Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne fjærnelse er allerede kendelig efter få års
forlob. 1 Stærke bevægelser i den norske literatur fremkalde
’) De læsere, der ikke have bemærket dette, eller nære nogen
tvivl derom , henvise vi til de nyere norske skrifter, f. ex. til
Aalls oversættelse af Snorre, der er en almindelig norsk folkebog.
Yi ville hensætte nogle sætninger af denne, og udhæve de
mærkelige ord, hvorved man vel må erindre sig, at disse ord, skondt dc
ikke forstås af os, forstås næsten overalt i Norge: På disse
trolddomsytringer fulgte afmagt, ligesom under dlqveisns virkninger
endnu i vore dage. (Oversætterens anm. 1ste d. s. 8.) Fetet, hvor
den gang var skov (fetet kaldes endnu i vort sprog den slette etc.
s. 15). Greie , tiij (s. 16) jf. Kong Harald lod sit hår greje,
(s. 71) og oftere: at komme i ugreje. Efter skriftsprogets form
skulde ordet hedde grede eller greide, rede. Begge brødre af
åbryne og uden grund hinanden slog (s. 17. Oversætteren fandt
ingen forklaring nødvendig). Kongens o/stolte mod, s. 18; heller
ikke her ansås en forklaring for nødveudig). Han stak ild på
tyri-ved (den fede og harpixagtige del af fyrtræet, s. 19).
Trå-livet (sejlivet; begge talemåder bruges endnu i vort sprog, s. 20).
Længe havde kongen æltet et dyr (uden forklaring, s. 21). Hjorden
gætedes af trælfolk , karle og piger (ligeså, s. 23). Adils så
ingen anden udvej end at fly undaf (sst. jf. enhver, som kunde
undaf, s. 51). Svipdag lod hjærtet af en ulv stege på en tén (s. 27
jf. s. 47). En sal, som var ingen mon mindre eller mindre prægtig,
end tipsalen var (s. 28). Sex konger bleve skibede til sæde i
den ny sal (sst. jf. s. 62). De skulde drikke tvimennings om
kvælden, mand og kvinde med hinanden (s. 29). Da nu Svearne
fik sporgelag på ham, kunde han ej forblive der, men for vester
skovleds til en å — Der sloge de sig ned — og der var algod
levemåde (s. 31). En hær var kommen ham på hænderne (s. 39).
Der blev et stort slag, endog (enddog) der var en stor folkemon
(sst.). Oliet gram (sst.) Kong Olaf havde sit usæde paa
Geir-stad. Der fik han fodværk (s. 40). Atle Jarl hin Mjove (smale,
endnu brugeligt, s. 43). De besatte alle diire og skålen, hvori
huskarlene sove (s. 46 jf. s. 62). En lok overgik de andre i
fagerhed, lyslek og storlek (ord, som endnu bruges i daglig tale,
s. 47). Hvor møgen var falden på isen, havde soltøen deri ædt
huller (s. 48). liøslig konge (bruges endnu meget i vort sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
