Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1J0 DEN NORDISKE OLDTIDS BETYDMNG POR NUTIDEN.
*
navneordenes bojning som et anskueligt exempel.
Kendeordet hænges i de nordiske sprog bagved navneordet, i
det tyske står det selvstændig foran; lideformen kan på
lignende måde i alle nordiske sprog dannes ved tillæg
af -s, i det tyske må den omskrives1; i begge tilfælde er
det et stedord, som er smæltet sammen med hovedordet,
i det forste hin, i det andet sig. Skondt afledningen i
mange dele har de samme endelser tilfælles, så kræve dog
overgangslovene deres bestemt adskilte form (som isl.
-skapr, sv. -skap, d. -skab; t. schuft; isl. -nudr, s\.-nail,
d. -net; t. niss), og hvor meget end visse tyske
for-stavelser (som be-) have banet sig indgang, så ere dog
andre så modstridende den nordiske form, at de kun i
enkelte ord have kunnet indtrænge sig (som i gernuk,
gi. d. mag, men vold, t. gewalt; sundhed, t. gesundlieit;
thi når de nordiske sprog ikke kunne sammensmælte denne
forstavelse med hovedordet, så forkaste de den aldeles),
og andre ere så aldeles afvigende (som zer-, sonder), at
de slet ikke have kunnet bane sig indgang. Konnet ligger
i begge stammer til grund for navneordenes bojning ; det
har efterhånden tabt en del af sin betydning, og taber
den stedse mere; skondt bojningen derved i mange
tilfælde, især i det danske sprog, er bleven forstyrret, er
den desuagtet ingenlunde gået over til den tyske (d. syn
f. ex. der oprindelig var hunkon , blev til intetkon, men
beholdt dog sit flertal; derved er rigtig nok bevidstheden
om ordets form gået tabt, men endnu er den i det mindste
ikke sprungen over, med mindre man vilde tilskrive det
tilsvarende tyske ords flertal bevarelsen af det danskes).
Ved endelig at tage navneordenes åbne former for sig, og
fordele dem efter konnet, viser det sig, at de nordiske i
det hele holde sammen; og når de skille sig fra hinanden,
’) Se om disse og liere tilfælde Rasks fortale til den
angel-saxiskc sproglære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
