Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne betragtning af ordforrådet er så meget vigtigere,
som vi forhen have bemærket, at bojningssystemet har
bevaret sin nordiske særegenhed; thi bøjningen vil efter,
hånden opløse sig, dens opløsning er i vort sprog allerede
i fsild gang, men ordforrådet vil bestå, og dets
beskaffenhed vil da bestemme sprogets karakter, om det skal være
tysk eller nordisk.
Det danske sprog i Norge synes at ville undergå
forandring. Adskillige Nordmænd, i bevidsthed om hvad de
forhen have haft og hvad de endnu have, bestemme sig
til for sproget at vælge et nyt udgangspunkt, netop
ligesom tilfældet var med det svenske sprog efter
Kalmar-unionens ophør. De ville med forsæt og med bevidsthed
og med følelse af forynget kraft opføre noget nyt på det
gandes grundvold, eller, da overdrivelser ved sådanne
lejligheder sjælden udeblive, på det beståendes undergang.
Derved må det gamle sprogforhold nødvendig forrykkes;
og når dansk og norsk sprog hvert for sig skrider frem
i sin retning, det ene mod Tysk, det andet mod Svensk,
så må de stedse mere fjærne sig fra hinanden, indtil der
af én og samme literatur bliver tvende forskellige literaturer.
andet end tysk: så vil man uden tvivl vise hen til andre nyere
sprog, hvor blandingen er endnu storre, og anse denne anke for
ubefojet. Hvor blandet er f. ex. ikke det engelske sprog! Men
forholdet er her anderledes. Blandingen er lier grundet i folkets
udvikling: England var efterhånden lommersk, angelsaxisk, dansk,
normannisk; alle sprogets elementer ere her givne. Men ingen
erobrer fra syden (thi kejser Ottos tågefulde tog var sikkert uden
virkning) har sat sin fod på Danmarks bryst, uden én, og han
blev strax slået ihjel. Har sproget mistet noget af sin skærhed,
så er det ingen følge af ydre tvang, men af en vis ukyndighed,
uopmærksomhed eller ligegyldighed hos dem, der skulde have
bevaret og forherliget det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
