Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
riicksicht darf man auch die drei ersten stamme dem
einzigen vierten’ (den nordiske) t<entg egenst ellen’ *.
Der kunde vistnok tilfojes endnu langt mere, for at
oplyse, hvorledes norden allerede fra oldtiden af har
modtaget en ejendommelig udvikling, og hvorledes det under
utallige trængsler og fremmede indvirkninger har bevaret
dette grundlag, om ikke uforvansket, dog således, at det
atter kan hæve sig frem; hvorledes et almindeligt bånd,
ligesom hint, der omslj’nger alle videnskaber, forener alle
de nordiske sprog som dialekter og som skriftsprog,
afsondrer dem fra alle nærliggende stammer, og knytter dem
alle til en eneste , nu uforgængelig rod , det oldnordiske
sprog, der vel ikke er til som en virkelig, men som en
ideel enhed, hvis styrke just derfor er så meget storre;
men de egentlig lærde beviser derfor ville kun virke lidet
på den, som ikke selv har gennemvandret de
sprogmindesmærker, der bære vidne herom, eller på den, der
overhovedet ikke er vant til, igennem et tilsyneladende
ensformigt ydre at se en stor forskellighed , og igennem en
ydre tilsyneladende forskellighed at opdage en dybtgrundet
lighed. Vi henvende os derfor endnu kun til enhvers
følelse, til det indtryk, sprogene gore på ham, som
genstand for sansen, således som de leve i tale og sang, på
en dannet mands eller en huld kvindes læber; vi ere
overbeviste om , at også da vil ligheden imellem de nordiske
sprog og deres forskellighed fra det tyske træde så stærkt
frem, at selv den, der kun fatter udtrykket i lyden, uden
tilfuhle at forstå dens mening, vil kunne bemærke det.
Den tanke, vi bestandig gå ud fra og vende tilbage
til, at der er en dybtgrundet sammenhæng og enhed
imellem alle nordiske tungemål, fører tillige til det håb,
Man finder begge disse vidnesbyrd samlede hos Zeuss (die
Peutschcn und ihre nachbarstamme , b. 79) der just anfører dem
for at bestyrke hvad han ligeledes anser for afgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
