Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledes som forholdene ere, er dertil ingen udsigt for det
danske sprog. I det det uddannede sig og skulde vinde
i omfang, er det bestandig blevet mere og mere
indskrænket , så at der ikke er levnet det rum til at udvide
sig på. Det kan ikke vente, at vinde storre område,
hverken mod nord eller syd; det kan ikke komme til
herredomme , uden ved at forbinde sig med norden eller
med syden; men også kun derved kan det håbe at bestå,
thi det er en almindelig naturlov, at alt, hvad der ikke
kan blive storre, bliver mindre, det, for hvilket der ingen
mulighed er til at udvide sig, må efterhånden tæres
hen og forgå.
Dette bliver endnu vissere, når det, i sin natur bundet
til norden , stedse mere trues med at rives los fra sin
rod ; når de tvende andre nordiske sprog efterhånden
stedse mere boje sig over imod hinanden , for endelig at
indgå i en niije forening, medens vort bliver stående som
et afsondret led , der ikke har kraft nok i sig selv til at
skyde rod på ny , og derfor må være udsat for at visne
hen og at vorde til gødskning for en fremmed og stærkere
opskydende sæd.
Herimod ville mange bemærke , at en sådan fare
ingenlunde er forhånden; at modersmålet forhen har været
udsat for langt stærkere storme, og er dog stedse gået
sejerrigt ud af kampen ; det vil gore så endnu. I denne
sag vil der uden tvivl herske en stor meningsforskellighed.
Det kommer da an på, om de, der mene dette, og de,
der mene hint, kunne komme til rettelig at forstå hinanden.
Når der tales om fare for sproget, så menes der ved
dette naturligvis ikke dialekterne, men skriftsproget, det,
hvori literaturer) lever. Dialekterne bevares lettere, da
ingen i almindelighed tænker på at undertrykke dem; når
de forgå, så sker det ved en langsom virkning ovenfra
nedad, men selv da forgå de aldrig ganske. I almuens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
