Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu såvel i Svensk som i Dansk herskende biordsendelse
på -en (oprindelig -a, -e) er ligeledes ganske unordisk og
indkommen fra Plattysk.
De anførte exempler oplyse tillige, at Dansken blandt
de nordiske sprog er det blødeste, i det de oprindelig hårde
medlyde ere hievne bløde, og klangen i selvlydssystemet
ofte er bleven til en dump trælyd. Hvo der vil fortsætte
denne undersøgelse igennem dialekterne, der i almindelighed
opsluge og fortære det oprindelige i langt hiijere grad,
end skriftsproget 1, vil ydermere linde det der bekræftet;
og grunden dertil ligger uden tvivl i det danske sprogs
langvarige berøring med det plattyske, i sa mange
henseender uskonne tungemål.
Det kunde måske falde nogen ind at bemærke, at
der just i de hårde og bløde medlyde af samme klasse
ligger et bestemt kendetegn imellem det svenske og danske
sprog, så at de i det mindste heri som tvende sprog
skille sig fra hinanden; dette vilde være så, hvis
hårdheden i det svenske virkelig var gennemført og bevaret,
men det er ikke tilfældet. Også det har givet efter (f. ex.
isl. taka, tok, sv. taga, tog, d. tage, tog), og har
begivet sig ind på samme bane som det danske, uden at
der i denne bevægelse kan spores bevidsthed af nogen
regel. Desto lettere kan bevægelsen fortsættes.
Allerede det ovenfor anførte viser en påfaldende
overensstemmelse imellem de nordiske sprog og deres modsætning
til det tyske; men det samme vilde vise sig igennem alle
sproglærens dele, dersom her var sted til at give nogen
fuldstændig grammatikalsk udvikling. Vi ville i forbigående
kun nævne nogle tilfælde, og derpå opholde os noget ved
f. ex. jeg, gi d. bade jask og jak, fynsk jé med kort
betoning, jysk a; alligevel, fynsk ilejn, hvor der af hele ordet
ikke er blevet mere tilbage end et l, men hvor overgangen
desuagtet nok lader sig udrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
