Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i den skikkelse, som stemmer overens med det nuværende
skriftsprog. Denne ordenes rette form bestemmes ved
overgangslovene, men for at iagttage disse har man hidtil
måttet folge det blinde instinkt, da man forgæves ser sig
om efter nogen theoretisk udvikling1. Sporges der endelig
om, hvo der nærmest har adgang til at optage og forme
det ny stof, så må svaret vel blive, at adgangen står
åben for alle, og at den giir det bedst, som har mest
forstand derpå. Men den nærmeste adgang tilhorer unægtelig
digteren, og iblandt de fordringer, vore dage gore til ham,
er også den, at han grundig har studeret sit sprog, og
med smag véd at behandle det. I den hojere digtning
og i alle de fremstillinger, der nærme sig til den , hvor
der skal tales om alt hvad der kan være genstand for
menneskelig tænkning, må der også findes udtryk og
hjemlige udtryk for alt. Her, hvor der ikke skal virkes
på en snæver skolekreds, men hvor talen henvendes til
det hele folk, og hvor det skal påvirkes i sine inderste
menneskelige og folkelige interesser, kan der og må der,
hvilken frihed stedse har været erkendt, uden skade for
kunsten og sproget, ja til begges fremme, optages og
anvendes en stor mængde forældede ord, former og
vendinger, som, på det inderligste sammensmæltede med den
ovrige sprogudvikling, derfra uden omstændighed endog
gå over i det almindelige sprog, så at dette, hvilket er
fuldkommen i sin orden, uddannes ovenfra nedad2. Så-
’) Deraf kan man også forklare sig de pletter, som hist og
her findes på vor elskeligste digters ellers så yndige sprog. Han
måtte selv bane sin vej; ingen sprogforsker havde jævnet den for
ham. 2) Det er en stor mangel ved vore sædvanlige sproglærer,
at de overhovedet tage så lidet hensyn til det poetiske sprog, der
i alt fald kun anføres som en undtagelse. Netop i dette ligger
sprogets kærne, og just for den skal man åbne ynglingens blik, da
han jo ikke skal dannes til skriverkarl, men til menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
