske.) Det, at ordet engang har været til i
bevidstheden hos fortidens mest dannede mænd, vil tale for, at
det atter kan komme til bevidsthed hos de nulevende.
Hvis disse kende deres fortid, så er det jo allerede til for dem;
de kende det i dets gande skikkelse, og have intet andet at
gore, end at iføre det den ny. Det hele spørgsmål drejer sig
altså kun derom: hvis bevidsthed der her skal komme i
betragtning? De ukyndiges eller de kyndiges? Vi mene ubetinget:
de kyndiges. I det vi nævne ordenes ny skikkelse, komme
vi til at tænke på deres form. Vi behøve næppe at
bemærke, at ingen Holger Danske med gammeldags harnisk,
bue og skjold skal stille sig ind imellem nutidens lette
jægere. Der, hvor Oehlenschlager har været heldig, har
han også stedse indfort den utallige mængde gamle ord,
som han optog, og som nu ere så almindelige, at ingen
i passende forbindelse vil tage i betænkning at bruge dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
