Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fil den vished, at denne sammenhæng kan vorde endnu
fastere, denne enhed endnu storre, endnu mere levende,
mere inderlig og varig. Og just derfor have vi bestandig
troet, og ligeledes for, uden at nogen synes at have
bemærket det, udtalt, at når svensk og dansk literatur trådte
i en nærmere forbindelse med hinanden, end hidtil, måtte
denne kunne tiltage således, at den tilsidst blev til en
virkelig sprogforening, til en enhed i tungemål; ja det er
allerede forhen ytret, at sådant ikke blot kunde finde sted,
men at det måtte finde sted, at det burde.
Denne tanke er ingenlunde ny, men den gor i vor
tid forøget krav på opmærksomhed: tiden synes at finske,
at den skal stå ikke blot som en attrå, men blive til en
virkelighed. Ilvad man nu ved denne sag fornemmelig
har at betragte er: om en sådan forening af de nordiske
sprog er onskelig og fornøden, dernæst om den er tænkelig
og mulig at udfore.
ISy er tanken om denne sprogforening ikke, uden
tvivl er den opstået hos mange; men klart udtalt er den,
ikke blot som et onske om, at de nordiske sprog skulde
træde i nojere forbindelse med hinanden, men i den fulde
udstrækning, hvori jeg her opfatter den, allerede for
benved hundrede år siden i den ældre Snedorfs Patriotiske
tilskuer (første bind, slutningen af nr. 32). Her hedder
det: „Sprogets almindelighed er af alle midler det
bekvemmeste til at opvække en nation , og at give den en
friere og mere uindskrænket tænkemåde. Intet onske
kunde derfor være mere patriotisk, end om det var muligt,
at give nationen et sprog, der var så almindeligt, som det
franske og tyske. Ved forandringen i religionen (ved
reformationens indførelse i Danmark) havde det måske
ikke været vanskeligere, at indføre det Ilojtyske her i
landet, end det var i Nedersaxen, hvor mængden taler et
sprog, som næsten er ligeså adskilt fra det Hojtyske, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
