Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig om, at almuesordet ikke er nogen afledning af et lost
indfald, men at det virkelig har sin gyldighed og sin rod
i hele den nordiske tale; når Jyderne f. ex. sige astsæl,
et ord, hvis begreb skriftsproget ikke er i stand til at
udtrykke på nogen anden ligeså fuldkommen måde, så vise
isl. ust og i s I. ‘ Afpil og selve forbindelsen astsæll, at
Jyderne kun have bevaret hos sig hvad der engang var
hele nordens ejendom, og derfor endnu uimodsigelig horer
det til og ingen anden. I det andet tilfælde må grunden
til forskellen soges i overgangslovene. Disse ere hos
almuen på hvert sted så særegne, og gå derfor i deres
helhed så vidt ud fra hinanden, at det er skriftsproget
umuligt at angive, end sige at optage dem; det vilde også
derved udsættes for, at berøves en stor del af sin
smagfuldhed og skonhed; almuesproget siger f. ex. now, norv, now
med endnu flere næsten utallige og uopfattelige afændringer,
skriftsproget derimod nu, netop således som oldsproget.
Det er derfor nødvendigt, når et almuesord skal optages
i skriftsproget, først at kende begges overgangslove, og
derpå, hvortil den gande sprogform er det væsentligste
middel, at føre almuesordet tilbage eller, om man vil,
frem til skriftsprogets, således at ordet og dets form kunne
harmonere dermed. Det er f. ex. almindeligt i Fyn , at
det bløde d (S) i enstavelsesord falder enten bort eller
går over til en blød lyd a{j, i skriftsproget derimod
bevares denne rflyd, der er nærmere ved oprindelsen. Skal
da f. ex. et ord som en mad (eng) optages i skriftsproget
(man ser det der af og til under formen ma), så må det
hverken optages i almueformen ma eller i almueformen maj
(former, der som nys bemærket, fremkomme derved, at d
enten bortfalder eller går over til j), men i formen mad, som
harmonerer med den i skriftsproget herskende overgangslov,
der bevarer d uforvansket; og at denne form er den rette,
erkendes ved at gå tilbage til det gamle sprog, hvor ordet
0*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
