Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammen. Muligheden deraf kan ingen nægte 1; maden,
hvorpå denne forening kan gå for sig, lader sig vel
oplyse2; måden, hvorpå den vil gå for sig, ligger naturligvis
skjult i fremtidens skod. For os har dette problem ingen
videre interesse, end den, at vi finske muligheden tænkt
som en virkelighed, og tanken henvendt på den tid, da
dansk literatur må blive et enkeltstående afrevet led af
nordisk literatur.
Med de her og andensteds berørte tilstande for iije:
muligheden af det tyske sprogs udbredelse imod nord,
muligheden af et særeget norsk skriftsprogs udvikling, og
af det norske og svenske skriftsprogs forening, vil det
danske folk have valget: Dets sprog kan stå ene, eller mod
syden forbinde sig endnu nfijere med det tyske, eller
slutte sig til de nordiskes forening.
Det kan stå ene. Men da må det omskifte sin
eftergivende natur. Bestandig trængt tilbage fra begge sider,
bestandig blødt og svagt, bestandig uselvstændigt, skal
det på én gang fatte mod og vinde kraft til at vorde
noget selv, og det skal holde ud i denne stemning. Alt/
det er meget onskeligt, men at det skulde ske, vilde fast
være et særsyn. Literaturen, der den gang, da den havde
en bmgt storre virkekreds, ikke kunde vinde nogen agtelse
*) En sådan forening kan ikke ske, siger man, thi (lså længe
Norge bevarer sin selvstændighed , vil det bevare sit sprog.” Det
er en underlig måde at tale på j det danske sprog er jo ingen del
af Norges selvstændighed. (lDet kan ikke få et nyt sprog, thi da
måtte det vende tilbage til middelalderens barbari.” O hvor
kende de dog lidet til middelalderens barbari , de, som idelig føre
det i munden. Var det italienske sprogs uddannelse en
tilbagevenden til barbari, og var det luthersk barbari, der udviklede et
højtysk skriftsprog? Sprogudvikling er jo ingen tilbagegang, men
et fremskridt i kultur. 2) En del har jeg også nedskrevet derom,
men holder det tilbage, da det endnu ikke er klart, hvilken gang
udviklingen vil tage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
