Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedder math (th er, som bekendt, den gamle betegnelse
for 3) i alle landets provinser (det findes således på flere
steder i Langebeks Script, rer. Dan.); og den isl. biform
mad viser ydermere ordets oprindelse og oprindelige
betydning. Dette er just derfor den rette almindelige form,
og der kan i skriftsproget ikke være tale om nogen anden,
hverken om ma eller mae eller made, lutter mislykkede
forsøg pa at udtrykke almuens udtale; ligeså lidet, som
der i skriftsproget er tale om former som ta , sie, for
tage, sige. Det er ligeledes almindeligt, at almuesproget
lader det bløde d i midten af ordet imellem to selvlyde
gå over til j (også i skriftsproget finder det stundum sted,
som i ordet møde, maje); man siger da i Fyn
mejl-tomme, ligesom Mejlfart, men skal det første ord optages
i skriftsproget, så må dets rette form blive midelt omme
eller medeltomme ligesom Midelfart eller Medelfart; og
når man går tilbage til det gamle sprog, så genfinder man
skriftformen i gi. d. metliel, isl. medal. Eller, for at tage
et exempel, hvor selve skriftsproget er udartet: almuen
i Fyn siger nare, en provinsiel udtale, der svarer til
skriftsprogets nadvere; men ved at gå tilbage til oprindelsen, til
det gamle sprog, viser det sig, at ordets oprindelige slutning
er verd (isl. verdr, måltid), og kun denne form giver
vidnesbyrd om ordets retle betydning; den bekræftes
derhos af sv. nattvard. Dette exempel oplyser da, at
skriftsproget undertiden har givet efter for og har optaget
almuesmålets form, men dette er sket af ren uvidenhed
om ordets oprindelige skikkelse og betydning. Slige
tilfælde ere temmelig hyppige. Forfatterne, der vare ubekendte
med det gamle sprog, kunde desårsag ikke ret forstå hvad
de hørte og hvad de selv sagde, og de fandt ingen
sprogværker for sig, som gave dem nogen tilstrækkelig
oplysning derom; men da de dog skulde bruge ordet, så skreve
de det hen, som det forekom dem at være rigtigst, andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
